Vildtforvaltningsrådet på svensk besøg

Skrevet af: Morten Sinding-Jensen, 22. september 2015

Vildtforvaltningsrådet havde henlagt septembermødet til det svenske jægerforbunds domicil, Öster Malma. Foruden det ordinære Vildtforvaltningsrådsmøde var der også planlagt et besøg hos Naturvärdsverket, der i store træk er den svenske pendant til den danske naturstyrelse. 

Bramgæs, ringduer, skarver og løse hunde

På dagsordenen var et af punkterne bramgæs. I rådet var der enighed om, at der på visse områder stadig mangler viden om markskaderne forårsaget af bramgæs, og hvordan det kan begrænses.

- Fra Jægerforbundets side opfordrede jeg til, at vi får sat gang i en forvaltningsplan for bramgæssene, herunder får skabt dialog med de lande, der ligger på bramgæssenes trækruter, i lighed med håndteringen af de kortnæbbede gæs, udtaler Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, og tilføjer, at der bliver afholdt en international gåseworkshop her i efteråret, som DCE, National Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Naturstyrelsen vil stå for, hvor bramgæssene også skal diskuteres.

I forhold til bramgæssene ønsker Danmarks Jægerforbund naturligvis på længere sigt at få skabt en situation, hvor der kan indføres jagttid på denne art, så jagten kan blive en del af forvaltningen.

I forhold til ringduerne er der ingen ændringer. På mødet blev der givet en status på arbejdsgruppens foreløbige arbejde.

Forvaltningsplanen for skarver fra 2009 skal revideres, og her bakkede Jægerforbundet op om den fremlagte forvaltningsplan, der bl.a. lægger op til mere liberale reguleringsmuligheder i områder, hvor skarven truer andre arter, som f.eks. snæblen, som Danmark har lige så stor pligt til at beskytte som skarven.

Rådet drøftede spørgsmålet om løse hunde i naturen. Rådet anbefaler en informationsindsats på området, og det vil blive et emne, der vil blive fulgt op i fremtiden, da løse hunde er et problem for naturen.

Kommissorier

Rådet skulle drøfte kommissorier for og sammensætning af de to arbejdsgrupper i forbindelse med jagttidsrevisionen og forhandlingen af udsætningsreglerne, der for begges vedkommende skal være forhandlet færdig i 2017.

- Kommissoriet for forhandlingen af udsætningsforliget omhandlende agerhøns, ænder og fasaner drøftede vi indgående, og vi er enige om, at fagligheden skal væres styrende i forhandlingerne. Vi blev også enige om, at rådets medlemmer skal komme med faglige spørgsmål om udsætning i god tid til Vildtforvaltningsrådet, så de kan blive behandlet, hvorefter svarene kan indgå som faglig basis i rådets diskussioner, siger Jægerforbundets formand og fortsætter:

- I forhold til jagttiderne har vi planlagt en proces, hvor vi her i efteråret skal komme med begrundede indstillinger til jagttider og arter, således at rådet i god tid kan få foretaget en faglige vurdering af disse ønsker, som så kan indgå som fagligt grundlag i beslutningsprocessen.

- Samlet set er Jægerforbundet tilfreds med den styrkede proces omkring inddragelse af faglighed i rådets arbejde, så vildtforvaltningen, herunder jagten, i Danmark forhåbentlig i fremtiden kan hvile på et solidt fagligt fundament, konkluderer Claus Lind.  

Under evt. på dagsordenen blev der givet information om brugen af slagfælder til mink. Her gjorde Claus Lind det klart, at forbundet ønsker at få lovliggjort slagfælder til bekæmpelse af mink over hele landet, så bekæmpelsen af mink kan blive mere effektiv.

Besøg hos Naturvärdsverket

Som et led i turen til det svenske jægerforbund var der indlagt et besøg hos Naturvärdsverket, der i store træk svarer til Naturstyrelsen. Her fik vildtforvaltningsrådet mere indsigt i den svenske ulveforvaltning, og hvordan myndigheder i Sverige arbejde med vildtforvaltning. Bl.a. blev den officielle svenske vildtforvaltningsstrategi præsenteret: 

- Det var et meget anderledes, men godt vildtforvaltningsrådsmøde, som gav rådet et indblik i hvordan jagt og vildtforvaltningen foregår i Sverige. Disse faglige input kan være med til at udvikle vildtforvaltningen i Danmark både ved at se, hvad der har fungeret godt i Sverige, men også hvor svenskerne har haft deres udfordringer, slutter Claus Lind og bemærker, at han ser frem til at Vildtforvaltningsrådet i fremtiden får flere muligheder for at hente inspiration fra udlandet.