Vigtigt vildtforvaltningsrådsmøde trak i mange retninger

Der blev for alvor brudt meninger på gårsdagens møde i Vildtforvaltningsrådet, med nogle kontroversielle emner på dagsordenen. Men netop emnernes karakter betød også, at det var et møde, hvor der blev lagt sten i fundamentet for fremtidens jagt og vildtforvaltning.

Fremtidens hjortevildtforvaltning

Hjortevildtforvaltningen har taget overskrifter i en længere periode, og i går kom der et foreløbigt punktum med Vildtforvaltningsrådets endelige udformning og aflevering af deres indstilling til Miljø- og fødevareministeren.

Danmarks Jægerforbund står uden for den del af forslaget, der vedrører arealkrav, men er medunderskriver på resten.

Senere vil vi her på siden gennemgå den endelige indstilling, så du kan blive klogere på, hvad der reelt er indstillet til ministeren.

Du kan læse Naturstyrelsens pressemeddelelse og Danmarks Jægerforbunds udtalelser til indstillingen her.

Desuden samler vi viden og nyheder om emnet på www.hjortevildt.dk.

Buejagt på det store hjortevildt

De danske buejægere er veluddannede og passionerede jægere, der har mulighed for at rejse til mange af verdens jagtmarker og jage storvildt. Det er med andre ord en gængs jagtform i store dele af udlandet - på lige fod med andre jagtformer med andre våbentyper.

Men i Danmark må buejægerne ikke jage vildt større end råvildt, og møder i øvrigt en række andre restriktioner, når de udfører deres hobby.

Det mener Danmarks Jægerforbund, er et problem, og derfor var emnet også på dagsordenen ved gårsdagens møde, hvor Danmarks Jægerforbund blandt andet demonstrerede en moderne jagtbue for de andre medlemmer, og tog de indledende drøftelser om emnet.

Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening udtrykte en klar modstand mod at give mulighed for jage de større hjortearter. De mener, at der mangler dokumentation om jagtbuens effektivitet. Det mener Danmarks Jægerforbund dog allerede forelægger, og Naturstyrelsen havde til dagsordenpunktet efterspurgt netop yderligere viden, som jægerforbundet og DTU i samarbejde leverede.

Formanden for Danmarks Jægerforbunds bueudvalg, Dennis Havsager, deltog på mødet under dette punkt og udtalte efterfølgende:

- Der var en konstruktiv debat om emnet, og jeg er glad for, at vi fik demonstreret, hvordan en moderne jagtbue virker. Jeg ser frem til de videre drøftelser og arbejdet med lovliggørelsen af jagten på de store vildtarter med bue.

Du kan følge sagen på vores side om emnet, hvor vi samler nyheder og yderligere viden.

Jagt på kortnæbbet gæs i januar 2017

Sidste år konstaterede DCE, at bestanden af de kortnæbede gæs var gået tilbage, og i tråd med den adaptive forvaltningsplan, der foreligger for arten, blev jagttiden reduceret med en måned. Desværre blev det efterfølgende konstatere, at den internationale optælling var fejlbehæftet, og at der var væsentlig flere gæs i bestanden end først antaget. Måske fordi nogle af gæssene havde fundet nye græsgange.

Det er dog også i tråd med idéen bag adaptiv forvaltning at blive klogere og ændre forvaltningsplanen herefter. Derfor var DCE’s rapport om bestandens nuværende tilstand også ventet med spænding.

I år har man fundet nye rastepladsen i blandt andet det nordlige Finland og Norge, som kan forklare underestimeringen sidste år, og som gør, at forskerne i starten af maj 2016 anslår bestanden til 74.000 individer.

Tallet er anslået inden gæssene ankom til rastepladserne og sammenholdt med et godt grundlag for en god ynglesæson på Svalbard, anbefaler rådet enstemmigt, at jagttiden nu udvides med januar måned.

Du finder nyheden fra DCE og selve rapporten her.

Og du kan finde mere viden om adaptiv forvaltning på vores side om emnet her.

Fokus på problemer skabt af måger

På mødet var der en drøftelse af, hvordan de udfordringer, som mågerne giver, håndteres. Både i byerne og i forhold til de udfordringer der er med prædation af andre arter, og som de voksende mågebestande medfører.

Der var ikke lagt op til debat om jagttider. Den kommer senere på året.

På mødet var der indlagt et besøg på Sprogø, hvor rådet fik demonstreret, hvordan udfordringerne med sølvmåger, der har en yderst negativ indflydelse på andre fuglearter på øen, håndteres.

En af løsninger, som man har fundet effektiv på Sprogø, er fangst af voksne måger på reden.

På øen er bestandene af hættemåger og dermed terner, andre vadefugle og ænder gået markant frem efter at man har fået reduceret sølvmågebestanden. Det skyldes blandt andet, at hættemågerne fungerer som en art ”vagtmænd” for de andre arter.

Dette emne kan du læse mere om senere. Vi planlægger nemlig en reportage fra Sprogø, hvor vi ser nærmere på denne form for regulering i en fuglekoloni.