Aldersbestemmelse af kronvildt: Tænderne giver svaret

Årringe i fortændernes rødder afslører med stor sikkerhed kronvildtets alder. Læs med og se hvordan tandsnit ser ud, når alderen bedømmes med tandsnitsmetoden.

Skrevet af: Kim Lykke Jensen, Danmarks Jægerforbund, 07. november 2016
Foto af: Lars Haugaard og Kim Lykke Jensen

Som man har kunnet læse i de seneste numre af Jæger, har Danmarks Jægerforbund indledt en indsamling af kronhjortekæber med henblik på at få skabt en mere vidensbaseret tilgang til fremtidens forvaltning af arten.

Målet er at få kortlagt aldersfordelingen hos de danske hjorte.

Tænder under lup

I tandrødderne hos de fleste pattedyr dannes der hvert år nye årringe – akkurat som hos skovens træer: Når der er mangel på føde, dannes der en ny årring. For hjortevildtets vedkommende er det om vinteren, at en ny ring bliver dannet. I forhold til aldersbestemmelse af kronvildt er det den suverænt mest præcise metode. Man kan også aldersbestemme ud fra slid på tænderne, men den metode er mindre objektiv pga. lokale forskelle i nedslidningshastighed og kræver derfor kalibrering i forhold til dyr med kendt alder eller dyr aldersbestemt med tandsnitsmetoden.

Derfor er det tandsnitsmetoden, man anvender hos Institut for Bioscience – Kalø, som er statens myndighed indenfor vildtforvaltning. De indsendte kæber fra Jægerforbundets indsamling havner hos instituttet under Aarhus Universitet, inden de bliver sendt videre til Norsk institutt for naturforskning. Her bliver en af hjortens fortænder skåret i tynde skiver, og årringene talt sammen. Der bliver foretaget forskellige snit af den samme tand, og flere forskere laver hver deres vurdering af tandens årringe for at sikre den mest nøjagtige aldersbedømmelse.

– Grunden til, at vi får foretaget tandsnitsmetoden i Norge er den simple, at man i Norge har en lang tradition for aldersbestemmelse af elg og kronhjort. Man har anvendt tandsnitsmetoden i årtier, og hvert år udføres der i tusindvis af tandsnit. Jeg vil sige, at det er verdens førende eksperter indenfor dette felt. Med andre ord er det for at sikre den mest præcise aldersbestemmelse, at vi bruger det norske laboratorium, fortæller Peter Sunde, der er seniorforsker hos institut for Bioscience.

Kronvildtets fortænder bliver skåret ud i fire til syv skiver. Disse undersøges under mikroskop for at bestemme alderen.

Kronvildtets fortænder bliver skåret ud i fire til syv skiver. Disse undersøges under mikroskop for at bestemme alderen.

Ikke 100 procent

Som al anden bedømmelse er tandsnitsmetoden dog ikke 100 procent sikker.

– Tandsnitsmetoden er internationalt anerkendt for at være den mest præcise i forhold til aldersbestemmelse af en hel bestand. Men der er en mindre usikkerhed i bedømmelsen af det enkelte individ, og af og til kan man ramme adskillige år ved siden af på enkeltindivider. Men når man analyserer et større antal tænder, vil man lande meget tæt på den faktiske gennemsnitsalder for en bestand, da usikkerheden på individniveau går i begge retninger, siger Peter Sunde.

Tandsnitsmetoden er mest præcis på vore breddegrader og i arktiske egne, hvor der er tydelig forskel på fødegrundlaget fra sommer til vinter. På områder tæt ved ækvator kan metoden imidlertid ikke anvendes, da der i disse egne ikke bliver dannet tydelige årringe i tandrødderne. Metoden fungerer heller ikke på alle arter og kan således ikke bruges på rådyr.

Tidligere anvendte man kindtænderne til formålet, men nu anvendes altså fortænderne.

Tandsnitsmetoden blev udviklet i slutningen af 1960'erne og har siden været internationalt anerkendt som guldstandarden indenfor aldersbestemmelse af kronvildt.

Nedenfor kan du se to eksempler på tandsnit, og se hvordan årringene ser ud.

Her ses et krondyr fra Djursland, der er 14 år gammelt. Alderen fremkommer som antallet af årringe + 1.

Her ses et krondyr fra Djursland, der er 14 år gammelt. Alderen fremkommer som antallet af årringe + 1.

Her ses et krondyr, der er fire år gammelt.

Her ses et krondyr, der er fire år gammelt.