Nyt forslag for kronvildt: Helt andet regelsæt

Oven på sommeren og eftersommerens intensive debat om kronvildt har Den Nationale Hjortevildtgruppe under Vildtforvaltningsrådet udarbejdet en ny model, som nu skal til debat i Jægerforbundet

Efter lange og krævende diskussioner i Den Nationale Hjortevildtgruppe er der udarbejdet en helt ny model til jagttider og regler for kronvildt, som nu skal ud til debat i Jægerforbundet.

Den foreliggende model til løsning af problemerne med den nuværende forvaltning ønsker Danmarks Jægerforbund at få drøftet blandt medlemmerne, så derfor starter nu følgende proces:

  •  Den 7. december er der møde i Danmarks Jægerforbunds interne Hjorteudvalg
  •  Den 9. december er der møde for Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse, kredsene, jægerrådene og udvalgene.
  • I januar og februar er der møder i jægerrådene i kommunerne, hvor forslaget vil blive præsenteret og debatteret

Formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe, Svend Bichel, skal præsentere modellen for Vildtforvaltningsrådet den 15. marts næste år.

Ens jagttider

Svend Bichel fortæller, at alle i gruppen har givet og taget, før modellen lå klar.

– Det er først og fremmest en model, der sikrer i al fald fire ting: at alle jægere fortsat kan jage kronhjort. At trykket tages af hjortene, og at vi får sat en stopper for de brodne kar, som nedlægger for mange hjorte i forhold til arealet. Endelig, så lægges der et tryk på kalve og hinder, fastslår formanden for hjortevildtgruppen.

Modellen for jagttider fra sæsonen 2018/2019 ser ud som følger:

  • Kronkalv 1/9 – 31/1.
  • Hind 16/10-31/1.
  • Spidshjort 16/10-31/1.
  • Hjort 1/9-15/10.

Disse jagttider skal ifølge modellen gælder for hele landet. For Jægerforbundets repræsentant i Den Nationale Hjortevildtgruppe, Lars Jensen, var det magtpåliggende at sikre, at alle jægere, som ejer mindst én hektar jord eller har lejet mindst fem hektar, stadig kan jage hjort større end spidshjort. Dette er altså opfyldt.

– Ifølge forslaget må enhver jæger nedlægge en hjort større end spidshjort. Så der er altså kronvildtjagt, herunder hjortejagt, for alle danskere jægere, uanset hvor megen jord de råder over, understreger Lars Jensen.

For dåvildtet er der ikke taget endelig stilling, men det forventes, at dåvildtet følger de samme principper som kronvildtet.

- Ned med jagttrykket på hjortene

Svend Bichel lægger ikke skjul på, at det har været en ”hård fødsel” at komme frem til det foreliggende forslag.

– Det har været magtpåliggende for Hjortevildtgruppen at sikre flere ældre hjorte. Enhver med den mindste indsigt i diskussionen over de sidste mange år har været klar over, at det bar den vej, mener Svend Bichel.

– Det har vist sig umuligt at gøre ad frivillighedens vej, hvilket Jægerforbundet har arbejdet hårdt og prisværdigt på.

– Derfor ønsker Den Nationale Hjortevildtgruppe en hektargrænse, før du må nedlægge nummer to hjort større end spidshjort. Grænsen er ikke fastlagt endnu, men gruppen har diskuteret 100 hektar. De 100 hektar er i øvrigt fuldstændig sammenfaldende med de jagtetiske regler tilbage fra 2004, som alle parter i Vildtforvaltningsrådet står bag, fasslår Svend Bichel.

– Det vil sige, at ejer du en ejendom mellem én og 100 hektar – eller har du lejet jagt over fem hektar - må du nedlægge én hjort større end spidshjort. Hvis du har jagtretten på mere end 100 hektar, må du eller en anden jæger nedlægge hjort nummer to, og over 200 hektar den tredje hjort, og så videre. Men jeg understreger, at al det tekniske og juridiske omkring hektar grænsen ikke er fastlagt endnu. Dette skal vi forhåbentligt komme tætte på ved næste møde i hjortevildtgruppen den 14. december.

Svend Bichel pointerer, at begrænsningen på hjort kun gælder hjorte større end spidshjorte. Spidshjorte er til fri afskydning (lige som hinder og kalve), uanset om man ejer 1, 100 eller 1.000 hektar.

En endelig indstilling fra Den Nationale Hjortevildtgruppe skal Svend Bichel altså præsentere på Vildtforvaltningsrådets møde den 15. marts.

Ubøjeligt krav om ens regler

Hvis modellen ophøjes til lov - efter at Vildtforvaltningsrådet har nikket ja - vil nogle af særreglerne i de regionale hjortevildtgrupper, fx særlige jagttider, med et pennestrøg forsvinde.

Hertil siger Lars Jensen:

– Jeg har argumenteret for den lokale styring af forvaltningen af de lokale kronvildtbestande, fordi man nogle steder har god tradition for det, ja, årelang tradition som fx i Nordjylland. Det er stadig Jægerforbundets holdning, at denne mulighed burde være der, så længe den nationale målsætning bliver opfyldt.  Men jeg fandt ikke opbakning hos de andre parter i gruppen. De stod fast på, at der for nemheds skyld skal være ens regler over hele landet. Mange jægere har slået på, at man har fundet de mange forskellige særfredninger for vanskelige at overskue. Jeg kan kun konstatere, at nu får i al fald denne gruppe deres vilje. Sådan er demokratiets lod: det er flertallet, der bestemmer. Meget tyder altså på, at forhandlingerne ender med et klassisk kompromis, hvor alle parter har måtte give og tage.

Claus Lind: – Flere gode ting

Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, beklager at det lokale samarbejde - for eksempel via lav – ikke fik nok medvind i de senere måneders debat til at kunne overleve.

– Jeg har selv troet meget på det lokale samarbejde, og beklager, at vi må vi skuffe de jægere, der for nogles vedkommende har arbejdet flittigt og målbevidst for regionale fredninger og vilkår, ligesom dem, der har været positive over for på tanken om lav. Forvaltning via lav dannelse er taget af bordet, men jeg forstår, at Den Nationale Hjortevildtgruppe vil arbejde for forsøg med lav over større områder, hvor der er viljen til det. Det er godt.

– Når det er sagt, så ser jeg flere gode ting i forslagene. For det første sikrer forslaget, at alle fortsat kan jage kronvildt på deres jord uanset hektarstørrelse, udover hvad der gælder i dag i henhold til jagtloven. For det andet sikrer det, at alle har lov at nedlægge en hjort, uanset størrelse. Men kun én hjort i forhold til den areal grænse, som gruppen mangler at fastsætte – men talen går altså på 100 hektar - så er det slut. I sidste ende vil dette medføre, at der bliver et mærkbart større antal ældre hjorte, og det er netop hvad en stor del af hele øvelsen går ud på.

– Men jeg kan ikke gå med til ændringerne uden at vi hører medlemmernes mening, og derfor er emnet et fast punkt på vinterens jægerrådsmøder i januar og februar, hvor jeg på det kraftigste vil opfordre medlemmerne til at deltage og byde ind i debatten.

Rapporteringspligt

Hjortevildtgruppen ønsker et langt bedre overblik angående afskydningen af hjort. Når du har fældet en hjort, skal du derfor indrapportere det, inklusive et foto, fortæller Lars Jensen.

– Jeg har betinget mig, at måden, man indrapporterer på, bliver så simpel og enkel at forstå som muligt. Det skal afklares præcist hvordan det kan gøres, men det vil sandsynligvis blive via en app til din smartphone eller lignende. Og de, der ikke råder over den mulighed eller er i tvivl om fremgangsmåden, må søge hjælp hos andre. Dette indrapporteringssystem vil også være med til at give Naturstyrelsen og alle os andre et retvisende indblik i, hvor mange hjorte der nedlægges, og hvad størrelse de har. En del skeptiske jægere har stillet spørgsmålstegn ved værdien af de data, vi har om de nedlagte hjorte i dag. Med denne rapporteringspligt får både de og alle vi andre syn for sagn.

Adskilte jagttider

Efter at flertallet i gruppen havde dømt de regionale særfredninger ude, argumenterede Lars Jensen i forhandlingerne for, at jagttiderne på hind og hjort da burde skilles fra hinanden, hvilket de andre parter bøjede sig for.

- Mit argument var og er, at de nuværende jagtider betyder, at mange jægere og skovejere har været uvillige til at involvere sig i samarbejde om fælles jagter med naboerne, fordi de har været bange for, at naboerne ville have fokus på hjortene. En frygt, som i nogle tilfælde har vist sig berettiget. Men nu, hvor vi skiller jagttiderne ad, hvilket for eksempel også gælder i Skotland, så har vi helt fjernet risikoen for hjortene i de sidste tre en halv måned, hvor vi i stedet udelukkende kan koncentrere os om at få toldet af kalve og hinder. Derfor tror og håber jeg, at vi vil se meget store bevægelsesjagter på tværs af skel, både hvor store private lodsejere og statsskoven bliver involveret. Hvis det sker, må det forventeligt resultere i, at fremgangen i bestanden de steder, hvor der i årevis har været for mange dyr, kan stoppes, lyder forhåbningen fra Lars Jensen.

Køreplan

Den Nationale Hjortevildtgruppe skal forhandle færdig hvilke hjorte større end spidshjorte som må nedlægges. Altså om der skal sættes antal sprosser på. Den 14. december samles Hjortevildtgruppen næste gang.

Hjortevildtgruppen skal aflevere sin endelige indstilling, så Svend Bichel kan præsentere den på Vildtforvaltningsrådets møde den 15. marts 2016.

Parterne i Vildtforvaltningsrådet skal tage stilling, og bliver der nikket til Den Nationale Hjortevildtgruppes model, sendes det herefter til miljøministeren til forventet underskrivelse. Og vil – som tidligere nævnt – ifølge planen træde i kraft fra sæsonen 2018/2019.

Det skal understreges, at Den Nationale Hjortevildtgruppe var enige om en to års forsøgsperiode. Det vil sige, at når den sidste af de to sæsoner udløber i foråret 2020, skal parterne i Hjortevildtgruppen evaluere på erfaringerne.

– Danmarks Jægerforbund bakker op om målet om flere ældre hjorte over otte år, fastslår Claus Lind. – Når det nås, forventer vi i Jægerforbundet, at der er mulighed fore at slække på restriktionerne, enten ved at forlænge hjortenes jagttid og/eller ved at nedsætte hektargrænsen for at må nedlægge hjort større end spidshjort, fastslår Claus Lind Christensen.

Skrevet af: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund, 03. december 2015
Foto af: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund