Fortæl os, hvad du ser!

Bæredygtig jagt kræver viden om bestanden. Derfor går Danmarks Jægerforbund forrest i indsamlingen af data for levende bestande med en online platform til dine observationer.

Viden er en forudsætning, hvis vi skal sikre, at fremtidens jagt er bæredygtig. Siden 1940'erne har danske jægere bidraget til denne viden med indberetningen af årets nedlagte vildt. Data om nedlagt vildt er dog ikke længere nok, da vildtudbytte i mange tilfælde er et udtryk for jægeradfærd i stedet for egentlige bestande.

Dit bidrag til god jagt i generationer

Som jægere bruger vi mange timer i naturen. Vi sidder på jagt, plejer reviret og går tur med hunden. Derfor er vores opfordring til jægerne simpel: Fortæl os, hvad du ser derude.

Du kan indsende dine observationer i appen Jæger eller på vores platform til vildtobservationer.

Guides til platformen

  • Log på platformen

    Log på som medlem af Danmarks Jægerforbund

    1. Åbn platformen til vildtobservationer
    2. Tryk på "Log ind"
    3. Log ind med din e-mailadresse og kode til DJ's medlemsnet
      Hvis du allerede er logget ind på DJ's medlemsnet, skal du blot trykke "OK" for at bekræfte
    4. Du er nu logget ind og klar til at indsende dine observationer af levende vildt

    Log på uden medlemskab af Danmarks Jægerforbund

    1. Åbn platformen til vildtobservationer
    2. Tryk på "Opret bruger"
    3. Indtast din e-mailadresse i feltet og tryk på "Opret bruger"
    4. Du er nu oprettet som bruger på platformen og bliver automatisk logget ind, så du kan indsende observationer af levende vildt

    Efter oprettelse af en bruger, modtager du en e-mail med loginoplysninger, som du skal bruge til at logge ind i fremtiden. Hvis du glemmer dit kodeord, kan du få tilsendt et nyt ved at trykke på "Glemt adgangskode?" i loginvinduet.

  • Sådan indsender du en observation

    Indsend en observation af levende vildt

    1. Log ind på platformen til vildtobservationer som beskrevet ovenfor
    2. Tryk på "Ny observation"
    3. Søg din lokation frem på kortet (træk evt. nålen til den rette lokation)
      Hvis du har givet tilladelse til at bruge din lokation, bliver denne valgt automatisk
    4. Vælg evt. dato for observationen
      Systemet vælger automatisk dags dato
    5. Tryk på "Tilføj arter" for at gå til artslisten
    6. Tryk på "Tilføj art" for at tilføje en art til listen
    7. Vælg art og evt. type
    8. Indtast antal
    9. Upload evt. billede af dyret/dyrene
    10. Tryk på "Gem art" for at tilføje arten og gå tilbage til artslisten
    11. Tryk på "Afslut observation" for at gemme observationen og de tilknyttede arter

     

Om projektet

Dataindsamlingen er et pilotprojekt, der skal undersøge, hvordan jægerne kan bidrage med data om levende bestande til evalueringen af jagttider. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte projektleder på dataindsamling Rikke Bruun Pedersen på tlf. 28 11 95 79 eller mail: rbp@jaegerne.dk.