NaturErhvervstyrelsen øger fokus på natur i landbrugslandet

NaturErhvervstyrelsen inviterede Danmarks Jægerforbunds Rådgivnings- og Uddannelsesafdeling til en faglig dialog om landbrugets muligheder for at integrere natur- og vildtpleje med afsæt i naturpakken 15. september 2016 hos NaturErhvervstyrelsen.

På mødets dagsorden stod først og fremmest de input, som DJ er kommet med til naturpakken, der er knyttet til landbrugets muligheder for at integrere natur- og vildtpleje. DJ’s katalog over udfordringer for natur og vildtpleje på landbrugsarealer blev også diskuteret på mødet.

 Det stigende ønske om at inddrage DJ i arbejdet glæder afdelingschef for Uddannelse og Rådgivning i DJ, Niels Søndergaard:

- Vi har igennem årene haft en rigtig god og konstruktiv dialog med NaturErhvervstyrelsen, og den seneste tid kan vi spore en endnu større interesse i at inddrage DJ i dialog om landbrugets muligheder for at integrere natur- og vildtpleje. Det er meget glædeligt og vidner om gode perspektiver for naturen i landbrugslandet og, ikke mindst, for at skabe bedre livsbetingelser for vildtet og dermed mest mulig jagt og natur, siger han.

På mødet drøftede parterne, hvordan der kan skabes bedre muligheder for at integrere natur- og vildtpleje indenfor følgende områder:

Vildt- og bivenlige tiltag

DJ ser generelt gode muligheder for at etablere vildt- og bivenlige tiltag på landbrugsarealer, og samtidig opretholde grundbetaling på arealet under de gældende regler. På dialogmødet fremlagde DJ konkrete forslag til forenkling af reglerne. F.eks. ønsker DJ at gøre det muligt for landmanden at placere barjordsstriber i forbindelse med vildt- og bivenlige tiltag i midtmark, uden at han administrativt skal opdele sin mark i to på ansøgningen om grundbetaling.

I sin tid lovede tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) DJ at indføre en bagatelgrænse, der gjorde det muligt at lave vildt- og bivenlige tiltag uden at ændre landbrugets gødningskvote. Dette løfte blev gentaget af Eva Kjer Hansen (V) da hun var fødevareminister.

Reglerne for vildt- og bivenlige tiltag hindrer ikke indførelsen af en bagatelgrænse. Alligevel er indførelsen af denne bagatelgrænse, ifølge NaturErhvervstyrelsen, ikke muligt i øjeblikket, da en øget udvaskning af næringsstoffer ikke kan udelukkes. Det er Miljøstyrelsen, der ”stopklods”.

 DJ deler ikke denne bekymring, da vildt- og bivenlige tiltag normalt ikke har behov for at få tilført gødning. De placeres ofte i markkanter, hvor de virker som buffer mellem en intensivt dyrket mark og brede eller sårbare arealer. Således kan landmanden med fordel placere sine vildt- og bivenlige tiltag i de områder af marken, der har den laveste dyrkningssikkerhed. Dermed bruger han også sin gødning, hvor det størst mulige udbytte kan opnås.

 Niels Søndergaard ser konstruktivt på uenighederne på emnet: 

- DJ er glade for, at vi har fået klarhed over hvor knasterne er i forhold til at få opfyldt de tidligere ministres løfte. Det betyder, at DJ kan målrette arbejdet med at få indført denne forenkling af reglerne for vildt- og bivenlige tiltag.

Fremtidens MFO

Et bredt forlig i Folketinget står bag nuværende fem virkemidler til danske landmænds opfyldelse af MFO forpligtelsen i EU’s fælles landbrugspolitik. DJ ser gerne, at danske Landmænd får mulighed for at benytte sig af flere virkemidler.

På mødet blev det drøftet, hvilke virkemidler, der er realistiske at tilføje i dansk landbrug, hvis forliget genåbnes. I tråd med DJ’s vision om ”Mest mulig jagt og natur”, var der på mødet en positiv drøftelse af et samarbejde med NaturErhvervsstyrelsen om at sikre og øge indholdet i landbrugets fødekæde og vildtets levesteder i Danmark.

Konstruktive øjne på biodiversitet

Landbrugslandet er levested for en lang række arter, som er særligt tilknyttet til landbrugsdriften og småbiotoperne i det åbne land. Hele fødekæder er afhængige af landbrugets drift af jorden. Flere arter i disse fødekæder, herunder arter af småfugle, hønsefugle og sommerfugle, er gået støt tilbage over mere end 50 år grundet effektivisering af markdriften. Dette skyldes primært, at de nederste led i fødekæderne er pressede.

Danmarks Jægerforbund arbejder målrettet på at skabe gode rammevilkår for tiltag i landbrugslandet, så der kan skabes levesteder med potentiale for biodiversitet. Dette synspunkt mødte stor opbakning fra NaturErhvervstyrelsen på mødet. Begge parter anerkender dog, at det kan være kompliceret, at bringe begrebet biodiversitet i spil i forhold til landbrug. Men man håber, at de gode muligheder for initiativer til at øge naturindholdet i landbrugslandet, som måske ikke direkte bidrager til biodiversitet, ikke overskygges af den konflikt, som kan optræde mellem biodiversitet og landbrug (f.eks. ifht. brak).

- Hvis vi fortsat skal kunne opleve dagsommerfugle, agerhøns og hedehøge i Danmark, er der behov for en indsats i landbrugslandet, som skaber flere levesteder for landbrugslandets ”almindelige” arter. Det er ærgerligt, at der bruges uforholdsmæssigt meget energi på at diskutere, om de almindelige arter i agerlandet nu også er biodiversitet eller ej, når alternativet var en hvedemark uden liv. Vi ser meget frem til, NaturErhvervstyrelsen vender tilbage med mere konkrete meldinger på de uafklarede dele, og ikke mindst få aflivet myter og nedbrudt barrierer. Alt sammen så vi får skabt mere incitament til at integrere natur- og vildtpleje i landbrugslandet, siger Niels Søndergaard.

Der findes allerede muligheder for at integrere natur og vildtpleje på landbrugsarealer. Men på nogle områder, kan det gøres mere enkelt, så risikoen for at overtræde regler og betingelser for grundbetaling reduceres. Hos DJ er fokus derfor på at mindske bureaukrati, så landmandens incitament øges. Endelig vil DJ medvirke til at bryde med de traditionelle tilgange til markdrift, som kan hindre natur- og vildtpleje. 

Planteavlskonsulenterne har af gode grunde et modsat fokus på at sikre, at landmandens ønsker om at integrere natur- og vildtpleje ikke resulterer i underkendelse af arealer og dermed træk i grundbetalingen eller bøder. Men ønsket hos DJ er, at man i fællesskab skal blive bedre til at gribe de muligheder, der allerede findes.

 - For at det kan ske optimalt skal vi have aflivet myter, så der opstår mere klarhed omkring mulighederne. Vi har en fælles opgave i at nedbryde barriererne og aflive myter, så det i hvert fald ikke hindrer natur og vildtpleje. Planteavlskonsulenter er i flere tilfælde vejen til at se på muligheder for at integrere natur- og vildtpleje, og ikke kun have fokus på planteproduktion. Og der kan rent faktisk være god driftsøkonomi i at integrere natur- og vildthensyn i planteproduktionen. Måske er en nytænkning af, hvad der er godt landmandskab vejen frem, så vi sikrer robuste landbrugsarealer, hvor natur og vildt i endnu højere grad integreres i markdriften, forklarer Niels Søndergaard.

Landmænd der deltager i DJ’s markvildtprojekt får via rådgivningen fra Markvildtrådgiverne det grundmateriale, der skal til, for at landmanden og planteavlskonsulenten let og enkelt kan integrere natur- og vildtpleje på landbrugsarealer. Derfor er der mange gode grunde til at blive en del af et Markvildtlav.