Offentliggjort den: 10. juni 2019

Riffelinstruktør

Tekst: Henrik Kragh

At være riffelinstruktør er ikke blot spændende, men også meget givende. På riffelbanen møder man mange mennesker. Her ser vi dagligt både meget erfarne skytter og helt nye.

Alle har en mission; at dygtiggøre sig med riflen.

Vi møder de "nørdede" - som måske ligefrem genlader deres egne patroner. De kommer som oftest for at se, om den/de kugler de har produceret, nu også indfrier forventningerne til dem.

Også har vi selvfølgelig rigtig mange som blot kommer for at øve sig, eller også gælder det blot lige at få lavet kontrolskud inden bukkejagten, udenlands jagtturen - eller ja bare generelt at træne.

På banen har vi rigtig tit besøg af de nye "Upcoming Rifle Hunters" - de kommer for at indskyde deres riffel, for lige om lidt, ja så venter riffelprøven. Her skal man placere 5 ud af 6 skud, i en "ringskive" placeret på et 1:1 rådyr på 100meter. Ikke så svært vil mange sige, men når man er til prøve, ja så er der mange der tit skytter der ikke kan få nerverne i ro, og desværre smider en enkelt kugle eller 2 udenfor det godkendte træfområde. Så er det bare tilbage til riffelbanen igen.

Det er her vi skal bruge dig!

Er du bidt af en gal riffel? Eller vil du bare rigtig gerne hjælpe andre til at blive bedre?

Så er det måske dig vi mangler på en af landets riffelbaner. De fleste baner kan altid bruge en hjælpende hånd. Derfor sørger Danmarks Jægerforbund for hele tiden at optimere riffelinstruktør korpset, således at vi ikke i fremtiden kommer til at mangle instruktører og skydeledere. Det kan også være, at du blot ønsker at hjælpe med det praktiske, ja så er det måske Skydeleder rollen du skal gå efter?

I kreds 1 holder vi derfor kursus i august. Kurserne finder sted på riffelbanen, Skyttevej, 9700 Brønderslev, Nordjylland.

Har du det der skal til - så kan du læse mere og tilmelde dig i de forskellige links herunder.

Skydeleder

Riffelinstruktør

Vær opmærksom på, at mange kommuner giver tilskud til uddannelse af instruktører. Undersøg evt. hvad der gælder i netop din kommune.

Din jagtforening kan også søge om tilskud gennem DJ Puljen 2019 (Tidligere Jagtforeningspuljen, nu også Juniorjægerpulje). Læs mere ved at klikke på linket.

For endelig afslutning af uddannelsesforløbet som Riffelinstruktør, skal du også gennemføre kurset Instruktionsteknik.

Har du spørgsmål til uddannelsen, må du meget gerne kontakte mig eller Lone Østergaard, loe@jaegerne.dk

Med venlig hilsen

Henrik Kragh
Uddannelse & Webkoordinator
Danmarks Jægerforbund
Kreds 1- mobil 2045 7729