Ny bekendtgørelse giver flere muligheder for regulering af bramgæs
Den 1. juli træder en ny vildtskadebekendtgørelse i kraft. En af ændringerne vedrører bramgås, hvor Miljø- og fødevareministeren nu åbner for yderligere muligheder for regulering.
Den meget omtalte bramgås er ikke nævnt i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektivs bilag II, og derfor kan der ikke indføres jagttid på arten. Det har givet en del hovedpine for specielt landmænd, der flere steder oplever store markskader forårsaget af netop bramgæs.
Skaderne har medført megen debat om arten, og bl.a. Danmarks Jægerforbund har arbejdet for yderligere regulering, men nu har Miljø- og fødevareministeren besluttet at åbne for flere reguleringsmuligheder i den vildtskadebekendtgørelse, der træder i kraft 1. juli 2016.
I den gamle bekendtgørelse, der altså nu pensioneres, var det muligt at få tilladelse til at regulere bramgæs i perioden 1. januar til 29. februar. I den nye bekendtgørelse er perioderne, hvor der kan tildeles reguleringstilladelser, formuleret således:
- Fra den 1. januar til den 29. februar (vinter).
- Fra den 1. marts til den 31. maj (forår).
- Fra den 1. september til den 31. december (efterår).
Betingelser for reguleringstilladelser
Der er forsat en række betingelser, der skal overholdes, for at Naturstyrelsen tildeler en reguleringstilladelse.
I efterårs- og vinterperioden (1. september til 29. februar) kan der gives tilladelse på ejendomme i egne med omfattende markskader med ”henblik på at begrænse skader”. Altså en mere generel tilladelse end i forårsperioden. En tilladelse gælder i hele perioden med et max antal regulerede fugle pr. dag på 50 individer. Der er ingen krav om vildtafværgemidler eller max antal regulerede fugle pr. tilladelse. Der kan i denne periode gives tilladelse til brug af kunstigt skjul og lokkefugle.
I forårsperioden (1. marts – 31. maj) tildeles der reguleringstilladelser til at begrænse eller hindre en konkret skade i en konkret situation og på en konkret ejendom. Tilladelsen gives for én måned, der må reguleres to fugle pr. dag og maksimalt 20 i hele perioden. Derudover er der krav om brug af vildtafværgemidler.
Der er desuden en række mindre betingelser, som kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside. Her kan du også ansøge om reguleringstilladelse.
Endelig fastholdes §26, der er en ”elastikparagraf”, og som giver styrelsen mulighed for – i særlige tilfælde – at given en reguleringstilladelse udenfor de nævnte perioder og efter særlige krav.
Mangler den sidste finpudsning
- Det er glædeligt, at mulighederne for at regulere bramgæs nu udvides, så de jægere, der har lyst, lettere kan hjælpe landbruget med de problematikker, som arten medfører, siger Stig Egede Hansen, formand for Danmarks Jægerforbunds Trækvildtudvalg.
Som Danmarks Jægerforbund ser det, har Miljø- og fødevareministeriet lagt op til vide rammer samtidigt med, at man overholder de internationale aftaler. Der er dog tre steder, hvor der med fordel kan laves en finpudsning:
- Først og fremmest mener vi, at der er tale om en fejl, når Naturstyrelsen i vejledningen nævner, at stubmarker ikke er dyrkede marker. Dette er ikke i overensstemmelse med, at formuleringen i vildtskadebekendtgørelsen for nogle år tilbage blev ændret fra ”markafgrøder” til ”dyrkede marker”, netop for at understrege at der ikke nødvendigvis skal stå afgrøder på markerne, for at der kan reguleres, siger Stig Egede Hansen og fortsætter:
- Vi mener også, at det nye krav om, at gæssene skal optræde i flokke på mindst 50 individer, er en overimplementering, der ikke har rødder i en praktisk virkelighed. Samtidigt mener vi, at to regulerede individer pr. dag i forårsperioden er til den restriktive side.
Den nye vildtskadebekendtgørelse træder altså i kraft fra den 1. juli 2016.
Her kan du blive klogere på, hvorfor der ikke kan indføres jagttid på bramgæs og lignende arter.
