Hjortevildtforvaltning er hot!

Det konstaterede Jan Eriksen som afslutning på dialogmødet om kronvildtforvaltning i Jels med henvisning til både temperaturen indenfor og engagementet hos deltagerne. Der var en god og konstruktiv spørgelyst, der mest af alt satte spørgsmålstegn ved præmissen for at ændre på det bestående. Fra DJ’s side blev der lagt vægt på, at man i det sønderjyske skal prøve at komme med i en forsøgsordning, så man kan placere de seks ugers hjortejagt efter eget ønske.

Skrevet af: Morten Sinding-Jensen, Danmarks Jægerforbund, 06. juni 2016

Godt 40 lodsejere og jægere, heraf flere gengangere fra det tidligere møde i Aulum, havde fundet vej til Jels for at diskutere kronvildtforvaltning.

Som på de øvrige møder blev Vildtforvaltningsrådets (VFR) begrundelser for at arbejde med dette spørgsmål fremlagt af rådets formand, Jan Eriksen, ligesom Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, præsenterede forbundets holdninger, efterfulgt af en præsentation af det faglige grundlag for Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag til den kommende hjortevildtforvaltning ved hjortevildtekspert Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund.

Disse gennemgange kan du finde i reportagerne fra de to tidligere dialogmøder:

Læs også: Udbredt kritik af DNH’s forslag

Læs også: Kom nu i gang DJ

Kritik af præmisserne for DNH’s forslag

Vi springer derfor direkte til debatten efter nævnte præsentationer. Dog understregede Jan Eriksen, at der bliver tale om en to-årig forsøgsperiode, forstået på den måde, at efter to år bliver resultaterne evalueret, og viser det sig, at det går enten hurtigere eller langsommere end forventet, vil reglerne blive taget op til fornyet overvejelse, helt i den adaptive ånd.

Peter Rosendahl lagde ud med to spørgsmål. Hvad Claus Lind mente med lige jagtret, og om Vildtforvaltningsrådets mål er, at der i en krondyrbestand bør være 5% hjorte over otte år? For det mål har man nået i Oksbøl med 7% ældre hjorte!

Til det svarede Claus Lind, ja, i Oksbøl på 16.000 ha, hvor der har været en kontrolleret afskydning, der ikke kan sammenlignes med resten af landet.

Jørgen Nielsen havde meget svært ved at forstå fokuseringen på hjorte over otte år, da gamle hjorte i brunsten giver ringere livsbetingelser for de kommende kalve. Hertil påpegede Mads Flinterup, at den største avlssucces finder sted, når hjortene er fra 8-10 år i en naturlig bestandssammensætning, hvilket er kodeordet i denne sammenhæng.

Med henvisning til datamaterialet fra Oksbøl og Djursland konstaterede Leif Filsø, at det gør ondt med opstramningen på hjorte og spurgte, om der er dokumentation for, at der i resten af landet er for få hjorte? Det afslog Claus Lind, men pointerede, at det er sandsynliggjort via vildudbyttestatistikken og de regionale hjortevildtgruppers tidligere indstillinger.

Peter Rosendahl konstaterede, at det åbenbart er en fejl, at man har ladet kronvildtet brede sig:

- Nu siger VFR bl.a. ved DOF’s mellemkomst, at jægerne skal skyde nogle flere dyr, samtidig med at man afkorter jagttiden. Det går ud over mig. Men på min jord vil jeg selv bestemme, hvad der skal skydes. Hvor er lodsejerhensynet i VFR, der efter min mening har fejlet i denne sag?

- Det er altså blevet et problem, at jeg er en del af en succes. Giv os rammevilkårene i form af jagttider. Og så er det utilstedeligt, at Jan Eriksen tager med rundt og forklarer DNH’s forslag, uden at det juridiske grundlag er på plads, sagde Peter Rosendahl.

Hertil svarede Jan Eriksen, at DOF slet ikke er med i dette arbejde og fortsatte:

- Angående lodsejerne er de godt repræsenteret i VFR med tre stemmer og med to ud af fire stemmer i DNH. Skal der ændres på den fordeling, er det en politisk beslutning. Jeg arbejder inden for de givne rammer, hvor rådet efter min mening afspejler samfundets interesser. Vi skal bl.a. også sikre oplevelser for den øvrige befolkning.

- Mht. det juridiske grundlag er Naturstyrelsen blevet bedt om at gå i gang med arbejdet, så det juridiske grundlag kan være på plads, når vi skal sende en anbefaling til ministeren, tilføjede Jan Eriksen.

Gå efter forsøgsordning!

Ejner Gubi fik også ordet og gik i rette med grundlaget for at ændre på det bestående. Han mente, at de sønderjyske jægere havde vist, at de kan forvalte ansvarligt og fremlagde tal fra Forvaltningsområde Sønderjylland:

  • I sæsonen 2004-05 var andelen af nedlagte hjorte af 73 dyr 69,9 %
  • I sæsonen 2007-08 var andelen af nedlagte hjorte af 117 dyr 62,3 %
  • I sæsonen 2010-11 var andelen af nedlagte hjorte af 268 dyr 43,3 %
  • I sæsonen 2015-16 var andelen af nedlagte hjorte af 460 dyr 35,6 %

I sæsonen 2015-16 var andelen af nedlagte ældre hjorte (ældre end spidshjort) af 460 dyr 26,1 %. På den baggrund stillede han spørgsmålet om, hvorfor der skal ændres ved de nuværende jagttider?

For at give det fulde billede af afskydning i Forvaltningsområde Sønderjylland, herunder udsving i tendensen, bringes her tallene for alle år, som i øvrigt blev vist i forbindelse med Flinterups faglige gennemgang.

Claus Lind pegede på, at der nu bliver sat en national ramme, og det giver indskrænkning på hjortene.

- Vi skal diskutere ud fra viden, og den har vi brug for, hvorfor vi klart anbefaler alle at indrapportere fyldestgørende, hvilket den tidligere håndsoprækning på min opfordring jo viste, at alle ikke gør i dag, sagde formanden og tilføjede, at han tror på, at den første toårige periode vil give resultater.

I virkeligheden er der fire år til at vise resultater i, da forslaget først skal gælde fra sæsonen 2018/19.

Jan Eriksen supplerede med ordene;

- I har tilsyneladende her i Sønderjylland været gode til at forvalte kronvildtet. Derfor skal den regionale hjortevildtgruppe søge om at komme med i en forsøgsordning fra 2018.

I forhold til om de opstillede mål er nået, gjorde Jan Eriksen opmærksom på, at målet om at nedbringe omfanget af markskader er et meget vigtigt mål at indfri.

Ejner Gubi appellerede til Jan Eriksen om at være large over for de regionale hjortevildtgrupper ved ikke at kræve fuld enighed om evt. flytning af jagttiden på hjort. Claus Lind supplerede med at fortælle, at samme appel havde lydt i Sorø. Han tilføjede, at udgangspunktet er enighed, men at det er et punkt, der skal kigges nærmere på i VFR.

Lars Juhler ville gerne vide, hvorfor DNH lægger op til brunstjagt, når hjortene samler sig i få områder, og det giver stor forstyrrelse.

Hertil svarede Flinterup, at på Djursland viser erfaringen, at det netop er i september, at dyrene er spredt mest muligt, og flest mulige jægere kan skyde hjort, helt i tråd med Jægerforbundets vision. Claus Lind tilføjede, at det netop er den diskussion, man skal tage i den regionale hjortevildtgruppe, så jagttiden evt. kan blive placeret anderledes.

Lokal forvaltning?

Flemming Overgaard fortalte, at han har kendskab til et kerneområde for krondyr, som har været forsøgsområde i fire år. Hans erfaring var, at jægerne ikke lytter til anbefalinger, omvendt mente han heller ikke, at den menige jæger trods diverse møder var blevet ordentligt informeret om det forslåede, og anbefalede DJ at sige nej og kræve et ordentligt analysearbejde, inden der træffes beslutning. Claus Lind replicerede kort, at ikke alle er enige i dette synspunkt, heller ikke i kreds 2.

John Christensen var dybt uenig i, at jægerne har håndteret denne succeshistorie forkert:

- Bestandsstigningen har været så stor, at vi ikke har kunnet gøre mere, og det passer heller ikke, at vi kun vil skyde hjort, vi skyder også hinder og kalve.

Han argumenterede også for stort behov for lokal forvaltning og påpegede, at hvor han kommer fra, kan man ikke skyde tilstrækkeligt inden for den nuværende jagttid.

Aage W. Andersen var af den opfattelse, at det er den lokale indflydelse i f.eks. hjortelav, der skal sikre den gode forvaltning. Men det kræver så, at lavene kan få indflydelse på afskydningspolitikken. Han pegede også på, at fordelingen af han- og hundyr simpelt kan reguleres ved at skyde langt flere hinder og kalve, og han var af den klare opfattelse, at hvor han kommer fra, går jægerne efter hjortene og under ingen omstændigheder efter kalvene. Han nikkede også anerkendende til, at der blev holdt disse dialogmøder.

Preben Møller advarede ud fra egen erfaring fra Vadehavsområdet mod at skyde for mange hinder i mindre bestande, da man kan risikere, at bestanden forsvinder igen. Han vidste naturligvis godt, at der andre steder ikke kan skydes nok.

Er målene nået?

John Christensen citerede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for at have udtalt, at målene er ved at være indfriet, mens DCE siger, at målene er nået i Oksbøl og endelig påpeger Poul Hald i juninummeret af Jæger, at målene er nået i Nordjylland. Hvorfor så ændre på det bestående?

Claus Lind spurgte retorisk forsamlingen, om målene er nået? Hvad med de massive markskader, er det mål nået? Nej, det er det ikke, og derfor skrider vi til handling nu. Peter Rosendahl påpegede, at arealkravet vil gøre det svært at skyde nok dyr. Han ønskede jagttiden på døgnet udvidet.

Henrik Bertelsen fik ordet og understregede, at der skal fokus på hinder og kalve og henviste til Flinterups faglige gennemgang, hvor det blev demonstreret, at en hindkalv bliver til op mod 22 dyr på den tid en hjortekalv bliver en moden hjort. Derfor vil fokus på hinder og kalve kunne være med til at indfri VFR-målsætningen.

- Det er altså antallet af hinder, der skal ned. Her skal vi sætte ind. Det er ikke pt. muligt i VFR at blive enig om en udvidet jagttid på døgnet, og februarjagt er heller ikke nemt at komme igennem med, da der i jagtloven står, at ”der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar - 31. august”, sagde Henrik Bertelsen og tilføjede:

- Hvis vi ikke får knækket bestandskurven i løbet af få år, så MÅ de andre i rådet acceptere udvidet jagttid på døgnet. Men lad os nu prøve det foreslåede og gøre noget ved antallet af hinder og kalve, det er produktionsapparatet, der skal reduceres!

Afslutning

Som afslutning på mødet sagde Jan Eriksen, at spørgsmålet om kronvildtforvaltningen startede i 2001, de regionale hjortevildtgrupper blev etableret i 2004 og siden har forskellige tiltag vist sig utilstrækkelige.

- Jeg løser denne opgave for VFR, men jeg lytter også med interesse til jer. Mit mål er at nå til enighed i rådet, så vi kan give en enstemmig anbefaling til ministeren. Jeg vil også gerne her sige, at jeg har været i dialog med Naturstyrelsen om, at de som stor lodsejer bør forvalte kronvildtet i bedre dialog med de omkringliggende lodsejere. Det er ikke en overdrivelse at sige, at kronvildtforvaltning er hot på mange måder, sagde Jan Eriksen og tørrede sveden af panden.

Claus Lind lukkede mødet med at oplyse, at folketingspolitiker Thomas Danielsen (V) har taget initiativ til en folketingshøring om kronvildt:

- Det er ikke noget, Jægerforbundet står bag, og vi kender slet ikke rækkevidden af at trække jagten ind i Folketinget.

- Den 10. juni på HB-mødet tager vi den endelige beslutning om vores indstilling til DNH’s forslag. Det vil ske på baggrund af input fra samtlige møder, hvor vi har diskuteret hjortevildtforvaltning. Vi kan ikke tilfredsstille alle ønsker, det ved vi, men vi vil stå på mål for vores beslutning, slog Jægerforbundets formand fast.