OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 20. juni 2016

Solskin over skydeterrænet

Da det blev besluttet at indstille al skydning på det militære skydeterræn ved Ålbæk i Sønderjylland mistede jægerne den eneste bane i landsdelen, der kunne bruges til jagtfeltskydninger. Efter et omfattende arbejde lykkedes det i år at få banen genåbnet. I weekenden mødtes 115 riffeljægere for at genindvie banen.

Tekst: Hans Kristensen
Foto: Hans Kristensen

Spredt skydække på sommerhimlen kunne ikke spolere solstrålernes spil over skydeterrænet ved Ålbæk i det sydvestligste Sønderjylland, hvor 115 skytter i weekenden var samlet for at genoplive traditionen for udfordrende jagtlige feltskydninger på det flotte klithedeterræn ud mod Vadehavet.

På de fem fantasifuldt arrangerede baner skulle der blandt andet skydes til hjemlige arter som sneppe, sæl, ræv og grævling. Vildsvinet er på nippet til at være hjemmehørende i grænseområdet, så en række stribede frischlinger faldt også naturligt ind i landskabet.

Men der stod også mere eksotiske arter som bæver, gemse, los og puma ude mellem lyng og revling, hvor skuddene blandt andet skulle afgives siddende med skydestok, stående med skydestok, stående med anlæg op ad en pæl eller stående med anlæg på en bigballe.

En udfordring på mange var dagens sidste post, hvor der fra liggende stilling skulle skydes til en bjørn, der stod langt ude i terrænet. Afstanden var naturligvis ukendt for skytterne, der derfor både skulle vurdere hvor langt bjørnen var borte og kende og tage højde for kuglens fald. I den situation måtte flere erkende, at skydning på 285 meters afstand ikke er noget, de bør binde an med i en virkelig jagtsituation.

Mørke skyer

Arrangementet på det 33 hektar store skydeterræn var ikke kun en positiv oplevelse på grund af det fine vejr og den originale og udfordrende udformning af banen. Det faktum at skydningen fandt sted var i sig selv en væsentlig succes. Da militæret sidste år indstillede deres brug af banen, satte de nemlig ved samme lejlighed en stopklods i for alle øvrige skydeaktiviteter dér.

I 2014 kunne den traditionsrige jagtfeltskydning i området derfor ikke finde sted, og meldingen fra de militære ejere var, at der også fremover ville være lukket for alle former for skydearrangementer på terrænet. Med bistand fra Danmarks Jægerforbunds faglige personale gik lokale jægere i gang med at få denne beslutning omstødt.

- Der er nemlig ikke noget til hinder for, at skydningerne kan gennemføres. Så længe forsvaret stadig ejer arealet, gælder de hidtidige miljø- og sikkerhedsmæssige godkendelser stadig, fortæller Kim Aabling, der som formand for Jægerrådet i Tønder kommune har trukket kraftigt i trådene for at få skydningerne i gang igen.

En indsats gav resultat

- Vi har sammen med de lokale jægere arbejdet på at få banen genåbnet. Vi har især kunnet lægge tryk på Forsvarets Ejendomsstyrelse i Hjørring, der har det overordnede ansvar for de arealer, Forsvaret ejer. Dem har vi et godt og tæt samarbejde med på andre områder, fortæller Danmarks Jægerforbunds skydebanekonsulent, Jan Henrik Rygaard, der sammen med forbundets jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, har ydet den overordnede bistand i forbindelse med sagen.

Kim Aabling har tilsvarende især stået for kontakten til Kompetencecenter Oksbøl, der hos Forsvaret står for den praktiske drift af det lille skydeterræn nord for Højer, der siden kasernelukningen i Tønder har haft en noget afsides beliggenhed i forhold til brugen som militært træningsområde. De manglende militære muligheder på stedet giver også anledning til en enkelt mørk sky på himlen, når det gælder feltskydningerne i fremtiden.

- Forsvaret har ingen interesse i området mere, og arbejder på at komme af med det. Sker det, har vi en ny situation. Men den forbereder vi os på. Blandt andet har det vist sig, at også andre brugere kunne have interesse i at benytte området til skydninger, hvis der kunne skabes faste rammer. Jeg kan sagtens se jægerne i en aktiv rolle i områdets brug i fremtiden, fortæller Kim Aabling.

Vi er fra centralt hold i dialog med Naturstyrelsen om, at de om muligt kan overtage arealerne, så der fortsat kan skydes på arealerne.

Vigtig træning

Jagtfeltskydningen på Ålbæk Skydeterræn har, med den omtalte ufrivillige pause i 2014, været afholdt gennem en årrække. Skydningen planlægges og gennemføres af en lille, entusiastisk gruppe af Danmarks Jægerforbunds riffelinstruktører fra det sydlige Jylland, der lægger et stort stykke arbejde sagen.

Blandt arrangørerne er Kreds 4’s riffelkoordinator, Preben Nielsen fra Varde, der lægger stor vægt på vigtigheden af, at der fortsat kan skydes ved Ålbæk.

- Skydeterrænet ved Ålbæk betyder rigtig meget fordi det er den eneste mulighed, jægerne i det sydlige Jylland har for at opleve jagtfeltskydning uden at skulle køre meget langt. Derfor er det dejligt, at vi igen kan bruge stedet, fortæller han og tilføjer, at der allerede er endnu en feltskydning i støbeskeen til den 11. september.

At nærhed er vigtig for brugerne understreges af, at rigtig mange af deltagerne i weekendens feltskydning ikke var garvede konkurrenceskytter, men almindelige riffeljægere, der gerne rev et par timer ud af kalenderen til at udfordre deres egne og eventuelt jagtkammeraternes skydeevner, men som næppe ville have taget turen, hvis de skulle have været helt til Borris eller Ulfborg for at opleve den udfordrende skydedisciplin.

Skydebanekonsulent Jan Henrik Rygaard glæder sig over de lokale jægeres markante opbakning til skydningerne på stedet og over, at indsatsen for at bevare den vigtige jagtlige skydetræning ved Vadehavet har båret frugt:

- Det er en rigtig solstrålehistorie, slår han fast, med et udtryk, der både ikke kun er dækkende for sagen, men også for vejret ved den feltskydning, der genindviede det naturskønne skydeterræn ved Vadehavet for jægerne.