VFR sætter retning for kronvildtforvaltningen

Vildtforvaltningsrådet holdt møde i går den 15. marts med en række for jægerne meget spændende emner på dagsordenen. Naturligvis var spørgsmålet om fremtidens kronvildtforvaltning det mest springende punkt. Der var forståelse for jægernes ønske om dels en faglig og juridisk udredning af arealkravet, dels en udredning af den fremtidige indberetningspligt.

Skrevet af: Morten Sinding-Jensen, Danmarks Jægerforbund, 16. marts 2016

Det første Vildtforvaltningsrådsmøde i 2016 løb af stablen i går. Men selv om både jagttidsrevision og bekendtgørelsen om udsætning normalt kan tiltrække sig jægernes opmærksomhed, så er det nok Vildtforvaltningsrådets drøftelse af Den Nationale Hjortevildtgruppes afrapportering og anbefalinger for fremtidens kronvildtforvaltning, som de fleste venter på.

 VFR: Ja – med forbehold
Jægerforbundet har fanget Jan Eriksen, Vildtforvaltningsrådets formand, på en telefon her til morgen for en kommentar til gårsdagens drøftelse af den fremtidige kronvildtforvaltning. 

- Vi havde en indgående drøftelse af Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag, der indeholder de nødvendige kompromisser, men som også forventes at kunne løse de nationale mål om flere ældre hjorte, bedre køns- og aldersfordeling, færre skader på mark/skov, flere oplevelser, større spredning og endelig en mere etisk jagtudøvelse, siger Jan Eriksen og fortsætter: 

- Vi sagde ja til den samlede pakke, men der var også forståelse for Jægerforbundets to forbehold i forhold til den samlede aftale. Det betyder, at der frem til junimødet skal ske en uvildig biologisk og juridisk udredning af arealbegrænsningen i forhold til, om det dels vil være medvirkende til at opnå de nationale mål, dels hvordan det kan administreres i praksis. (Med arealbegrænsningen menes: Ejer du en ejendom mellem én og 100 hektar – eller har du lejet jagt over fem hektar – må du nedlægge én hjort ældre end spidshjort. Hvis du har jagtretten på mere end 100 hektar, må du eller en anden jæger nedlægge hjort nummer to osv.). 

- Vi anerkendte også behovet for større viden om indberetningsmetoder. Der nedlægges jo hjortevildt i mange andre lande, hvorfor vi naturligvis vil skele til brugbare erfaringer andre steder.

Men for at vi i moderne vildtforvaltning løbende skal kunne tilpasse jagten til de nationale mål, har vi behov for et kontinuerligt overblik over afskydningen af kronvildt, hvorfor jeg forventer en obligatorisk indberetning, siger Jan Eriksen. 

Mulighed for differentierede jagttider
Forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe indeholder også mulighed for differentierede jagttider på hjorte.

- Det ligger i aftalen, at de seks ugers hjortejagt kan placeres på et andet tidspunkt end fra 1. september til 15. oktober, hvis der kommer en enig indstilling fra en regional hjortevildtgruppe, forklarer Vildtforvaltningsrådets formand. 

Dialogmøder
- Vildtforvaltningsrådet har forståelse for, at Jægerforbundet har behov for at kanalisere mere viden ud til medlemmerne om den fremtidige kronvildtforvaltning, hvorfor jeg selv beredvilligt vil stille op til dialogmøder og håber, at formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe, Svend Bichel, vil gøre det samme, lyder det fra Jan Eriksen, der tager næste spørgsmål ud af munden på mig: 

- Tilbage står, hvad der skal ske med dåvildtet. Vi har givet hinanden håndslag på, at vi gør kronvildtet færdigt først. Dåvildtet er desuden en helt anden hjorteart, så det bliver en helt ny omgang, som jeg forventer, at Den Nationale Hjortevildtgruppe tager fat på til efteråret. 

Jægerforbundet mener …
- På mødet i går gjorde jeg det klart for de øvrige medlemmer, at Jægerforbundet er imod arealkravet, som vi i øvrigt har været hele vejen i gennem. Det er ikke Jægerforbundets idé og har aldrig været det, siger Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen og tilføjer:

- Vi er heller ikke tilhænger af en obligatorisk indberetningspligt og er derfor tilfreds med, at der frem til junimødet skal foretages en undersøgelse af, hvordan man håndterer indberetning af hjortevildt andre steder, og vi vil arbejde på at fastholde en frivillig ordning.

Følg i øvrigt processen på www.hjortevildt.dk 

Status på mårhundebekæmpelsen
På mødet gav Naturstyrelsen en status for dels indsatsen med at bekæmpe mårhund, dels udbygningen af det efterspurgte vidensgrundlag. Rådet gav sin opbakning til den fortsatte bekæmpelse af mårhunden i Danmark.

Revision af udsætningsbekendtgørelsen
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal evaluere på de gældende regler for opdræt og udsætning. Flemming Torp (Friluftsrådet) er udpeget som formand for gruppen, og han redegjorde for arbejdsgruppens kommissorium. 

- Kommissoriet blev godkendt af rådet, så der ligger en god arbejdsproces frem mod slutningen af 2017, hvor der skal ligge en indstilling til ministeren, siger Claus Lind. 

Jagttidsrevision
Sideløbende med revisionen af udsætningsbekendtgørelsen skal jagttiderne som bekendt behandles.

DJ’s og DN’s fællesudspil til principper for evaluering af jagttiderne blev drøftet på mødet.

- Vi havde en god drøftelse, der resulterede i enkelte præciseringer i principperne for evaluering af jagttider. Vi forventer en snarlig endelig godkendelse af principperne, oplyser Claus Lind. 

Følg processen på Jægerforbundets hjemmeside under Jagttidsforhandlinger 

Buejagt
I Danmarks Jægerforbund er der et ønsker om, at buen fremover kan anvendes til regulering generelt og til jagt på vildtarter større end råvildt, som er det maksimale buen må benyttes til at nedlægge efter gældende regler. På den baggrund har Naturstyrelsen udarbejdet et notat, der angiver, hvilken viden der bør indsamles forud for en diskussion af buejagt på større hjortearter.

- Vi drøftede notatet fra Naturstyrelsen og satte arbejdet i gang, hvorfor jeg forventer, at der kan ligge en indstilling til ministeren på junimødet, siger Jægerforbundets formand. 

Sælforvaltning
Den eksisterende sælforvaltningsplan fra 2005 skal revideres og senest med udgangen af 2016. Fiskeriet ved Bornholm er i øjeblikket påvirket af bestanden af gråsæler, der ødelægger fangsterne i nettene. Det har fået Naturstyrelsen til at arbejde på en forsøgsordning til målrettet regulering af disse sæler. 

- Det blev en meget kort drøftelse, da der stadig pågår en juridisk udredning af sagen i Naturstyrelsen, som vi naturligvis skal have på plads, inden vi kan anbefale noget som helst, slutter Claus Lind.