OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 07. november 2017

Nordjysk jagthygge

Traditioner, hygge, sammenhold og sjove historier kan sagtens gøre det ud for en god dag, selvom det jagtlige udbytte er beskedent. Troels Romby Larsen leverer stemningsnedslag i en god dansk fællesjagt, som alle jæger kender den.

Skrevet af: Troels Romby Larsen
Foto af: Troels Romby Larsen

Bilerne forsøger at finde en sikker p-plads i den bløde skovbund rundt om Jægerhuset, Skarpholt Jagtkonsortiums jagthus i det nordjyske. Vi er ikke langt fra Sæby og Kattegatkysten, så dialekten fornægter sig ikke, da de 33 medlemmer og gæster er bænket ved morgenbordene. Rundstykkerne og kaffen glider hurtigt ned, inden konsortieformand, Martin Andersen, giver parolen, og jægerne begiver sig til skovs.

Drilsk vildt

Såterne er en blanding af gammel granplantage, nybeplantninger med både nål og løv, åbne områder, birkemose og små skovsøer. En fin mosaik af småbiotoper dog alt under betegnelsen – skov, som i øvrigt oprindeligt er plantet på noget af Østvensyssels ringeste jord.

Det er vildtet heldigvis ligeglad med. Er der fred og ro, læ og føde, så er der vildt.

Igennem dagen driller både harer, råvildt og en håndfuld snepper de optimistiske jægere. Også et par af områdets fasaner går på vingerne, uden at jægerne kan komme til skud.

Effektive, men ikke forjagede

Det småregner og har også regnet fælt i ugerne op til jagten. Det er ikke bare fugtigt – det er pladder vådt alle steder.

Ude på fløjen lyder et skud.

Senere kommer en ældre jæger gående med dagens første og eneste hare. Der er ingen stress på. Konsortiet hylder princippet om at være effektive, men ikke forjagede. Der skal være til en god historie, en smøg – og så skal den korthårede hønsehund jo også lige have tid til at komme tilbage.

Op af dagen mildnes vejret. Solen titter frem og gør smilene en anelse bredere.

Venlig ydmygelse

Frokosten indtages samtidig med, at sjove jagthistorier fylder lokalet. Der grines og drilles på kryds og tværs. De jægere, der på kontant opfordring kan fremvise et par afskudte patroner, men ikke har leveret til paraden, ydmyges i al venskabelighed.

Sådan har jægere det med jægere, som de holder af. Alle ved, at rollerne nemt kan byttes om senere på dagen eller næste gang konsortiet mødes.

Statistik fortæller historie

Skarpholt Jagtkonsortie, som blev stiftet i 1978, har ført vildtstatistik lige siden starten. Hvor harerne dominerede listen over nedlagt vildt i slutningen af 70´erne, er det nu råvildtet, der figurerer talrigest.

Fuglevildt er der ikke meget af i skoven. Enkelte år især i november og december kan snepperne være der, men en håndfuld fugle er det gennemsnitlige årsudbytte på den uforudsigelige vadefugl.

Carlos hare gik til højestbydende

Konsortiet holder jagt hver 14. dag foruden bukkejagten i foråret. Dåvildtet og kronvildtet er så småt ved at indfinde sig på konsortiets arealer. På jagten i slutningen af oktober blev det store klovvildt dog ikke set.

Ud over Carlos' hare blev der leveret et stykke råvildt, som desværre var løbet ind i et hegn, men hurtigt og effektivt blev aflivet efterfølgende. Både haren og rådyret blev solgt på auktionen ved dagens afslutning, hvor den gode flaske spiritus fra bengæt-konkurrencen desværre ikke fik en modtager. Men så er den der heldigvis på konsortiets næste jagt.

mahetro@tdcadsl.dk