FACE manifest anerkender markvildtprojektet
Den Europæiske Sammenslutning af Jagtorganisationer, FACE, har netop udgivet et manifest for jægernes indsats med at fremme biodiversitet i Europa. Blandt de fremhævede projekter er Danmarks Jægerforbunds markvildtprojekt.
Anerkendelsen fra FACE er naturligvis noget Jægerforbundet sætter stor pris på, og det bekræfter os i, at vi er på rette vej i bestræbelserne på at øge naturindhold og skabe bedre livsbetingelser for markens vildt i landbrugslandet. Dette i samarbejde med lodsejere, lokale, frivillige kræfter, Naturstyrelsen og andre grønne organisationer.
Mere natur i landbrugslandet
Markvildtprojektet har til formål at forbedre levevilkårene for agerhøns og harer samt generelt medvirke til, at den øvrige flora og fauna får forberede vilkår i landbrugslandet. Indsatsen sker ved frivillig dannelse af lokale markvildtlav over hele landet, som inden for velafgrænsede områder arbejder på tværs af ejendomsskel med natur- og vildtpleje.
Målet er, at vi forhåbentligt kan vende tilbagegangen for flere af landbrugslandets karakterarter som f.eks. harer og agerhøns. Projektet udmønter dele af Naturstyrelsens forvaltningsplaner for hhv. harer og agerhøns, som blev publiceret i 2013.
Markvildtprojektet finansieres af midler fra Naturstyrelsen, 15. juni fonden og Danmarks Jægerforbund.
Se mere om markvildtprojektet her.
Forskere skal dokumenterer effekt
Via forskningsprojektet ’Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land’ skal natureffekten i markvildtprojektet måles. Vi er endnu ikke så langt, at vi kan dokumentere, at markvildtprojektet rent faktisk resulterer i mere biodiversitet, men vi er fulde af forhåbninger.
Dertil kommer, at vi fra andre projekter har indikationer på, at de natur- og vildtplejetiltag vi arbejder med i markvildtprojektet giver grundlag for et øget økologisk rum, der kan føre til øget biodiversitet.
Økologisk rum udvides
I markvildtprojektet arbejdes blandt andet med permanente og midlertidige natur- og terrænplejetiltag. De permanente tiltag handler om at bevare og udbygge permanente biotoper såsom levende hegn, vildtplantninger, insektvolde (lodne markskel) og sten- og jorddiger. Her udbygges det økologiske rum, og samtidig opstår områder, hvor grundlaget for øget biodiversitet forventes at ske.
De midlertidige tiltag er striber med stub efter kornafgrøder, der udlægges som urørt for naturlig fremspiring af urter mv., (udyrkede) brakstriber, vildtagre, barjordsstriber, lærkepletter, striber med reduceret udsædsmængde. Disse midlertidige tiltag vil medvirke til at udbygge det økologiske rum på markarealerne i omdrift (marker der dyrkes med jordbehandling – pløjning, harvning mv.).
