OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 25. september 2015

Enighed i marsken: Bramgæs er et problem

Skrevet af: Hans Kristensen

Den stadige vækst i bestanden af bramgæs mærkes særligt tydeligt i marskegnene i det sydvestligste hjørne af Jylland, hvor over 100.000 bramgæs fra den russisk/baltiske bestand opholder sig i vinterhalvåret. Skaderne i landbruget er omfattende. Men problemet er svært at gøre noget ved med de forvaltningsmæssige muligheder, der findes i dag.

Det rådgivende udvalg for Tøndermarsken er sammensat lokalt af landmænd, grønne organisationer og offentlige institutioner med tilknytning til området og har på den baggrund behandlet gåseproblematikken uden at kunne præsentere en holdbar løsning på det komplekse spørgsmål.

For at komme videre i arbejdet havde rådet i denne uge inviteret 25 lokale repræsentanter for landbruget og 25 lokale repræsentanter for de grønne organisationer, der blandt andet tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund, til et møde i konferencesalen på Hohenwarte ved Højer.

Viden og meninger

Mødet havde to formål: Dels skulle deltagerne gerne blive klogere på gæs og gåseforvaltning. Til det formål havde rådet inviteret vildtforskeren og gåseeksperten, professor Jesper Madsen fra Afd. for Bioscience under Aarhus Universitet.

Og dels skulle deltagerne have mulighed for at diskutere gåseforvaltningen i lokalområdet, hvor den stigende bestand af bramgæs giver massive problemer både for landbruget og – efter alt at dømme – også for en række fuglearter i marsken.

Flere landmænd kunne på mødet give slående eksempler på de økonomiske tab, som det store antal fugle medfører, bl.a. når græsdækket bides i bund af gæssene, og når vintersædsmarker må sås om efter deres besøg.

Til gengæld var der ingen, der kunne påvise effektive modforholdsregler, idet både bortskræmning og regulering typisk kun havde en tidsbegrænset effekt, og som regel blot flyttede problemet over til naboen. 

Jesper Madsen plæderede på den baggrund for en generel bestandsreduktion gennem jagt.

Adaptiv forvaltning

Dette er med held gennemført for den kortnæbbede gås’ vedkommende gennem den såkaldte adaptive forvaltning, der løbende afpasser jagttrykket ud fra de bestandsmæssige mål, der på internationalt plan er fastlagt for at balancere hensynet til bestanden med hensynet til at undgå ødelæggelser af afgrøder og af sårbar natur.

Men i bramgåsens tilfælde er forvaltningen sværere på grund af usmidige EU-regler, der betyder, at arten skal flyttes fra et bilag til et andet i EF’s Fuglebeskyttelsesdirektiv for at der kan åbnes for egentlig jagt. Og det kan kun ske i et kompliceret politisk spil, idet en række forskellige interesser er involveret, når det gælder ændringer i direktivet, der er fra 1979.

– Der skal lægges så meget tryk på EU-kommissionen, at det gør indtryk. Det arbejdes der politisk fra dansk side på at opnå, blandt andet gennem afholdelse af en international konference om forvaltning af bramgæs her i oktober. Jeg er så naiv, at jeg tror på, at det vil lykkes til sidst, fastslog Jesper Madsen.

Enighed om jagten

Blandt de tilstedeværende mødte tanken om at arbejde for en forvaltning, der indebærer jagt, ingen modstand. Danmarks Naturfredningsforenings lokalformand, Søren Eller, var således meget klar i mælet, når det kom til bramgæssene:

– De fleste i den organisation, som jeg repræsenterer, har forståelse for, at bramgæs udgør et stort problem, som der må gøres noget ved, sagde han.

Jens-Anker Jørgensen, der er medlem af Trækvildtudvalget i Danmarks Jægerforbund, forsikrede forsamlingen om, at jægerne i givet fald både kunne og ville være i stand til at foretage den afskydning, der er nødvendig for at opnå en direkte bestandsreduktion.

Ifølge Jesper Madsen er netop jagten et godt redskab når det gælder en art som bramgåsen:

– Jagt er effektivt, fordi gæs er længelevende arter. Hos dem får man mest ud af at reducere bestanden af voksne fugle, hvis man ønsker at sænke bestanden. Det er meget mere effektivt end f.eks. at indsamle æg, slog han fast.

På baggrund af erfaringerne med adaptiv forvaltning af kortnæbbede gæs kunne Jesper Madsen også konstatere, at det rent faktisk var muligt at opnå en målsat bestandsreduktion gennem jagt.

– Jægernes engagement er hamrende vigtigt. Det har vist sig, at de gerne gør en indsats, fordi det indgår i en bestandsmæssig sammenhæng og fordi de selv får noget ud af det, fortalte han til mødedeltagerne.

Ønske om handling

Så mens bramgæssene på den russiske tundra så småt gør sig klar til det årlige træk sydpå, kunne mødet i Højer afsluttes med en udpræget enighed blandt både de grønne organisationer og landbruget om, at den nuværende forvaltning af arten ikke er tidssvarende og effektiv set i lyset af de omfattende problemer, som bestanden er årsag til, og som mærkes særligt tydeligt i marskområderne.

Preben Linnet, der er formand for Det rådgivende udvalg for Tøndermarsken kunne derfor, med billigelse fra de tilstedeværende udvalgsmedlemmer, runde aftenen af med at konkludere, at rådet vil tage bramgåseproblematikken op igen for at medvirke til, at der skabes en holdbar løsning.