OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. august 2016

Din import af fasaner skal være i orden:
Kontrol fra start til slut

Der skal være papirer på, hvor fasanerne kommer fra og hvor de ender. Vel at mærke helt frem til den sidste aftager.

Tekst og foto: Max Steinar

En enkelt Mercedes summer roligt over grænsen. Der er langt mellem bilerne denne søndag morgen kl. 05. Alligevel står der den ene "bistert" udseende myndighedsperson efter den anden klar til kontrol. Vel at mærke ikke kun efter narkotika eller illegale grænseoverløbere, men også efter om transport af fasaner foregår i henhold til reglerne.

Denne weekend står dyrlæge Stig Jessen fra Fødevarestyrelsens Veterinære Rejsehold vagt ved den dansk-tyske grænse, mere præcist ved hovedfærdselsåren E45. Han bliver bakket op af to specialuddannede betjente samt to toldere fra SKAT. Stig Jessen er den veterinære ekspert, men han har ikke ret til at kommandere biler eller lastvogne til stop, derfor får han assistance fra politiet.

Grænseovergangen er naturligvis døgnbemandet, men først når Stig Jessen er til stede, kan en kontrol af en fasantransport finde sted, hvilket han er den udfarende kraft på.

– Når man står som importør af kyllinger, skal man udfylde formularer på internettet, hvilket jeg kan kontrollere. Her skal man angive, hvilken dag og klokkeslæt, at transporten starter. Derfor ved jeg, at der er fasaner på vej mod Danmark. Jeg ved blot ikke, hvilken rute, transporten følger, forklarer dyrlægen fra det veterinære rejsehold.

Flere uregelmæssigheder tidligere

Myndighederne har besluttet sig for at sætte ind med kontrol, efter opfordring fra parter i fjerkræindustrien. Derfor er Stig Jessen og hans kollega, Karsten Krogsgaard Madsen, begge embedsdyrlæger, på stikprøve kontrol ved grænserne til Danmark med mellemrum. Weekenden før skete det på Lolland, ved færgelejet ved Rødby. Her kom der en fasantransport, hvor alle papirer blev grundigt undersøgt, forklarer Stig Jessen.

– I 2015 oplevede vi en del uregelmæssigheder, samt andre ulovlige forhold. Men indtil nu har alt været i orden i år. De såkaldte dialogmøder med branchen, som også Danmarks Jægerforbund har været involveret i, gav god mulighed for at orientere alle om, hvilke krav, vi stiller fra Fødevarestyrelsens side. Åbenbart har dette bundfældet sig, mener Stig Jessen.

En tysk indregistreret bil nærmer sig, efterspændt en hestetrailer. Mandskabet ved grænsen ved, at Stig Jessen også er interesseret i dette emne, og vinker vogntoget ind til kontrol. Det viser sig, at tyskerne har glemt at få den såkaldte sundhedsattest til to af de tre medbragte heste med. I løbet af de næste timer kommer yderligere fem hestetransporter, og hos to af disse er der heller ikke orden i papirerne.

40.000 fasaner til et parcelhus

Hvis man importerer under 100 fasaner, behøver man ikke at have papirerne på, hvor de ender henne, men man skal stadig kunne oplyse, hvor alle fugle kommer fra (hvis der viser sig, at der er syge fugle iblandt).

Lige så snart man importerer over 100 fugle, er sagen en helt anden. Da skal man fuglene være ledsaget at et såkaldt ”EU Traces certifikat" der blandt andet oplyser om hvor fuglene kommer fra og hvor de skal hen, samt hvor mange fugle, der er tale om, hvornår transporten skal foregå -  og hvor lang tid fuglene skal transporteres, oplyser Stig Jessen.

– Vi skal kunne følge fuglene hele vejen fra producent til importør, transportør og frem til slutaftagerne. Det er altså ikke nok for os at vide, at 1.000 fugle er endt hos en mand i for eksempel Assens, hvis denne mand dernæst sælger fuglene videre i mindre portioner. Vi SKAL vide, hvor de ender. Dette er nødvendigt at hensyn til, hvis der viser sig at være sygdomme i fuglene, for eksempel fugleinfluenza. Da vil vi gøre alt for at finde frem til fuglene for at forhindre smitten i at brede sig, siger Stig Jessen.

Dyrlægen oplyser om et eksempel fra 2015. En person importerede 35.000-40.000 fasaner – til et almindeligt parcelhus med 500 kvadratmeter have i Jylland.

– Han stod som slutaftager, men fuglene blev i virkeligheden transporteret rundt til adskillige andre ejendomme fordelt over hele landet. Den holder selvfølgelig ikke. Her arbejder vi målbevidst for at finde frem til alle fugle, og det koster tid.

Dem uden papirer

Selv om forholdene altså har rettet sig de sidste par år, så hører Stig Jessen fra danske opdrættere og skytter, at der stadig er folk, der importerer fugle fra udlandet uden at have papirerne i orden.

– De er mit primære mål i dag. Det er derfor, at jeg står her, understreger embedsdyrlægen.

Han er bakket op af to betjente fra det såkaldte Tungvognscenter under Sydøstjyllands Politi, Lone Nielsen og Svend Pedersen. De er uddannet til at tage sig af alle former for særtransporter, herunder dyr og fugle. Stig Jessen har samarbejdet med Svend Pedersen i flere år. Også toldere er involveret. I dag er det Christina Andersen og Steen Lauridsen fra SKAT, som er på vagt. Ansatte fra SKAT er generelt instrueret i, hvad det er, som Fødevarestyrelsen er interesseret i, og giver besked, uanset hvilket grænseovergangssted, de står ved, hvis de møder transporter med fjervildt.

Timerne tikker af sted, og stadig er der ikke kommet en eneste fasantransport her ved E45.

Stig Jessen ryster på hovedet: – Det bliver vist ikke i dag, at det falder i hak. Jeg ved ellers fra EU Tracer systemet, at en transport gik fra Polen klokken 22 i går. Der er en rejsetid på cirka otte timer, så vi burde have set ham nu. Han har meldt, at han skal til både Sjælland og Fyn med fugle, og jeg havde derfor forventet, at han var kommet denne vej, men åbenbart har han taget færgen til Sjælland og er startet der.

Stig Jessen kan ikke stå ved grænsen 24 timer sådan en lørdag eller søndag. Betjentene oplyser, at der lørdag eftermiddag og igen søndag nat kl. 02 var passeret to vogne med fasaner. Stig Jessen noterer sig oplysningerne, og konstaterer om den sidstnævnte, at den sandsynligvis skal ud til en aftager, han kender udmærket. Hos ham havde dyrlægen lavet kontrol i 2015, og der havde alle forhold været i orden. 

Kontrol ved aftagerne

Senere i sæsonen skal Stig Jessen og kollegaen ud til stikprøvekontroller i aftagerleddet.

– Jeg er spændt på, om også jægere i sidste ende sørger for at få registreret, hvor mange fugle de har modtaget og hvor disse fugle er sat ud. Således at vi forhøjer chancen for at kunne finde fasanerne igen, hvis der viser sig at være sygdomme i den sending.

Til slut pakker Stig Jessen og de to specialbetjente fra Sydøstjyllands Politi sammen. De har bogstaveligt talt ikke set en fjer på denne kontrol.

Men i morgen er atter en dag.

Embedsdyrlæge Stig Jessen står klar fra den sene nat ved grænseovergangen for at tjekke transporter af fjervildt.

 

Tre fjerkræ transporter er på vej over grænsen – men de er alle tomme, og kører normalt kun med slagtefjerkræ og kyllinger.

 

Politiassistent Knud Erik Juhl er en af de betjente, som assisterer embedsdyrlæge Stig Jessen (t.v.) fra det veterinære rejsehold ved grænsen denne søndag.

 

Stig Jessen kan koble sig op på det såkaldte EU tracer system, og med det samme tjekke alt vedrørende en given transport, fra start til mål.