Ministeren svarer på udvalgsspørgsmål om ulv
På et møde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg svarede ministeren på medlemmernes spørgsmål om ulven, ulveangreb, nødværge og lignende. Se svarene her.
På et møde den 10. oktober i Miljø- og Fødevareudvalget, svarede Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på en række spørgsmål om ulven og dens status i Danmark. Spørgsmålene var stillet af to af udvalgets medlemmer, nemlig Socialdemokratiets Simon Kollerup og Dansk Folkepartis Karina Due.
De fem spørgsmål, der omhandlede ulven, gik blandt andet på reglerne for regulering af ulve, nødværge og ulveangreb.
Du kan se spørgsmålene herunder, og svarene ved at folde boksen til spørgsmålet ud.
Du kan læse mere om ulven og Jægerforbundets holdning i vores artsleksikon
-
Vil ministeren oplyse, hvor mange tilfælde af ulveangreb, hvor ulve har bidt husdyr, der er registreret de seneste 5 år?
Spørgsmål nr. 1117 er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Svar fra Miljø- og fødevareministeren:
I løbet af de seneste fem år er der udbetalt erstatninger, som relaterer sig til 52 forskellige ulveangreb. Tallene fra årene 2013, 2014 og 2015 er dog bl.a. baseret på DNA-analyser, som efterfølgende har vist sig at være fejlbehæftede. Nogle prøver var blevet opgjort til ”ulv” viste sig ved en efterfølgende kvalitetssikring at stamme fra bl.a. ræv. Miljøstyrelsen formoder på den baggrund, at det faktiske antal angreb for disse år er noget lavere, end hvad fremgår af nedenstående tabel.
- 2013 - 11
- 2014 - 13
- 2015 - 6
- 2016 - 6
- 2017 (til dato) - 16
- Samlet for periode - 52
-
Finder ministeren anledning til at indføre nye regler for regulering af ulve for at forhindre, at ulve angriber husdyr?
Spørgsmål nr. 1118 er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Svar fra Miljø- og fødevareministeren:
Jeg kan oplyse, at Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver mig i spørgsmål vedrørende jagt- og vildtforvaltning, vil drøfte forvaltningsplanen for ulv blandt andet for at vurdere, om fundet af ulveunger m.v. giver anledning til at foreslå nye tiltag. Jeg vil tage stilling til eventuelle nye lovgivningsmæssige tiltag, når jeg kender resultatet af Vildtforvaltningsrådets vurdering.
Jeg kan herudover henvise til mit svar på spørgsmål nr. 1120
-
Falder det under regler om nødværge, hvis man skyder en ulv, der angriber et husdyr?
Spørgsmål nr. 1119 er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Svar fra Miljø- og fødevareministeren:
Reglerne om nødværge hører under justitsministerens ressort. Justitsministeriet har oplyst følgende:”Justitsministeriet kan oplyse, at efter straffelovens § 13, stk. 1, er handlinger foretaget i lovlig nødværge straffri. En handling skal for at være straffri efter reglerne om nødværge have været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb. Derudover må handlingen ikke gå udover, hvad der under hensynet til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Overskridelse af grænserne for lovligt nødværge er straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den skræk eller ophidselse angebet har medført, jf. straffelovens § 13, stk. 2.
Et påbegyndt eller overhængende angreb fra en ulv mod et husdyr vil efter omstændighederne kunne være omfattet af staffelovens regler om nødværge. Det vil dog altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, om betingelserne for lovlig nødværge er opfyldt.”
-
Er det inden for EU-retten muligt at fastsætte regler om, at man må skyde ulve i nødværge, hvis ulven angriber et husdyr?
Spørgsmål nr. 1120 er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Svar fra Miljø- og fødevareministeren:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Ulven er iDanmark omfattet af habitatdirektivets bilag 4. Arter på bilag 4 er beskyttet mod forsætligt drab.
Af artikel 16 i direktivet fremgår, hvornår der kan dispenseres fra forbuddet mod drab. Dispensation forudsætter, at a) der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, b) dispensationen ikke har en skadelig effekt på bestanden og c) dispensation gives af hensyn til en anerkendt væsentlig samfundsmæssig interesse (som fx væsentlig skade på besætninger eller bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser som fx menneskers sundhed).
Regulering af ulv vil efter habitatdirektivets artikel 16 kræve tilladelse, og der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kan således ikke umiddelbart indenfor de eksisterende regler på forhånd fastsættes en generel regel om, hvornår ulv må reguleres.”
Jeg kan herudover henvise til besvarelsen af spørgsmål 1119
-
Vil ministeren redegøre for, hvilke EU-lande der har undtagelser til EU's habitatdirektiv artikel 12 vedrørende beskyttelse af ulvebestanden, samt oplyse, hvorfor disse EU-lande har en undtagelse til habitatdirektivet og hvornår disse undtagelser blev indført?
Spørgsmål nr. 1135 er stillet efter ønske fra Karina Due (DF).
Svar fra Miljø- og fødevareministeren:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Af habitatdirektivets bilag 4 fremgår, at bilaget omfatter Canis lupus (ulv) bortset fra de græske populationer nord for 39. breddegrad; estiske populationer; spanske populationer nord for Duero; bulgarske, lettiske, litauiske, polske, slovakiske og finske populationer i rensdyrforvaltningsområdet som defineret i paragraf 2 i finsk lov nr. 848/90 af 14. september 1990 om rensdyrforvaltning.
De spanske og græske undtagelser var med, da habitatdirektivet trådte i kraft i 1992. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med baggrunden for, at disse undtagelser blev forhandlet igennem. For Slovakiet, Estland, Letland, Litauen og Polen gælder, at undtagelserne blev forhandlet igennem som led i de enkelte landes tiltræden til EU.”
