Nej tak til yderligere havbrug

Regeringen lægger op til, at denne øgede af forureningen skal tillades på trods af, at der faktisk ikke er opnået god miljøtilstand i de farvande, der berøres.

Forurening med næringsstoffer er hovedårsag til tilbagegangen af ålegræs i de danske farvande. En øget udledning af næringsstoffer vil sandsynligvis også medføre en forøget risiko for iltsvind. Ålegræsset er en vigtig fødekilde for en række planteædende vandfugle som pibeand og knortegås. Det ses for eksempel i Nibe-Gjøl Bredning, hvor ålegræsset igen har vundet terræn, og med det er antallet af fugle steget.

Lovforslaget lægger op til, at havbrugene ikke behøver at kompensere 100% for udledningen. Samtidig er det endnu ikke fastslået, at muslingeopdræt er tilstrækkeligt effektivt til at optage forureningen fra havbrug. Senest har Natur- og miljøklagenævnet i sagen om havbrug ved Endelave afgjort, at muslingebrug ikke anses som forureningsbegrænsende foranstaltning.

Havbrugene og tilhørende muslingeopdræt vil optage store arealer på havet og dermed mindske bevægelsesfriheden for rekreative interesser på havet. For at kompensere for en årlig udledning på bare 100t kvælstof skal der lave muslingeopdræt på ca. 111 ha. Et havbrugsanlæg vil typisk være på ca. 25 ha.

Selve muslingeopdrættet vil ikke udgøre en øget fødekilde for edderfugle og andre havdykænder, da anlæggene vil skulle beskyttes mod prædation fra edderfugle med net eller lignende. Edderfuglen og andre havdykænder er under pres på grund manglende fødegrundlag. En måde at forbedre fødegrundlaget for havdykænderne kan være at genskabe biogene rev og beskytte eksisterende rev mod bundgående fiskeredskaber.

Lovforslaget står i direkte modstrid med Danmarks Jægerforbunds trækvildtstrategi om at forbedre levestederne og fødegrundlaget for de vandfugle, som er afhængige af god miljøtilstand i havet og forslaget vil medføre en begrænsning af de rekreative muligheder i de danske farvande.

Danmarks Jægerforbunds Trækvildtudvalg vil løbende vurdere situationen.