OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Sikkerheds materiale

Foto af: Torben Bagh
Skrevet af: Henrik Kragh, 27. april 2017

Som det sikkert allerede er mange af Jer bekendt, har Dansk Jagtforsikring A/S igennem mange år været leverandør af sikkerheds materiale til danske jægere.

Nu hvor vores jagtforsikring igennem jagttegnet er overtaget af Tryg A/S, har vi fået en udfordring. Der var ved overgangen af forsikring til Tryg A/S ingen løsning for levering af sikkerhedsmaterialet, derfor har bestyrelsen i vores tidligere forsikringsselskab Dansk Jagtforsikring A/S besluttet at hjælpe til.

Hovedbestyrelsesmedlem Leif Bach udtaler:

"Jeg har i gennem min tid i bestyrelsen i Dansk Jagtforsikring A/S været ansvarlig for sikkerhedsudstyret. En spændende opgave der er vokset år for år, hvor vi i starten havde ca 200/250 bestillinger om året, til i dag at have 2000 bestiller om året. I starten af maj måned, mødes parter fra Dansk Jagtforsikring A/S, Naturstyrelsen, Tryg A/S og Danmarks Jægerforbund, med henblik på at finde en fremtidig løsning vedrørende sikkerheds materialet".

Der findes stadig en del sikkerheds materiale tilbage fra samarbejdet med Dansk Jagtforsikring A/S, dette stilles nu til rådighed på samme betingelser som tidligere.

Læs mere her.