Den anden danske bukkepremiere

Daværende trafikminister Knud Østergaard begrundede i sin tid opførelsen af Storebæltsbroen med, at så kunne københavnerne få frisk mælk fra Jylland. Han fik ret.

Med en anden af vort lille lands imponerende broer, Øresundsbroen, er fortegnet nærmest modsat. Da broen 1. juli 2000 blev indviet, gav den danske jægere endnu lettere adgang til vort broderland mod nord. Og Sverige er som bekendt et land, der på mange måder flyder med mælk, honning og fantastiske jagtoplevelser.

Klar til d. 16. august

Antageligt dykker flere tusinde danske bukkejægere d. 15. august under Sundet og krydser broen med ammunition, skydestokke, bukkekald og online anmeldte deklarationer af deres medbragte våben. Den dag er nemlig den store rejsedag, hvis man ønsker at være klar til premieren på den svenske bukkejagt, der går ind d. 16. august.

Set i lyset af hvor mange, der synes at krydse Sundet, er der næsten tale om ”den anden danske bukkepremiere”.

Min første buk på kald

At blive vækket af alarmen er altid opløftende, når man skal på jagt. Således også d. 16. august 2017 på en ødegård i området nord for Laholm i det sydlige Sverige. Sammen med et hold danske jægere skulle jeg prøve kræfter med svensk bukkejagt. Med morgnens første kop abesved fik jeg langsomt øjne, og en halv time senere var jeg klar til at løfte sløret for et af den svenske premieremorgens største spørgsmål – var der stadig brunstaktivitet blandt skovens råvildt, eller var amorinerne faldet til jorden for at lægge sig tungt på skovbunden indtil næste år?

I mørket bevægede jeg mig gennem den lave bøgepur mod det sted, skydeskjulet var opstillet. Jeg hægtede sløringsnettet op omkring skjulet, satte mig til rette og gav mig til at vente et kvarters tid. Så begyndte jeg at kalde med et lille trækald, der efter sigende skulle udsende den helt rigtige lyd. Der skete ikke rigtigt noget, så efter et kvarter skiftede jeg kald.

Denne gang prøvede jeg et lille kald lavet af en tilvirket kastestang fra råbuk med en indfattet metalskinne. Det virkede!

Efter fem minutter så jeg i en brøkdel af et sekund et dyr glide gennem skoven bag mig. Jeg kaldte atter tre gange i løbet af fem sekunder, og i samme sekund jeg sænkede kaldet, kom bukken. I lange spring nærmede han sig, standsede brat op på 25 meters afstand, hvor han faldt for en fin kugle.

Mit livs første buk nedlagt efter lok var en realitet – en fuldstændig fantastisk oplevelse!

Grundlæggelsen af en tradition

Et par kilometer fra det sted, hvor jeg nedlagde bukken, har danske Henrik Thalbitzer en såkaldt ødegård. Da han købte gården i 1995, havde han ingen idé om, at købet skulle være første søm i det første bræt til en fremtidig tradition. Men nu er det sådan, at et lille hold jagtkammerater hvert år d. 16. august mødes hos ham til en hyggelig jagtfrokost. Jagtkammeraterne, hvoraf fire besidder ejendomme tæt på hinanden, jager enten på egne ejendomme eller er med i lokale jagtlav i nærheden.

Thalbitzer og hans danske nabo har hver en licens til at nedlægge elg tilknyttet ejendommene. Rettighederne til elg har de byttet med jagtretten på råbuk og har således nu bukkejagt på omkring 400 sammenhængende hektarer med primært skov.

Thalbitzer plejer at nedlægge buk på premieredagen, men da jeg mødte ham ved jagtfrokosten, var det endnu ikke lykkedes ham at nedlægge årets premieredagsbuk – han måtte sætte sin lid til jagtgudindens nåde under aftenjagten.

En morder i ryggen

En anden af jagtfrokostens gæster var Jacob Bagger, der har en ejendom små 10 kilometer fra Thalbitzers gård. Selv om han havde bestemt sig for at skulle ud på premieremorgen, gjaldt det ikke for enhver pris.

- Da jeg vågnede kl. 04.00 regnede det, og det gjorde det også ved andet tjek kl. 06.00. Jeg bestemte mig for at blive inden døre og se tiden an, fortalte han over vildsvinefrikadeller og dugvåde snapseglas fulde af gylden porsesnaps.

Bagger har nedlagt en hel del svenske bukke og er ikke ”så sulten længere”, så klokken blev 09.30, inden han kom ud på jagt. Erfaring og bekvemmelig snusfornuft kan være svær at konkurrere med, og der gik da heller ikke mere end en halv time, inden han havde kontakt med en formiddagsfrisk og elskovssyg gammel buk.

- På vej ud på post så jeg to tjur-kokke, så det var med et smil på læben, jeg satte mig til rette. Jeg havde bestemt mig for at lokke ved et åbent område med tæt skov bag mig. Jeg havde ikke kaldt ret længe, da jeg fornemmede noget bevæge sig lige bag mig. Langsomt vendte jeg mig om, jeg stod nærmest ansigt til ansigt med en gammel buk, en morderbuk, fortsatte han.

Det var ganske tæt på, at Jacob leverede bukken, men den var altså kommet så tæt på og fra en helt forkert retning, at det blot blev til en lige ved og næsten oplevelse.

Når tålmodigheden svigter

Søren Vinding-Mollerup, der ligeledes ejer en gård nær Thalbitzer, havde taget sin 23-årige søn Mathias med til frokosten. Denne repræsentant for den unge, energiske generation – tag den gamle drenge – har været med ved bukkejagtpremieren de fleste år, siden han fik jagttegn i 2010.

Hans far er medlem af et jagtlav lige i nærheden og havde inviteret sønnen med. Mathias har ikke den store erfaring med at lokke buk og har i øvrigt ikke haft held med det tidligere, så han satte sig ganske enkelt til rette i et skydetårn og gav sig til at vente.

- Omkring kl. otte rejste jeg mig op, flyttede brættet jeg havde siddet på og kiggede en sidste gang ud over den åbne skoveng foran mig. 120 meter ude fik jeg øje på en buk. Jeg ville sagtens kunne skyde den, men kunne ikke se, om det var en seksender, fortalte den unge jæger, inden kaffen blev serveret.

I jagtlavet må der kun nedlægges seksendere, og da han på den afstand ikke kunne se, om opsatsen havde bagsprosser, bestemte han sig for at pyrsche nærmere. Da han var på skudhold konstaterede han, at det VAR en seksender.

- Den gik mellem nogle små træer, så jeg kunne ikke skyde. Desværre besluttede jeg, at pyrsche endnu tættere på, så jeg kunne skyde til den på begge sider af de små træer, i stedet for at vente tålmodigt på den chance jeg højst sandsynlig ville have fået på et tidspunkt alligevel, fortalte han og fortsatte:

- Jeg kom helt ind på 40 meter af bukken og var næsten i position, da jeg lige kiggede ned for at se, hvor jeg satte foden. Da jeg kiggede op, stod bukken og sikrede direkte mod mig, så der sluttede den jagt!

Mange oplevelser i vente

I en netartikel publiceret af Svensk Jakt fra august 2014 kan man læse, at råvildtet i Sverige var næsten udryddet i 1800-tallet. Stammen har siden, gennem god vildtforvaltning, formået atter at sprede sig i landet.

I 1980'erne nedlagde man cirka 100.000 stykker råvildt årligt, mens 1993 blev et rekordår med cirka 380.000 nedlagte stykker råvildt. Det høje afskydningstal tilskrives en decimering af rævebestanden ved ræveskab. Afskydningstallene er siden faldet meget igen og ser nu ud til atter at have stabiliseret sig.

Det til trods, så venter der helt sikkert svenske såvel som danske bukkejægere store bukkejagtsoplevelser i landet lige på den anden side af Øresundsbroen.

tln@jagtrejsefeber.dk

Læs her hvordan du kommer på jagt i Sverige

Film fra bukkejagt i Sverige

Den svenske bukkejagtspremiere er næsten som en dansk premiere nummer to. Denne lille film, lavede skribenten til denne artikel for et par år siden på premieremorgenen. Dengang var vejret den første morgen helt anderledes end ved dette års premiere, hvor det – i hvert fald hvor skribenten gik på jagt – var regnvejr de første to-tre timer.