Dyk og pløk

Det synes lidt ubekvemt for Jens Kjær Knudsen, da han midt på en offentlig strand afklæder sig, blot for at hælde lunkent sæbevand ud over sin nøgne krop. Sæbevandet er uundværligt, hvis han skal mase sig ned i den tykke neoprenvåddragt, der skal gøre det muligt for ham at opholde sig i det septemberkolde vand de næste timer.

Steen Linde, der har stor erfaring med udstyret, står allerede klar i vandkanten med harpunen i hånden og svømmefødderne på. Han er klar til at åbne et nyt kapitel i sin gode vens jagtliv: jagt under havets overflade.

Sejrsbrøl

Alt er anderledes under havoverfladen, hvor jagten overvejende er baseret på synssansen. Det vil under uv-jagt i danske farvande sige jagt under relativt dårlige sigtbarhedsforhold. Det er ikke som på landjagt, hvor også høre- og lugtesansen kan bringes i spil, når byttet skal erkendes.

Med harpunen strakt frem foran sig glider Jens gennem vandet, mens han afsøger sandbunden under sig. Pludselig får han øje på en slethvars øjne over sandbunden. Roligt fører han harpunen ned mod målet, sigter og trykker af.

Med et sejrsbrøl bryder han overfladen. Efter blot 15 minutters undervandspyrsch er første fisk nedlagt – eller rettere fanget. De næste par timer viser Steen dog sin overlegenhed i denne jagtform ved gang på gang at være den, der spotter fisk. Da jagten efter fladfisk efter et par timer er forbi, har de tilsammen fanget en pæn håndfuld af både slet- og pighvarrer. Det har været en fin eftermiddagsjagt med rimelig succes, men på de rette dage med god sigt kan Steen fange langt større mængder end i dag. Et er dog sikkert: Jens er allerede solgt til uv-jagt.

Mørke tangskove

Efter nogle timers energigenopladning gennem et godt måltid frisk fisk og en lille lur glider Jens og Steen atter gennem vandet med harpunen i den ene hånd og en kraftige lygte i den anden. Der er ikke så lang tid til midnat, og jagten har nu fået et andet og mere spændende skær over sig. Ikke alene er chancen for at ”stå ansigt til ansigt” med en stor havørred fanget i lygtens skær større om natten, det er også vigtigt, at orienteringen hos jægerne er i orden. De dykker på kanten af dybt vand ud mod et større havområde, og fokus på sikkerhed er et must.

De to venner glider side om side gennem brune, algebevoksede tangskove eller over sandbunde, hvis bølgede former reflekterer tilbage som bevægelse i lygtens skær. Det ene øjeblik afsøges områder med renvaskede sten, det næste er der så dybt, at bunden ikke kan skimtes. Små ørreder, mindre hornfisk og forskellige arter af fladfisk byder i hård konkurrence med krabber, muslinger og søstjerner på det ene underholdende moment efter det andet – men jagten ender dog uden skudchance til den havørred, Jens havde drømt om.

Anderledes element

Efter denne første oplevelse med undervandsjagt har Jens besluttet sig for at tage denne jagtform op. Det er en jagtform, der er meget anderledes, end hvad han ellers har prøvet. Samtidig er mulighederne for at komme på undervandsjagt sammenlignelige med, eller måske endda bedre end, mulighederne for at drive haglbøssejagt på fiskeriterritoriet. Steen nedlægger årligt mange kilo fisk af høj kvalitet, og alene udsigten til afkastet af denne jagteform har bevirket, at Jens vil anskaffe sig det udstyr, der kræves.

Alene ved det faktum, at uv-jagt foregår i et element, hvor faktorer som bølger, strøm og vandtemperatur påvirker måden, man bevæger sig på, gør jagtformen meget anderledes end landjagt. At jage under vand stiller krav til både balance, styrke og evnen til at kunne holde vejret. Og mens adrenalin pumper i kroppen, skal du fokusere på at ramme. Det kom lidt bag på Steen, hvor godt Jens klarede udfordringerne, i hvert fald indtil han fandt ud af, at Jens i sine unge dage var dansk mester i svømning.

Uv-jæger på riffeljagt

Steen skubber bundstykket frem og kontrollerer, at riflen er sikret, inden han svinger den over højre skulder. Jens er allerede i gang med at afsøge de levende hegn langs de enorme vestsjællandske raps- og hvedemarker. Vi skriver sidst i november, og de rålam, som jagten gælder, har efterhånden vokset sig store og dermed skudbare. Derudover – men sekundært – må der på jagten nedlægges ældre hundyr.

Vindretning og støj

Som Jens gjorde det ved undervandsjagten, har Steen også her slået hele sanseapparatet til. Hvor vindretningen ved uv-jagt blot har betydning for bølgehøjde, sigtbarhed og dermed valg af jagtområde, har den her større og mere vital betydning. Anderledes er det med støj, der på både pyrschjagt og uv-jagt kan have stor betydning for udfaldet. Dog med den forskel, at det, ligesom med skudafstandene, under vandet gør sig gældende på meget kortere afstande end under riffeljagt.

Jens har allerede observeret en rå med lam ved en lille remise et par hundrede meter fra udgangspunktet for jagten. De pyrscher til dyrene, som desværre er væk, da jægerne når i position. De to jægere fortsætter over en åben mark og videre ned langs mosen, hvor de uheldigvis støder en rå med et lam – det ser ud til at blive alt andet end let.

Hjertebanken

Steen, der har været undervandsjæger i mange år, har tidligere dette år erhvervet jagttegn. Han har efterfølgende spenderet meget tid på skydebanen og har netop bestået riffelprøven. Derfor bruger Jens tiden på at udpege spor efter vildt, fortælle om jagtteknikker og lære fra sig vedrørende vildtets vaner og foretrukne opholdssteder.

Det kommer lidt bag på Steen, hvor stille han må være på pyrschjagt, men han glæder sig også meget over, hvor tæt de to kan komme på dyrene. De er endelig nået på skudhold af en rå med et rålam og står længe blot og nyder synet af dyrene, der langsomt nærmer sig. Riflen hviler allerede i skydestokken, da Jens udpeger det dyr, der skal nedlægges. Steen mærke en hjertebanken, som han kender den fra sekunderne, inden harpunen affyres mod en stor havørred, men behersker feberen og er faldet fuldstændigt til ro, da han slipper kuglen.

Dyrekølle og filet

Lammet falder på stedet. Efter anvisning fra Jens repeterer Steen og dækker dyret, der bliver liggende. Råen springer kun nogle få meter, inden hun stopper. Jens hvisker til Steen, at han gerne må nedlægge dette dyr også, hvis han ellers er rolig nok. Det er han – råen falder ligeledes på stedet.

Hvor Jens satte stor pris på frisk fisk, glæder Steen sig nu til dyrekølle og velstegt rygfilet af råvildt. Men først skal dyrene opbrækkes, en lidt bøvlet proces for ham som for Jens under filetering af fladfiskene.

Steen vil helt sikkert igen være at finde på Dianas stier med riflen i hånden. Jens blev grebet af jagten under vandet, hvor en ny verden åbnede sig for ham. I alt nedlagde de to venner på jagterne over og under vandet to rålam, en rå, to pighvarrer og fem slethvarrer. Det er helt sikkert ikke sidste gang, de to har ønsket hinanden knæk og bræk eller dyk og pløk!

Artiklen du lige har læst har været bragt i magasinet Jæger.

Jæger er Danmarks Jægerforbunds medlemsblad og er landets største magasin om Jagt, vildt og natur. Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund modtager bladet 11 gange om året.

Læs mere om fordelene ved et medlemskab af Danmarks Jægerforbund.