Ulve i Danmark: Fra fyrre til fire match i den tyske database

Artiklen kommer i augustnummeret af DJ's medlemsmagasin Jæger, som indeholder alt om vildt, våben og natur.

Thyulven ryddede alle avisers forsider tilbage i november 2012, da danskerne forstod, at ulven var tilbage efter 199 års fravær. Siden gik det stærkt. I februar forgreb en ulv sig tre gange på får ved Harrild Hede. Ulv, ulveproblemer og ulveholdninger prægede debatten blandt alle med "grøn" interesse.

Diverse prøver fra dræbte får eller fund af afføring blev analyseret på DCE, Bioscience, Aarhus Universitet, og alle ventede med spænding på at høre de sidste nye tal. Disse tal blev ved med at vokse, og til sidst lød meldingen, at der var eller havde været 40 ulve i Danmark – heraf fire tæver. Derpå løb rygterne om hvalpekuld. På en af Facebooksiderne om ulv blev der rapporteret om tre eller fire kuld i Jylland i 2015 – ud fra angiveligt sikre kilder.

Hen over sommeren 2015 afholdte Naturstyrelsen fire offentlige møder om ulv, hvor det især handlede om at tale den frygt ned, som mange danskere havde og har omkring ulvens farlighed. Nu hvor sandsynligheden for ligefrem at møde ulvekobler i det jyske var steget.

Men den 9. februar 2016 udsendte DCE en pressemeddelelse, hvor kernen var, at man nedjusterede antallet af ulve til cirka det halve, nemlig 20-23.

Siden er det tal faldet til fire hvor der er fundet et match i den tyske database oplyser DCE overfor Jæger.

Den dobbelte PCR metode

Jæger har været på besøg hos DCE (Danish Center for Enviroment, eller på dansk: Nationalt Center for Miljø og Energi) på Kalø for at interviewe seniorforsker Peter Sunde:

Kan du forklare på almindeligt dansk, hvordan DNA prøverne laves, og hvorfor tallene blev sat for højt?

– Jeg skal forsøge. Når vi fik afføringsprøver ind, ledte vi efter hudceller fra tarmen til at artsbestemme og senere individ-bestemme, hvis det viste sig at prøven var fra en ulv. Dette skete via en opformering af det DNA-stykke som er med til at bestemme, om det er hund eller ulv. Når man opformerer  DNA i prøver af denne type, sker det milliarder af gange. Denne opformering blev kun foretaget en gang, da vi startede i 2013, hvor prøverne var friske, fordi de var indsamlet, da det var frost. Men efterhånden som de mange frivillige samlede hundredevis af prøver ind, viste det sig, at materialet kunne være meget nedbrudt efter at have ligget i dage- eller ugevis.  Da prøverne var så nedbrudte, drejede vi så at sige kraftigt på forstørrelsesglasset og gik over til at opformere DNA to gange så antallet af de DNA-stykker vi var interesserede i, blev meget høj. Samtidigt steg risikoen for, at der kunne foregå en forurening i laboratoriet fra den ene prøve til den anden. Dette var vi naturligvis opmærksomme på og der blev taget højde for risikoen ved at følge de laboratorieregler og procedurer, der foreligger, for at undgå forurening. Men forurening er meget svær at sige sig fri for, uanset hvilke metoder man benytter og der var altså en  forhøjet usikkerhed for en fejl-bestemmelse til art af en prøve. DCE benyttede sig af den dobbelte DNA opformerings metode til at artsbestemme fra midt 2014 og 2015.

Peter Sunde siger, at det er vanskeligt at fastslå, hvor stor den falske rate af de mange prøver så er.

– Ja, det er det helt store spørgsmål. Og det kan vi desværre endnu ikke give et klart svar på. Vi forsøger i øjeblikket (ultimo maj, red.) at foretage en sandsynlighedsberegning over, hvor stor en andel af de positive ulveprøver fra 2014 og 2015, som er falsk positive (dvs. ikke stammer fra ulv alligevel). Når denne analyse er færdig vil vi endeligt revidere udbredelseskortet for ulv i Danmark. Selv om de fleste prøver fortsat er bevaret i sprit, vil vi højst genanalysere en lille brøkdel af disse, da hovedparten af dem er meget nedbrudte. Adskillelsen af individer, er baseret på en analyse, hvor man ser på genetisk variation i DNA fra cellekernerne. Her har problemet dels været, at de genetiske markører man benytter til at bestemme ulve individer også virker på ræv. Det har vi ikke været tilstrækkelige opmærksomme på. Det betyder, at der ved identifikationen af individer er kommet DNA forurening fra ræv, hvor ræv fx har markeret på et ulve-ekskrement eller hvis prøven har været falsk positiv.

– Vi er selv dem, der er allermest kede af forvirringen, og vi beklager dybt at have "mudret" billedet ved at have leveret resultater uden angivelse af den reelle usikkerhed, siger Peter Sunde.

De fire ulve

Sikkert er følgende: udover Thyulven har der været  tre ulve i Danmark. Disse tre ulve kendes af de tyske forskere – forstået på den måde, at der er fundet identiske DNA spor af de tre individer i Tyskland. Alle tre ulve er hanner, og DNA sporene er så sikre, at hvert individ har fået en "nummerplade" eller et "CPR-nummer", for nu at bruge de udtryk.

Den anden af de fundne individer kommer ikke fra et tyske ulve-kobbel, hvilket viser enten at tyskerne ikke har et fuldstændigt DNA register over ulvene i Tyskland eller at ulvene i Danmark også kommer andre steder fra fx- nordøstlig Polen, hvor de tyske ulve også kommer fra.

En af  ulvene er en halvbror til Thyulven. Født i 2010 af samme mor fra Milkeler-koblet syd for Berlin, men med en anden far. Denne ulv er den eneste, som der indtil videre er fundet DNA fra  i to år, nemlig i 2013 og i 2014. Der er ingen helt sikre spor af tæveulve, oplyser Peter Sunde.

Tyskland

I Tyskland anvender forskerne den metode hvor DNA bliver opformeret en gang. Ifølge Peter Sunde går man målrettet efter "friske lorte", hvor DNA sporene står knivskarpe. Hvilket tyskerne har gode muligheder for, i og med, at der er 35 etablerede par/kobler, hvis opholdssteder man kender.

– Fremover bruger vi også denne metode i Danmark. Og vi hæver barren for, hvor dårligt materiale, som vi vil bruge tid, kræfter og penge på at analysere, understreger Peter Sunde.

De danske prøver vil fremover blive undersøgt i samarbejde med Senckenberg Laboratoriet ved Frankfurt. Prøver som Naturstyrelsen indsamler, vil ifølge Peter Sunde få førsteret: – Men vi arbejder på at kunne analysere op til 100 prøver årligt.

Peter Sunde siger, at Naturhistorisk Museum i Aarhus vil stå for koordinationen af indsamlingen af obsevationer og DNA prøver, mens han er ansvarlig for den forskning, der udføres på DCE og samarbejdet med det tyske forskningsnetværk og Senckenberg Instituttet.

Fremtiden

Peter Sunde fortæller, at DCE fremover vil koncentrere sig om de mere stationære ulve, ikke mindst par:

– Vi har måske haft overdreven fokus på at finde alle strejfende ulve, men det er jo de ulve, der tager ophold indenfor et geografisk område, der er interessante. Og især når der en dag er et etableret par, hvor der ifølge EU habitatdirektivet træder nogle beskyttelsesklausuler i kraft. Med et etableret par vil vi måske også få et helt andet "aftryk" på området – hvad vil ulvene betyde for resten af faunaen? I forsøget på at bekræfte rygterne om ynglende ulve har DCE, i samarbejde med lodsejere og frivillige fra ”Projekt Dansk Ulv”, haft fokus på et par jyske plantager. Man har haft ind til 38 kameraer opsat siden august 2015. Disse har ind til nu resulteret en halv snes fotos – alle af enlige. Vi mangler imidlertid en reference for hvor mange ulve vi skulle have forventet at fotografere, hvis der var et par eller en flok i området. Dette er blevet undersøgt i Italien, hvor fem kameraer opsat på ulvenes mødepladser inde i et territorium, resulterede i 103 fotos af ulve i løbet af tre måneder. I samarbejde med tyskerne vil vi lave forsøg i Tyskland, ved etablerede kobler, og bruge erfaringerne med antallet af fotos herfra i Danmark for at beregne tætheden af ulve. Til dette formål anskaffer DCE og Naturhistorisk Museum selv 50 kameraer. Når vi på et tidspunkt har to ulve på samme foto, og/eller registrerer et tilstrækkeligt højt antal ulve per kameradøgn, vil vi kunne opprioritere indsamlingen af DNA for at fastslå, om der er tale om han og hun.