OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 27. september 2020

Nyt Træningscenter i kreds 1

Tekst: Christian Nørgaard
Foto: Kurt Thomsen

Træningscenter for gravsøgende hunde 

Vores træningscenter for gravsøgende hunde i Hjallerup Jagtforening er nu færdigt og er klar til brug. Træningscenteret er for gravsøgende hunde af alle racer.

Det har været længe undervejs og efterspørgslen har været stor og støt stigende. Vi er virkelig spændte på, om interessen stadig er til stede, og vi glæder os til at få efterprøvet, hvor stort behovet er. 

Træningscenteret indvies officielt den 25/10 2020. Den officielle indvielse starter kl. 14.00 Lars Hansen som har konstrueret EVERFOXEN vil være til stede. 
Husk at tage jeres hunde med, hvis de skal prøves!

Alle er velkomne! 

Et rigtig flot center som vi er meget stolte af, og det kan faktisk allerede bruges nu.

Pris pr. træningsrunde kr. 50,-

Pssstttt: Kunne du og din hund tænke sig at tyvstarte og tjekke anlægget ud? Så tøv ikke med at kontakte Bjørn Kjeldgaard på mobil 21332217.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontaktet Bjørn Kjeldgaard

på mobil 21332217.

Med venlig hilsen 

Byggeholdet