Fugleinfluenza fundet i danske vildænder

Sygdommen er ikke farlig for mennesker, men er stærkt smitsom mellem fugle. Derfor iværksætter Fødevarestyrelsen nu en række forholdsregler for at sikre mod smittespredning.

Skrevet af: Fødevarestyrelsen og DJ, 10. november 2016

Den alvorlige fugleinfluenza H5N8, der breder sig i Europa, er nu også fundet i døde fugle her i Danmark. DTU Veterinærinstituttet har fundet virusset i en gruppe vilde troldænder, fundet på Møn samt en enkelt troldand, der er fundet på Christiania i København. Det kan ikke udelukkes, at sygdommen er hos vilde fugle i andre dele af landet. Men den er ikke fundet i besætninger.

Sygdommen smitter normalt ikke til os mennesker, og ifølge FN er ingen mennesker blevet smittet med denne aktuelle type af fugleinfluenza. Og der er heller ingen risiko for at blive smittet med sygdommen gennem hverken æg eller andestegen Mortens Aften.

Finder man en død fugl i naturen skal man alligevel lade den ligge for at sikre mod at sprede eventuel smitte. Finder man flere på samme sted skal man kontakte Fødevarestyrelsen på telefon 72 27 69 00.

Hold fugle indendørs
Sygdommen er stærkt smitsom mellem fugle og kan betyde stor dødelighed, hvis den breder sig til fjerkræbesætninger. 

Derfor er alle udstillinger og andre samlinger ​af fugle og fjerkræ forbudt med øjeblikkelig varsel. Desuden skal besætningsejere og hobbyfjerkræejere så vidt muligt holde deres fugle indendørs og i øvrigt følge anbefalingerne for smittebeskyttelse. Det samme gælder zoologiske haver. Disse forholdsregler gælder for hele landet, indtil andet meldes ud. 

-  Det kan få store konsekvenser for dyrene og eksporten, hvis sygdommen bevæger sig ind i staldene. Derfor er det så vigtigt at både hobbyavlere og professionelle sikrer sig, at deres fjerkræ ikke kommer i kontakt med vilde fugle eller deres fugleklatter. Derfor skal fjerkræ så vidt muligt flyttes indenfor, ligesom man skal skifte fodtøj, når man går i stalden, så man ikke slæber sygdommen indenfor i besætningerne, siger souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen samarbejder med Beredskabsstyrelsen, DTU Veterinærinstituttet og Landbrug & Fødevarer på at håndtere situationen. 

Fund af døde fugle
Hvis du finder flere døde fugle på samme sted, beder Fødevarestyrelsen dig om i første omgang at lade dem ligge, blive på stedet og ringe til styrelsen på tlf. 72 27 69 00. Så vurderer vi, hvad der skal ske derfra. 

Fakta om fugleinfluenza H5N8

  • Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom med andre stammer af fugleinfluenza hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side Fugleinfluenza og på FN's fødevareagenturs hjemmeside
  • Hvis du har rørt ved en død fugl, bør du for en sikkerheds skyld vaske hænderne grundigt med vand og sæbe.
  • Den type fugleinfluenza, der nu er fundet er af den højpatogene type H5N8. Det vil sige, at den medfører høj dødelighed blandt de fugle, der bliver ramt.

​Fakta om smittebeskyttelse i fjerkræbesætninger
For at undgå kontakt med vilde fugle skal du som besætningsejer eller hobbyfjerkræejer sørge for at overholde reglerne for forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod fugleinfluenza

Du skal også:

  • Om muligt holde fjerkræ indendørs eller under tag.
  • Skifte støvler eller vaske dem grundigt, inden du går ind til dine fjerkræ. 

Spørgsmål og svar om fugleinfluenza

Hvad er fugleinfluenza (aviær influenza)?
Fugleinfluenza, også kaldet aviær influenza, er en smitsom sygdom hos fugle forårsaget af influenza A virus. Hvor alvorlig sygdommen er for fuglene, afhænger af virus. Den subtype, der er i udbrud blandt fjerkræ i Asien for tiden, er H5N1, som er en alvorlig (højpatogen) type, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100%.

Er fugleinfluenza en ny sygdom?
Nej. Fugleinfluenza har været beskrevet siden 1880. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men kalkuner og høns er mest følsomme, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige.

Kan fugleinfluenza virus smitte mennesker?
Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og (sjældnere) grise. Den første dokumenterede fugleinfluenzavirus infektion hos mennesker blev påvist i Hong Kong i 1997, hvor 18 personer blev alvorligt syge, og seks af dem døde.

Er alle typer fugleinfluenza lige farlige for mennesker?
Nej, udbrud med H5N1 stammen udgør for øjeblikket den største trussel for folkesundheden. Når man skal vurdere denne risiko, er det væsentligt at vide, præcist hvilken type fugleinfluenzavirus der er årsag til udbrud blandt fugle og fjerkræ. Eksempelvis har der for nylig været et udbrud af fugleinfluenza i Taiwan forårsaget af H5N2 virus, som medfører høj dødelighed blandt fugle, men aldrig er set at kunne forårsage sygdom hos mennesker.

Hvordan kan mennesker smittes med fugleinfluenza?
Mennesker kan få sygdommen gennem tæt kontakt med levende, smittede fugle. Fuglene udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem afføring. For eksempel kan man på markeder, hvor der er levende fjerkræ, komme i forbindelse med støv, der indeholder pulveriseret, tørret afføring.

Bliver mennesker ofte smittet med H5N1 stammen?
Nej, det sker meget sjældent. Under udbruddet i Hong Kong i 1997 kunne smittekilden i alle tilfældene spores tilbage til kontakt med syge fugle på farme (1 tilfælde) og på markeder med levende fjerkræ (17 tilfælde).

Hvad er symptomerne på fugleinfluenza hos mennesker?
Symptomerne varierer fra almindelige influenzalignende symptomer (feber, hoste, synke- og muskelsmerter) til øjenbetændelse, lungebetændelse og alvorlig akut luftvejssygdom.

Kan sygdommen behandles hos mennesker?
Der findes få lægemidler mod virus, og fugleinfluenza H5N1 virus har vist sig at være resistent over for nogle af midlerne. Flere laboratorier er ved at undersøge, hvor effektive de antivirale midler er mod H5N1 stammen. Der arbejdes på at udvikle en effektiv vaccine, men der vil formentlig gå måneder, før en sådan bliver tilgængelig.

Kan en almindelig influenzavaccination benyttes mod fugleinfluenza?
Nej, vaccinen indeholder ikke fugleinfluenzavirus stammen, og vil derfor ikke kunne beskytte mod fugleinfluenza.

Findes der en vaccine mod fugleinfluenza?
Der findes ingen vaccine mod fugleinfluenzavirus H5N1, som er årsag til det aktuelle udbrud i Asien. WHO er begyndt på udviklingen af en sådan vaccine, men der vil gå måneder, før den vil kunne bruges til større befolkningsgrupper.

Hvordan beskytter man sig mod fugleinfluenza?
Man skal holde sig fra levende fjerkræ i de lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza, hvilket for tiden er store dele af Asien. Særligt skal man holde sig fra markeder, hvor der sælges levende fjerkræ.

Hvem er blevet syge af fugleinfluenzavirus i Asien?
Indtil nu har de fleste patienter været børn og yngre voksne. Det er endnu ikke muligt at udtale sig om årsagen til dette.

Hvor farlig er fugleinfluenza?
Personer, der indtil nu har fået konstateret fugleinfluenza, har haft en høj dødelighed.

Kan fugleinfluenza smitte fra person til person?
Smitte med fugleinfluenza fra menneske til menneske er kun set i meget få tilfælde. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er konstateret smitte fra person til person under det aktuelle udbrud i Asien. Skulle det ske, at et menneske smittes med både fugleinfluenza og almindelig influenza samtidig, kan gener fra de to influenzavirus ”blande sig med hinanden”, hvorved der skabes en helt ny virus subtype, som måske ville kunne smitte fra menneske til menneske. Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges, hvor stor sandsynligheden er for, at dette sker.

Er der risiko for, at fugleinfluenza spredes til Europa?
Så længe virus ikke kan smitte fra person til person, er det ikke sandsynligt, at infektionen spredes til Europa.

Hvordan kan fugleinfluenza bekæmpes?
Den vigtigste måde at bekæmpe spredningen af sygdommen hos fugle er ved at slå smittede fugleflokke ned og derefter indføre karantæne og rengøring af farmen. Dette vil mindske mulighederne for yderligere smittespredning, både til andre fugleflokke og til mennesker. Millioner af fugle er allerede slået ned. I Hongkong kom man udbruddet i 1997 til livs ved at slå hele bestanden ned.

Hvorfor ser man så alvorligt på de aktuelle udbrud blandt fugle i Asien?
For det første har det vist sig, at H5N1 stammen har evnen til at springe over barrieren mellem fugle og mennesker, og derved forårsage alvorlig sygdom med høj dødelighed blandt mennesker. For det andet er der risiko for at den nuværende situation kan udvikle sig til en influenzapandemi blandt mennesker. (En pandemi er en verdensomspændende epidemi). Dette forudsætter, at virus ændrer sig genetisk til en helt ny subtype, som meget få, hvis overhovedet nogen, mennesker vil være immune over for, og at den kan smitte fra person til person.

Fødevaresikkerhed

Er det farligt at spise kylling?

Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Man bør, som altid ved omgang med kød, vaske hænder grundigt og stege kødet godt. Ligeledes bør æg være kogte/gennemstegte. Virus dræbes ved 70 grader C.

Fødevaremyndighederne har indført stop for import af fjerkræ fra lande med fugleinfluenza for at sikre mod overførsel af smitte til levende dyr.

Jagt
Der er ingen grund til at være bange for at håndtere nedlagte vandfugle – eller andre fugle. Risikoen for, at de bærer smitten eller videregiver den til jægere er efter min vurdering ubetydelig. Heller ikke med hensyn til at spise vildtet, vurderes det, at der er nogen risiko. Her skal man som altid sikre en god hygiejne både ved rensning og tilberedning af vildtet.

Danmarks Jægerforbund anbefaler med andre ord de danske andejægere til at gøre, som de altid har gjort. Dog opfordres de til at holde et ekstra øje med dødfundne fugle eller fugle med unormal adfærd. Her kan jægere som en aktiv gruppe være en del af beredskabet til overvågning.