OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 14. juni 2016

Lokal forvaltning er løsningen

Der er behov for lokal forvaltning, og i det nordlige Jylland ønsker de en model, hvor de tager et lokalt ansvar. Sådan lød et væsentligt budskab fra mødet om hjortevildtet i Nibe i sidste uge.

Skrevet af: Torsten Lind Søndergaard

- Vi har en bunden opgave med at skabe balance i kronvildtbestanden, og uenighed blandt jægerne har stået i vejen for en frivillig løsning siden 2004.

Sådan indledte formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, det sidste dialogmøde om den kommende forvaltningsplan for kronvildt i Danmark. Mødet blev afholdt på landbrugsskolen i Nibe, og i omegnen af 80 jægere og enkelte landmænd deltog i mødet.

Hjortevildtforvaltning er hot! 

Udbredt kritik af DNH’s forslag

Kom nu i gang DJ 

Uenigheden blandt jægerne har nu ført til, at der kommer en national forvaltningsplan, og den er lige på trapperne, kunne Jan Eriksen berette. I dag den 14. juni er der møde i Vildtforvaltningsrådet, og det mest sandsynlige udkomme af mødet bliver, at Vildtforvaltningsrådet indstiller en forvaltningsplan til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), hvor det kun er jægerne, der ikke bakker op om hele planen.

- Landbruget, Skovbruget og Danmarks Naturfredningsforening bakker op om hele planen. Kun jægerne har to forbehold – nemlig modstanden mod arealbegrænsning og tvungen indberetning. At det ikke er en enig Hjortevildtgruppe, der indstiller til ministeren, svækker selvfølgelig indstillingen, sagde Jan Eriksen.

Svært for jægerne
Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen overtog efter Jan Eriksen og kom med en slags konklusion på hele processen frem til i dag.

- Arbejdet med forvaltningsplanen har været en demokratisk proces, hvor der har skullet bøjes ender og indgås kompromisser. Det har desværre vist sig meget vanskeligt for os jægere. Vi kommer fra forskellige områder af landet med forskellige ønsker, udfordringer og løsninger, og derfor gik vi også til forhandlingerne med ønsket om en lavmodel, men det mødte så kraftig modstand fra jægere rundt om i landet, at Den nationale Hjortevildtgruppen i stedet måtte kigge på en national plan, og det er den, der indstilles til ministeren. Danmarks Jægerforbund bakke op om planen med de to forbehold vedrørende arealkrav og tvungen indberetning. Men jeg må også sige, at vi her henimod slutningen af forløbet fornemmer, at ideen om lav synes at vinde mere og mere gehør rundt om i landet. Men det løb er generelt kørt i denne omgang, sagde Claus Lind Christensen.

Mulighed for lokale ordninger
Men selvom der kommer en national plan for hele landet, så er der mulighed for så meget regional indflydelse på forvaltningen i et bestemt område, at det nærmer sig lavmodellen.

- Hvis en enig regional hjortevildtgruppe sender en forvaltningsplan ind til Den Nationale Hjortevildtgruppe, så vil gruppen så vidt muligt give grønt lys, hvis det i planen er anskueliggjort, at Vildtforvaltningsrådets mål kan nås.

Herefter var der fagligt oplæg fra Mads Flinterup, DJ’s ekspert på hjortevildt, og så blev ordet derefter givet frit – hvilket mange benyttede sig af.

For kort jagttid på hjort
Tage Espersen, der er formand for den regionale hjortevildtgruppe i Nordjylland tog scenen med et langt oplæg, hvor han blandt kom ind på, at det er voldsomt at nedsætte jagttiden på hjorte fra fem måneder til seks uger. Hellere havde han set en sprossefredning på mellemhjortene med 6-8 ender. Han understregede, at man i Vendsyssel havde en succesfuld forvaltning, og at det derfor er så vigtigt med lokale forvaltningsplaner. Han var derfor glad for, at der i den kommende nationale forvaltningsplan er vide muligheder for lokale forsøg.

Tage Espersen satte også spørgsmålstegn ved Claus Lind Christensens udtalelse om, at jægerne rundt om i landet har givet udtryk for, at de ønskede ens jagttider.

Til det svarede Claus:

- DJ’s ønske har fra begyndelsen været lokal forvaltning via lav, men da vi kom rundt i landet for at præsentere lavmodellen, blev det mødt med voldsom kritik, og vi blev fortalt, at der var et stort ønske om mere generelle jagttider.  Men jeg er sikker på, at vi i fremtiden kommer til at bevæge os mere imod lavtanken og den regionale forvaltning.

I dræber glæden
Jæger Christian Dahlgaard mente ligefrem, at den indskrænkende jagttid på hjort dræber glæden ved at gå på jagt:

- Jeg troede, det skulle være en glæde at gå på jagt, der hvor urkraften går i kroppen. Det dræber det her forslag. Man skal have lov til at nedlægge et ædelt stykke vildt, når det kommer forbi. I skulle hellere lave en sprossefredning og udvidet jagttid på hinder.

Til det svarede Claus Lind Christensen, at han bestemt ikke mener, at glæden ved jagten går tabt:

- Men kære venner, vi har haft en opgave siden 2004, som vi ikke har løst. Glem ikke det. Jagt er naturforvaltning, og det er en opgave, som samfundet har givet os. Vi står med et kæmpe ansvar for at bevise, at vi kan levere på de målsætninger, som DJ og Vildtforvaltningsrådet er enige om.

Jan Eriksen ville også godt svare på den med at dræbe glæden ved jagt.

- Vi ønsker ikke at dræbe nogen glæde. Det lokale arbejde med forvaltning har min bevågenhed, og det er den lokale forvaltning, der er mit mål. Men vi skal have en bedre indberetning, for hvis vi skal give mere frihed og videre rammer, så skal vi have indsamlet mere og bedre viden.

Vil hinder ud af skoven?
Klaus Frimor havde medbragt et halvt arkiv med diverse rapporter, som han tog udgangspunkt i, når han tog ordet - hvilket han gjorde en del gange. Han henviste til resultater fra Vildt & Landskab, som viste, at gps-mærkede hinder i jagtsæsonen ikke forlod skoven indenfor lovlig skydetid. Han efterlyste derfor værktøjer til at øge jagtmuligheden på de hinder og kalve, som alle ønskede en større afskydning af.

Hertil replicerede Mads Flinterup, at ud af fire mærkede hinder havde der på én sæson trods alt være en netto afgang på 50 pct., idet det ene var blevet skudt uden for plantagen, den ’traditionelt’ opholdt sig i, og en anden havde valgt at udvandre. Det værktøj, der pt. var til rådighed for at øge afskydningen af hinder og kalve, var og blev samarbejde på tværs af skel.

Jæger John Christensen, der deltog på sit tredje dialogmøde, var utilfreds med, at der fra møderne blev udarbejdet en artikel og ikke et referat, og så var der lige en anden ting:

- Jeg har allerede sagt det på to tidligere møder. Ministeren har selv skrevet, at vi stort set er i mål med forvaltningen af hjortevildt i Danmark.

Til det svarede tidligere HB-medlem og tidligere formand for Den Nationale Hjortevildtgruppe Lars Jensen:

- Det er rigtigt nok, John Chris. Men du skal læse i bilaget til rapporten. Der står, at det står skævt til med handyrene.

Finn Krogh sagde henvendt til Claus Lind Christensen:

- Du skal lytte til dine medlemmer, Claus. Jeg tror ikke på et nej til lav.

Claus Lind Christensen svarede:

- Vi har lyttet til medlemmerne på rigtig mange møder, og det er lige fra Jægerrådsmøder, kredsmøder, repræsentantskabsmøder, disse fire dialogmøder samt en lang række derudover. Beskederne fra disse møder har været meget forskellige. Vi er en splittet skare, og det er mit og hovedbestyrelsens ansvar at bøje enderne sammen og samtidig lytte til de udfordringer og ønsker de andre i vildtforvaltningsrådet har.

Sig noget vi er enige i
Formand for Thisted Jagtforening Per Poulsen var også utilfreds:

- Dette er ikke et dialogmøde. Alt er jo klappet af. Der er ingen dialog, sagde Per Poulsen, som også var utilfreds med, at man skulle betale 75 kroner for at deltage i dialogmøderne.

Som den mest erfarne dialogmødedeltager havde John Christensen denne kommentar til Claus Lind Christensen:

- Nu har jeg været med på tre møder, og på alle møder står du og forsvarer arbejdet i Den Nationale Hjortevildtgruppe. Men du skal da fremlægge noget, vi er enige i.

Danske jægere er mærkelige
Morten fra Aarhus fortalte forsamlingen, at han ikke gik på hjortejagt i Danmark, men på elgjagt i Sverige, og han syntes, de danske jægere var nogle sære typer:

- I Sverige går man ind i skoven for at hente kød – ganske enkelt. Men danskerne har den lidt underlige mening, at der skal sidde kalk i enden af deres kød.

Jacob Colemann bød ind i debatten ved at fortælle, at han er født og opvokset i Himmerland og netop hjemvendt fra vildtforvaltningsuddannelsen ved Sveriges Landbrugsakademi. Han havde denne svada til sine landsmænd:

- I har svigtet. Jeres forvaltning har ikke virket. Forvaltningen virker i Sverige – den virker ikke i Danmark.

Jægerne får ikke lov at bestemme
Da klokken passerede 22.00 tog Claus Lind ordet:

- Af de fire møder, vi nu har afholdt, har I sendt det tydeligste signal om, at I ønsker lokal forvaltning. Det glæder mig, og så vil jeg endnu engang understrege, at vi skal være bedre til at indberette. Skal vi ikke love hinanden, at vi i de næste fire år indberetter alt, hvad vi skyder, på den udvidede indberetning?

Formand for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen fik den sidste replik:

- Det er ikke cyklisterne, der bestemmer færdselsreglerne i dette land, og det er ikke jægerne, der bestemmer, hvordan jagtlovgivningen skal være. Men I er en meget vigtigt stemme. 

Se mere på www.hjortevildt.dk