Krybskytteri i kronvildtområde ved Oksbøl

Skrevet af: Hans Kristensen, 30. september 2015

En eller flere krybskytter har været på spil i kronvildtområdet ved Oksbøl, hvor der mandag morgen blev fundet en ulovligt nedlagt hjort på Forsvarets arealer.

Mandag morgen fik vildtkonsulent Karsten Lund Platz, Naturstyrelsen Blåvandshuk, en melding om, at der lå en død kronhjort på det militære øvelsesterræn tæt på landsbyen Grærup.

- Sådan en melding får os altid på benene, og jeg tog ud for at undersøge sagen, fortæller han.

Da han nåede derud, havde ansatte fra Forsvaret allerede skåret hovedet med det imponerende fjortenender-gevir af, og taget det med, mens hjortekadaveret var blevet slæbt væk fra det åbne område, hvor det var umiddelbart synligt for forbipasserende trafikanter.

Et bladskud…

Medarbejderne fra Forsvaret havde ikke fundet tegn på, at den kunne være ulovligt nedlagt; et stort sår i muskulaturen på hjortens ene side blev tilskrevet en sulten ræv. Men vildtkonsulenten var af en anden mening.

- Såret sad midt på bladet. Et stort stykke af muskulaturen var skåret af med et helt rent snit, der utvivlsomt stammer fra en kniv. Der var ikke hul ind i dyret.

- Min teori er, at hjorten er blevet skudt på bladet med en meget lille kaliber, hvor kuglen ikke er trængt ind i kroppen, men er blevet siddende i kødet inde under huden. Dette område med det indkapslede projektil har krybskytten efterfølgende skåret ud, så projektilet ikke kan bruges i efterforskningen af sagen, fortæller Karsten Lund Platz.

…og et halsskud

Da bladskuddet ikke kunne have været dræbende, blev hjorten undersøgt nærmere, og Karsten Lund Platz fandt ud af, at hjorten yderligere havde skudlæsioner i halsen, hvor der var gennemskud fra et andet projektil.

- Dømt ud fra størrelsen på indgangshullet er der også i dette tilfælde tale om et meget lille projektil. Højst et kaliber 6,5, men sandsynligvis noget mindre, lyder det videre fra vildtkonsulenten.

En logisk antagelse ud fra de to skud vil være, at hjorten først er blevet skudt på bladet og at skuddet på halsen har været et opfølgende fangstskud. Hvis hjorten er sprunget efter første træffer, forklarer det også, hvorfor den lå forendt på et sted, hvor den var meget synlig for forbipasserende trafik, og hvor det derfor ikke ville være logisk for en krybskytte at nedlægge den.

Ifølge Karsten Lund Platz er det slet ikke usandsynligt, at den tidlige morgentrafik i området har været en streg i regningen for krybskytten:

- Da jeg kom hen til hjorten var den stadig varm, hvilket tyder på, at den er nedlagt i de tidlige morgentimer. Krybskytten har været henne ved dyret og har skåret projektilet ud, men er så sandsynligvis blevet forstyrret, idet vedkommende jo i hvert fald er taget videre uden at tage kød eller trofæ med sig, forklarer han.

Øget overvågning

På Forsvarets og Naturstyrelsens omfattende arealer i området drives en skånsom jagt på kronvildtet. Dette har bl.a. resulteret i en bestand, hvor hjortene får mulighed for at blive gamle og opnå en optimal krops- og gevirmæssig udvikling.

Den store kronvildtbestand er også et populært trækplaster for turister og lokale, der især i brunsttiden kan opleve de store dyr i fuld aktivitet.

- Netop den nedlagte hjort oplevede vi i år som pladshjort på en af brunstpladserne, fortæller Karsten Lund Platz.

- Men vi har på det seneste noteret os en tendens til, at kronvildtet er blevet mere sky over for biler, og med fundet af hjorten har vi et bevis for, at der drives krybskytteri i området. Derfor øger vi nu beredskabet og overvågningen, blandt andet i samarbejde med folk i lokalområdet, slutter vildtkonsulent Karsten Lund Platz, Naturstyrelsen Blåvandshuk.

DJ samler viden om krybskytter

I Danmarks Jægerforbund iværksatte man sidste år en indsamling af oplysninger om muligt krybskytteri. Når man oplevede noget, man kunne tolke som krybskytteri, ville DJ registrere det.

Krybskytteri er uberettiget jagtudøvelse på steder, hvor jagtretten tilkommer andre (jvf. jagtlovens §13: "Ingen må jage, hvor den pågældende ikke hagt jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.") 

- Vi vil gerne have belyst, hvor ofte der reelt er tale om krybskytteri, når rygterne begynder. Vi har i de forgangne år modtaget cirka 60 henvendelser, hvor det er muligt, at der er tale om krybskytteri. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at der skal slås hårdt ned i de tilfælde, hvor der er tale om krybskytteri, siger Niels Søndergaard, jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund.

Han opfordrer til, at man fortsat indsender oplysninger om eventuelt krybskytteri til Danmarks Jægerforbund. Det kan du gøre her. Derudover skal du anmelde ulovligheder til politiet.

Informationerne du skal indsende er:

  • Hvilken forseelse er der tale om?
  • Hvor er det sket?
    • Gerne et koordinatsæt, en adresse, et kortudsnit eller som minimum en forklaring på, hvor det er sket.
  • Bevis
    • Er der tale om en mistanke? (Dvs. ingen beviser)
    • Er der fundet beviser? Så beskriv dem under bemærkninger. Vedhæft gerne billeder.
    • Er hændelsen anmeldt til politiet? Hvis ja, så angiv politikred og dato for anmeldelsen.
    • Er der sket domfældelse? Hvis ja, hvad lød dommen på? Vedhæft gerne domsafsigelsen.
  • Mediedækning
    • Har episoden været nævnt i medierne? Hvornår og hvilken omtale skete der? Vedhæft gerne omtalen eller link til den.
  • Eventuelt andre relevante bemærkninger.

Alle oplysninger vil blive behandlet i fortrolighed.