Afstandskrav til naboskel for skydetårne og -stiger

Afstandskrav til naboskel blev oprindelig indført ved revisionen af jagtloven i 1967 for at sikre naboens jagtlige interesser, således at det ikke skulle være det unødig nemt for en jagtivrig jæger at beskyde ”naboens” vildt urimelig hårdt bl.a. ved, at jægerens fært hæves over terræn. Afstandskravet til naboskel var 100 m, og samtidig blev der indført krav til udformning af skydeplatforme, bl.a. et højdekrav på tre meter.

Ved lovrevisionen i 1982 blev skydeplatforme igen forbudt på grund af en omsiggribende anvendelse og skæmmende udformning og placering af platformene. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning kunne dog dispensere fra forbuddet, for så vidt angik klovbærende vildt. Frem til 1993 var praksis for dispensationer til skydeplatforme, at der kun blev givet dispensation i skove og kun til en platform pr. 50 ha. skov.

Skydeplatforme tilbage - og nu med overdækning

Med forbuddet opstod der en massiv kritik fra jægerside, da mange mente, at man dermed mistede en stor del af sikkerheden, når jægerne blev tvunget ned på jorden. Men på trods af forbuddet blev der ikke konstateret en eneste vådeskudsulykke af den grund.

Med jagtloven af 1994 blev det igen lovligt at anvende skydeplatforme til jagt på klovbærende vildt og ræve. Der indførtes et afstandskrav på 200 m til naboskel, men med en mulighed for skriftligt at aftale andet med ejeren af naboarealet. Desuden indførtes krav om placering i skov på mindst ½ ha. Derudover indførtes bestemmelser omkring konstruktion og udformning, som stort set svarer til de bestemmelser, vi har i dag. Endelig blev det præciseret, at der ikke må medtages skydevåben på platforme (”observationsplat-forme”), hvorfra der ikke må drives jagt.

Fra 1. november 2004 blev reglerne ændret, så afstandskravet til naboskel blev nedsat til 130 m, og samtidig blev det tilladt at opsætte ikke-permanente, transportable skydestiger udenfor skov, når blot de placeres i træ-eller buskbevoksninger (remiser, levende hegn m.v.) af samme højde som stigen. Permanente platforme (skydetårne) skal stadig stå i en skov på mindst ½ ha, og det tidligere højdekrav på 3 m (for både skydestiger og -tårne) bortfaldt.

Senest er reglerne ændret igen pr. 1. januar 2017, hvorefter det nu er lovligt at have overdækning på skydetårne (men ikke skydestiger).

Godt naboskab er vigtigt

De 200 m, som blev indført i 1994, var et udtryk for en vurdering af, at denne afstand ville de fleste jægere finde for stor til et forsvarligt skud til råvildt. Da man nedsatte kravet til 130 m, ændredes dette forhold markant, idet de fleste jægere med moderne rifler og sigtekikkerter vil finde 130 m som en forsvarlig skudafstand. Dermed kunne man igen skyde helt til naboskel.

I forbindelse med ændringen foreslog Danmarks Jægerforbund derfor dengang, at man skulle overveje at ophæve afstandskravet af hensyn til sikkerheden under jagt. Ved at flytte skydeplatformene tættere (eller helt ind) til naboskel kunne man skyde parallelt med naboens areal i stedet for ind mod naboens areal. Dette forslag vandt dog ingen større tilslutning i Vildtforvaltningsrådet, idet man henviste til, at hvis man havde et ordentligt naboskab, kan man jo blot aftale placeringen med naboen.

Fastholdelsen af afstandskravet var derfor den eneste mulighed for at dæmpe en lidt for jagtivrig nabo.

Brugen af skydestiger og -tårne er nu vidt udbredt, og det er indtrykket, at reglerne omkring disse giver anledning til mange stridigheder blandt jagtnaboer. Dette gælder især, fordi mange jægere enten ikke kender eller ikke respekterer reglerne, således at rigtig mange af de stiger og tårne, der anvendes til jagt, ikke opfylder reglerne.

 Samtidig er det et åbenlyst problem, at myndighederne ikke prioriterer håndhævelse af reglerne. Dette skyldes måske især, at stigerne og tårnene i jagtlovens forstand først bliver til skydestiger og skyde-tårne, når der medbringes skydevåben op i dem, og politiet kan sjældent løfte bevisbyrden omkring ulovlig jagt, med mindre jægeren tages på fersk gerning under jagten.

Er der behov for afstandskrav?

I de mange år, der er gået siden genindførelsen af skydestiger og -tårne, har Danmarks Jægerforbund rådgivet mange medlemmer omkring bestemmelserne for skydeplatforme. Det er vores klare indtryk, at størsteparten af de medlemskontakter, vi har, er fra jægere, der ønsker afstandskravet opretholdt eller udvidet, og som samtidig er frustrerede over den manglende håndhævelse af gældende lovgivning.

Ved at ophæve afstandskravet, må man forvente, at der vil blive opstillet betydeligt flere skydeplatforme end i dag, hvilket formentlig også vil øge omfanget af nabokonflikter mellem jægerne.

Omvendt vil en fastholdelse af det gældende afstandskrav anspore jægerne til at bruge den mulighed, der allerede findes omkring naboaftaler – en dialog, som alle anbefaler.

Argumentet om øget sikkerhed under jagten ved brug af skydeplatforme kan naturligvis ikke afvises, og alt andet lige vil en høj placering af jægeren øge sikkerheden. Omvendt giver en høj placering af jægeren ingen garanti mod farlig skydning, og samtidig viser erfaringerne som nævnt, at der heldigvis ikke sker ulykker med de gældende regler.

Hovedbestyrelsen drøftede på et møde den 20. januar grundlag og behov for afstandskrav. Det blev konkluderet, at det indstilles at fastholde det nuværende afstandskrav, blandt andet ud fra den betragtning, at det fortsat er muligt at indgå naboaftaler, men også at de nuværende krav er med til at mindske nabostridigheder, samt det vil bidrage til dialogen på tværs af skel. Punktet har desuden tidligere været drøftet i Hjortevildtudvalget med samme konklusion den 27. juni 2016.

 Efterfølgende har Danmarks Jægerforbund sammen med en række af de øvrige organisationer afgivet et høringssvar, der dels anbefaler, at det nuværende afstandskrav fastholdes og dels anbefaler, at reglerne omkring skydetårne og -stiger håndhæves bedre.

 Du kan se høringssvaret her: "Høring vedr. erfaringer med afstandskravet på 130 meter for placering af skydetårne/skydestiger i forhold til naboskel (j.nr. SVANA-601-00095)."