Råvildtsygen: Nye undersøgelser på vej?

En temaaften om ”Den fynske råvildtsyge” med 118 tilmeldte deltagere gav det indtryk, at dette uvæsen på ingen måde er hverken overstået eller begrænset til Fyn længere. Hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund, Norbert Ravnsbæk, lagde op til, at der bør komme nye og grundige undersøgelser af, hvad det er som forårsager dyrenes død.

Skrevet af: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund, 11. maj 2017
Foto af: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund

Hvordan kan en sygdom, som brød ud for 14 år siden, stadig hærge? Og hvorfor indvandrer der ikke raske dyr til de ramte områder? Og kan jægerne overhovedet skyde (forvalte) sig ud af problemet?

Det var nogle af de spørgsmål, som blev rejst, men kun delvist besvaret, da Danmarks Jægerforbund havde indkaldt til temaaften ved Vissenbjerg på Fyn.

Ordstyrer var jagtfaglig chef hos Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard, som bød velkommen til de ”menige” tilhørere – som bl.a. talte formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen – og panelet af indlægsholdere. En af disse var vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun fra Fyn, som meget forståeligt er frustreret over at stå i orkanens øje, uden at finde svaret på, hvad der forårsager lidelsen.

Brun fremviste en række illustrationer, som kan ses i bunden af artiklen, og som viste tre klare ting: For det første var og er kollapsen nærmest total på hele Fyn (Langeland er dog ikke ramt). For det andet, så er der ingen tegn på bedring nogen steder. For det tredje, så er andelen af handyr blandt de nedlagte dyr rekordhøj, helt oppe over 70 procent (mod 60 procent på landsplan).

-Vi har gjort alt det rigtige

En anden tung indlægsholder var Keld Fisker, skytte ved Holckenhavn ved Nyborg, som råder over cirka 1.000 hektar. Han var endnu mere frustreret end Lars Erlandsen Brun: - Vi har gjort alt det rigtige. Jeg har styret jagten helt i henhold til ”bogen”, med en ligelig og afbalanceret afskydning, vi har ikke fodret råvildtet, og alligevel er dyrene døde. Og de er stadig syge. Hvad skal jeg gøre? Skyde de sidste syge dyr væk – og lade andre syge dyr indvandre?! For alle dyr på Fyn er syge.

Keld Fisker oplyste i øvrigt bagefter overfor Jægers udsendte, at Holckenhavn har været økologisk de sidste fem år, og at der aldrig har været bragt gylle ud på ejendommen (i relation til teorien om, at gylle fra smågrise med dets indhold af kobber påvirker rådyrene).

 

Chefkonsulent og dyrlæge Mariann Chriél fra DTU Veterinærinstituttet redegjorde for, hvordan hun og hendes kollegaer havde undersøge de indbragte dyr for alle mulige sygdomme, uden at der var kommet noget klart svar.

Hun kunne dog fastslå, at parasitbelastningen af dyrene var meget høj, og at det derfor er meget uhensigtsmæssigt med den udbredte fodring af dyrene, som også på Fyn er en realitet. Hun viste en række fotos af meget dårlige dyr ved fodersteder, og understregede, at risikoen for en smittespredning – uanset hvad – naturligvis stiger, når dyrene på kunstig vis samles på den måde

Også Marian Chriél kom kort ind på gylle ved at konstatere, at teorien popper op engang imellem som man trækker en tepose op af en kop. Og at det da vil være nemt at skyde skylden på landbruget.

Flere af indlægsholderne såvel som tilhørerne i salen var meget kritiske overfor i det hele taget at fodre råvildtet, fordi dyrene sagtens kan klare sig uden. Og i tråd med dette var der også flere, der håbede på flere strenge vintre i træk, der kan ”rydde ud” ud de dårlige dyr.

En ukendt faktor

Projektleder og vildtbiolog Carsten Riis Olesen, slog fast i sit indlæg, at en eller anden faktor er til stede, som man endnu ikke har kunnet finde: - De bestandsmæssige fakta viser, at et eller andet er galt. Nu er der gået 14 år, og bestanden har slet ikke rejst sig, men er stadig helt i bund. Og et andet mysterium er, at lidelsen ikke har bredt sig som ringe i vandet, men tvært imod er ”sprunget” i ujævne mønstre på kryds og tværs.

Riis Olesen oplyste, at hvor Fyn tidligere afskød det næsthøjeste antal dyr pr. hektar – 4,5 dyr pr. 100 hektar – så er Fyn nu helt i bund med kun godt ét dyr pr. 100 hektar. Det var Riis Olesens opfattelse, at fynboerne ikke kan skyde (altså forvalte) sig ud af problemet.

 

Formanden for Danmarks Jægerforbunds Hjortevildtudvalg, Norbert Ravnsbæk, delte fynboernes bekymring, og forsikrede de fremmødte om, at Jægerforbundet vil arbejde for, at der laves nye og grundige undersøgelser af, hvad der er galt.

Kaffepausen blev sprunget ud, så der var et ekstra kvarter til debat, og det blev der brug for. Niels Søndergaard måtte skride til at afslutte mødet kl. 22.10, og konkluderede, at uanset hvad, så bør man holde sin bestand betragteligt under bærevnen, både fordi det optimere udbyttet og minimerer risikoen for sygdomme. Han fastslog, at Danmarks Jægerforbund påtager sig at udarbejde en plan for råvildtforvaltning, der indbefatter forskningsbehovet.

Søndergaard oplyser, at der er planlagt lignende temaaftener andre steder i Danmark. Foreløbigt er der sat dato og lokalitet på et møde i Ringkøbing, på ROFI centeret, den 28. september. Hold øje med Jæger og hjemmesiden om andre møder.

Læs en længere artikel om temaaftenen i Jæger august.

Lars Erlandsen Bruns udvalgte illustrationer