Forsat spredning af Afrikansk svinepest

Den meget smitsomme sygdom afrikansk svinepest spredes i både Polen og de baltiske lande. Skal du på jagt her, så læs, hvordan du skal tage dig i agt for at medbringe den dødelige smitte til Danmark.

Skrevet af: Mariann Chriél, dyrlæge og chefkonsulent, og Anette Boklund, seniorrådgiver, begge DTU Veterinærinstituttet, 11. oktober 2016
Foto af: DTU Veterinærinstituttet

Afrikansk svinepest er en meget smitsom virussygdom hos såvel vild- som tamsvin. Siden 2008 har sygdommen spredt sig i Østeuropa med udspring fra Georgien. Hvert år spredes smitten yderligere ca. 50 km. Virus kan ikke smitte til mennesker. Jægere har stor risiko for at slæbe smitten med til Danmark, når vildsvinekødet bringes med hjem. Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark, men et udbrud vil lukke alle eksportmarkederne for svinekød.

Symptomer

Fra grisene smittes, til de viser symptomer, går der kun 5-10 dage. Grisene bliver sløve og har ingen ædelyst. Når dyrene bevæger sig, er det på stive ben med slingrende bagpart, voldsom tåreflåd, og røde eller blålige misfarvninger i huden fortrinsvis på ben, bug og ører. Kommer man som jæger ind i områder med udbrud, kan man typisk finde vildsvinene liggende døde i området med et eller flere af disse symptomer. Det er vigtigt at kontakte myndighederne for at årsagen kan afklares. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle dyr udviser tydelige symptomer.

Når et smittet vildsvin er nedlagt, behøver der altså ikke være ydre symptomer på sygdom hos dyret. Men ved opbrækningen vil man typisk finde meget blodig væske i bughulen (se foto) – men det kan jo godt snyde afhængigt af skuddets placering!

Smitteveje

Smitte mellem tamsvin sker hyppigst ved transport/handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer. Men også beskidt tøj eller beskidte transportvogne kan overføre smitten. Smitten mellem svin sker typisk ved direkte kontakt eller ved kontakt med strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning og næseflåd.

Blod fra syge dyr er smittefarligt i op til halvandet år efter, hvis det ligger ved lave temperaturer. I områder, hvor der har gået svin smittet med Afrikansk svinepest, er gødningen smittefarlig i op til to uger, og selvdøde vildsvin kan smitte raske dyr i området også efter forrådnelse af kadaveret.

Status og forholdsregler

I Estland fandt man i 2015 i alt 734 tilfælde af Afrikansk svinepest (ASF) hos vildsvin, og hidtil er der fundet 666 inficerede dyr i 2016. I 2015 spredtes smitten til 10 tamsvinebesætninger, og i 2016 foreløbigt til fem. Smittekilderne til udbruddene i tamsvin menes at være grøntfoder, bær- og svampeplukkere og jægere.

Der er indført forbud mod fodring af vildsvin i perioden 1. oktober til 30. april, og der må kun fodres med små mængder på jagtpladserne. Tamsvin må ikke fodres med grøntfoder. Alt foder skal være enten varmebehandlet eller ligge i mindst 30 dage før brug.

I Letland er der i 2015 fundet 752 ASF-inficerede vildsvin, og i 2016 er tallet 512. Der har i samme periode været hhv. 10 og 1 udbrud i tamsvin ved områder med en meget høj forekomst af smittede vildsvin.

I Litauen har der i 2015 været 13 udbrud i tamsvin, hvoraf de 10 af disse var i den sydøstlige del af landet – tæt ved den russiske grænse. I 2016 har der været 11 udbrud i tamsvin og 176 i vildsvin.

I Polen er der i 2015 påvist ASF i 53 vildsvin og konstateret ét udbrud hos tamsvin, mens der hidtil i 2016 er påvist ASF i 23 vildsvin og i tre tamsvinebesætninger. De seneste to udbrud i tamsvinebesætninger ligger uden for de eksisterende kontrolzoner.

Risiko for smitte kan begrænses ved f.eks. at fjerne selvdøde vildsvin og dermed smittekilden i området. Finder man selvdøde vildsvin i jagtområdet, bør man ikke håndtere dem, men rapportere det til myndighederne. En undersøgelse i overvågningszonerne har vist, at Afrikansk svinepestvirus kun findes i 2 % af raske nedlagte vildsvin, mens det er fundet i 72 % af de selvdøde vildsvin i zonerne!

En reduktion af vildsvinebestanden kan bidrage til bedre at kunne kontrollere smittespredningen. Det efterlader imidlertid et tomrum, som andre vildsvin i nærområdet kan vandre ind i – og dermed eventuelt slæbe smitte med ind. Desuden kan visse jagtformer bidrage til at sprede vildsvinene yderligere og dermed også sygdommen. Produktion af tamsvin skal sikres bedre gennem forbud mod udendørssvineproduktion og fodring med grønt og andre produkter fra naturen, da det er kendte smitteveje.

 LÆS MERE: Folder: Fakta om afrikansk svinepest til jægere 2016