Vildtforvaltningsudvalgsmøde i DJ om fremtidens jagttider og meget andet

Jagttidsprocessen, landbrugets strukturudvikling og betydning for jagten, vildtet og naturen, videndeling, og kommunikation var nogle af emnerne for Jægerforbundets vildtforvaltningsudvalg, der var samlet til det årlige fællesmøde på Kalø.

Skrevet af: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund, 20. april 2016
Foto af: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund

Mødet indledtes med en status for de respektive udvalgs arbejdsindsatser og fokusområder, og det har været en travl periode med mange aktuelle emner og generelle udfordringer inden for vildtforvaltning og jagtsagen.

Hjortevildt

Hjortevildtudvalget har fortsat stort fokus på at få formidlet, hvor vi er i processen med de kommende jagttider, og ikke mindst få rettet de mange misforståelser, der desværre stadig florerer. Derfor er et af de fremtidige tiltag gennemførelsen af lokale dialogmøder som en opfølgning på indstillingen fra den Nationale hjortevildtgruppe til Vildtforvaltningsrådet. Formålet med dialogmøderne er, at få sikret en forståelse for de beslutninger, der skal tages i denne sag, og gentage hvad Jægerforbundets holdning er, så der ikke hersker tvivl om det.

Der er ved at ske et paradigmeskifte i forvaltningen af hjortevildt i Danmark. Inden den beslutning sker, er det magtpåliggende for Jægerforbundet, at jægerne har haft muligheden for at opbygge et solidt videngrundlag, at forstå Jægerforbundets holdning og at få muligheden for at få indflydelse på den. Det er en proces, der har været i gang længe, og hvor næste skridt altså er rækken af lokale dialogmøder.

Trækvildt 

Trækvildtudvalget har en klar strategi, og den følges. Strategien har fokus på såvel jagtbare som ikke-jagtbare fuglearter og sæler. Fokus er på de mange trækvildtarter, arternes levesteder og de mennesker, der forvalter disse levesteder. Og ikke mindst fokus på at sikre og udbygge jagtmulighederne på trækvildt.

En af de forestående opgaver på trækvildtsområdet er høringssvar til de kommende Natura2000 handlingsplaner. Her skal der udarbejdes lokale høringssvar ude lokalt fra de lokale jægerråd, og forinden skal de tilbydes en lokaluddannelse. Der arbejdes endvidere på at finde projekter for trækvildt, der kan understøtte trækvildtsstrategien. Igen er målet at sikre og udbygge jagten på trækvildt.

Markvildt

Markvildtudvalget har fokus på processen med at forberede os til genforhandlingen af udsætningsforliget. Den proces har været i gang i de sidste par år, og den indbefatter en inddragelse af interessenter på flere niveauer. Det skal sikre, at alle der arbejder med jagt på dette område, og som driver jagt i større eller mindre omfang, får indflydelse på disse emner. Mange jægere nyder godt at udsætning af fjervildt, og det er vigtigt, vi står sammen. I regi af Bæredygtig Jagt, der er et samarbejde mellem Sektionen for Større Jordbrug (Del af Landbrug & Fødevarer), Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund og Foreningen af Danske Herregårdsjægere, blev der introduceret en mærkningsordning i 2015 til land- eller skovbrug med biotopplaner og udsætning af fjervildt.

Se mere her.

Dialogmøder med jagthundeverdenen har omfatter drøftelser om udsætning af agerhøns knyttet til afholdelsen af markprøve. Resultatet af drøftelserne er en fælles beslutning med Dansk Kennel klub, Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde og Dansk Jagthunde Udvalg om en målsætning på området. Der er enstemmigt besluttet en kortsigtet og en langsigtet målsætning for afholdelse af markprøver, hvor der udsættes fjervildt:

  • Kortsigtet: Der afholdes ikke markprøver, hvor der er udsat fjervildt i strid med lovgivningen.
  • Langsigtet: Markprøver skal på lang sigt afholdes på terræner, hvor der ikke er udsat agerhøns.

Markvildtprojektet har stor succes, og efterspørgslen hos landbruget er støt stigende, og vi har et godt momentum. Markvildtprojektet kan udover at realisere Naturstyrelsens forvaltningsplaner for hare og agerhøne medvirke til at sikre natur i landbrugslandet og øge det økologiske rum og dermed grundlaget for biodiversitet. Senest er fase 3 for markvildtprojektet – fra 2017 og frem - blevet præsenteret for Miljø- og Fødevareministeren, hvor vi forventer, at finansieringen kommer fra via jagttegnsmidlerne.

Strand- og Havjagt

Danmarks Jægerforbunds Strand- og Havjagtudvalg arbejder tæt sammen med Trækvildtudvalget om forvaltningen af trækfugle, reservater og jagtudøvelsen. Udvalget er med i Søsportens Sikkerhedsråd, hvor sikkerheden for jægere til søs vægtes meget højt. Vores mål er, at ingen jægere skal figurere i de kedelige statistikker over ulykker til søs. Udvalget er med i moderniseringsprocessen med Danmarks Jægerforbunds nye hjemmeside, og arbejder målrettet på at samle danske strand- og havjægere i Danmarks Jægerforbund. Èt af værktøjerne er nye og bedre kursustilbud på kredsplan, foredrag om strand- og havjagt, sociale "strandjægertræf" og mere oplysning om organisationen og forbundets arbejdsområder og udfordringer.

Jagttidsprocessen   

På mødet blev der givet en status for inddragelse af medlemmerne i jagttidsprocessen og det faglige fundament for vurderingen af de respektive vildtarters biologiske grundlag for eventuelle ønsker for jagttid.

Der er i 2015 indhentet ønsker til jagttiderne fra vildtforvaltningsudvalgene, og disse ønsker er efterfølgende blevet behandlet i hovedbestyrelsen, så der kunne præsenteres et oplæg på Jægerrådsmøderne her i vinter. På jægerrådsmøderne blev der givet input til jagttidsoplægget, som der herefter er arbejdet videre med.

I efteråret 2016 arrangeres der lokale møder for yderligere inddragelse i det endelig forhandlingsmandat til jagttiderne, som formanden tager med til møderne.

Sideløbende med inddragelsen af medlemmerne jagttidsønskerne blevet bearbejdet jagtfagligt. Senest er der givet faglige kommentarer til et udkast til en videnskabelig rapport fra DCE, Jagttidsrevision 2018.

Vildtforvaltningsrådet har sat fagligheden i top for de kommende jagttidsforhandlinger. Det er meget glædeligt, at medlemmerne i Vildtforvaltningsrådet er enige om at tage udgangspunkt i det faglige videnbaserede grundlag for en bæredygtig jagtudøvelse.

Mere lokal indflydelse på jagttiderne var ét de mange gode og konstruktive input, forsamlingen af medlemmer fra vildtforvaltningsudvalgene kom med, herunder hvordan vi bedst understøtter det lokale ansvar for varetagelsen af jagttiderne. Vi skal bevise, at jægerne lokalt kan tage hensyn og selv forvalte arter, der lokalt har behov for opmærksomhed. 

Se mere om jagttidsprocessen her.

Strukturudvikling i landbruget

Der blev på mødet også givet en gennemgang af landbrugets strukturudvikling. Siden 1950 er antallet af landbrugsbedrifter faldet fra ca. 200.000, og i 2020 forventes der bare 8.000 bedrifter i Danmark, hvis den nuværende tendens fortsætter.

Samlet set bliver landbrugsbedrifterne større og større. Det betyder, at ansvaret for vildtforvaltningen i landbrugslandet er på færre hænder og langt større enheder.

Endvidere er der isoleret set en ikkebæredygtig driftsøkonomi på nogle af de marginale landbrugsjorder, hvor der dyrkes korn. Dyrkningen er kun rentabel, fordi der kan opnås hektarstøtte. En hektarstøtte der også ville være mulig ved en anden driftsform. Så flere områder fastholdes altså i en ensidig dyrkning af ”bulkvare” - måske fordi der mangler innovation på området med en øget nicheproduktion af kvalitetsprodukter eller andre nye produktionstilgange.

På den måde åbner landbrugets strukturudvikling for nogle særdeles spændende perspektiver knyttet til jagt, vildt og naturforvaltning. Naturpleje skal måske gøres til en langt mere integreret del af den forretning, som skal være bærende for landbruget. Her vil Jægerforbundet gerne medvirke til at sikre en mere langsigtet planlægning for arealanvendelsen og at rigide regler fjernes, så vi på lang sigt får et mere bæredygtigt landbrug med mere plads til natur under visionen; mest mulig jagt og natur!

Flere steder er det oplagt at især de sårbare landbrugsarealer omdannes til vådområder og dermed skaber bedre livsbetingelser for trækvildtet. Samtidig øges robustheden over for næringsstoftab og bedre sikring af ådalene og fjordenes naturværdier. 

Myndighederne vil kunne medvirke med krav om mere natur knyttet til de dyrkede marker, hvis de valgte nogle af de mange gode virkemidler, som EU stiller til rådighed for at opfylde landbrugets integrering i grønne komponenter - naturelementer. Generelt skal vi sikre den brede natur og ikke en opdeling i a og b natur.

Mange steder er markjagten en overset ressource, som kan benyttes langt mere, end det sker i dag. Det kræver, at de muligheder landbruget har for at integrere natur- og vildtpleje anvendes, så markvildtet får bedre livsbetingelser, og naturen i landbrugslandet øges. 

Landbrugets strukturudvikling og de udfordringer, det giver, og den innovation samt langtidsplanlægning i det åbne land, det kræver, for at sikre mest mulig jagt og natur, er nogle af de elementer, vildtforvaltningsudvalgene i Jægerforbundet vil arbejde videre med.