OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Forvaltning af problemarter på dagsordenen i EU

Nogle arter giver udfordringer, fordi de er i tilbagegang, andre fordi de er i en sådan fremgang, at de kommer i konflikt med menneskers aktiviteter. Forvaltningen af de individrige arter er på dagsordenen i EU – og det er med nordiske jægere og gæs som forbillede.

Hele Europa kan lære af danske og norske jægere, når de arbejder sammen for at nedbringe anskydningen af gæs, når de reducerer forstyrrelser, og når jagttiderne i fællesskab tilpasses bestandsmålene, som det sker med kortnæbbet gås.

Internationalt samarbejde og adaptiv forvaltning er fremtiden for forvaltning af trækfugle, hvis antal og omfang skaber konflikter med mennesker. Det er i hvert fald en af konklusionerne fra et møde i Europa-Parlamentets tværgående gruppe ”Biodiversity, Hunting, Countryside”. 

De tværgående grupper i Europaparlamentet samler medlemmer fra forskellige politiske grupper inden for et givent område. Gruppen kan vedtage resolutioner og bringe emner op i Europa-Parlamentet. I den tværgående gruppe ”Biodiversity, Hunting, Countryside” er jægerne repræsenteret via den fælles europæiske jagtorganisation, FACE, som danner sekretariat for gruppen. Derudover er de nordiske jægere også repræsenteret gennem Nordisk Jægersamvirkes Direktør for Internationale Anliggender, Wieke Edinger.

Nordiske jægere som forbillede

Ved gruppens møde den 17. januar 2017, hvor de særligt individrige gåsearter altså var på dagsordenen, var professor Jesper Madsen fra Aarhus Universitet inviteret. Han er en af Europas førende forskere inden for forvaltningen af gæs. Han fortalte blandt andet gruppen om samarbejdet i Nordeuropa omkring adaptiv forvaltning af kortnæbbet gås:

- Jægere i Danmark og Norge har spillet en hovedrolle i processen og de har tage deres ansvar meget alvorligt, ved at organisere en mere effektiv jagt med det formål at reducere forstyrrelser og anskydninger af gæs. En stor udfordring, som vi er lykkedes med, har været at opbygge tillid, dialog og fælles læring mellem de forskellige interessenter i projektet.

Samarbejdet omkring kortnæbbet gås videreføres nu i Vandfugleaftalens (AEWA) internationale arbejdsgruppe omkring gåseforvaltning, som koordinerer forvaltningen af kortnæbbet gås, tajgasædgås (skovsædgås), bramgås og grågås. Første møde i arbejdsgruppen blev afholdt i december 2016.

En klar konklusion

Med udgangspunkt i blandt andet erfaringerne med kortnæbbet gås var der på mødet stor tillid til adaptiv forvaltning som forvaltningsredskab for relevante arter. Men det blev også fremhævet, at det er essentielt for succes med forvaltningen, at alle interessenter bliver involveret i arbejdsprocessen og at man implementerer alle mulighederne, som ligger i fugledirektivet.

Europaparlamentarikeren Karl-Heinz Florenz, der er formand for ”Biodiversity, Hunting, Countryside”, afsluttede mødet med at konkludere:

- Det er vigtigt at forstå, at forvaltningen af trækvildt er et grænseoverskridende fænomen. Adaptiv forvaltning giver et godt redskab til at forvalte de bestande, som giver interessekonflikter med menneskers aktiviteter som landbrug og luftfart. Denne tilgang viser potentiale til at sikre en effektiv forvaltning af Europas gåsebestande og skal udvikles yderligere.

Det bliver udarbejdet en resolution fra mødet, som vil blive udgivet senere.