Hvordan får du våbentilladelse til en jagtriffel?

Det er ikke lovligt at sætte sig i besiddelse af en jagtriffel, medmindre man har en våbentilladelse til den pågældende riffel. Efter de seneste års mediedækning af problemerne med politiets nye it-system PV (Politiets Våbenregister) er der formentlig heller ikke nogen, som er i tvivl om, at våbentilladelser skal ansøges på politi.dk. Men mange kommer i tvivl om, hvilke oplysninger der skal angives i forbindelse med ansøgningen, og hvilke våbendele der spørges til i ansøgningsblanketten på politi.dk, som er en samlet adgang til selvbetjening på tværs af det offentlige.

Hvorfor betaler vi 1.085 kr.?

I forbindelse med våbenlovsændringerne i 1973, blev der for første gang sat en afgift på behandlingen af en ansøgning om våbentilladelse. Dengang skulle man betale 100 kr. for en femårig tilladelse og 50 kr. for en toårig. Den 7. februar 1990 hævede daværende justitsminister Hans Engel, (C) afgiften til 840 kr., men med en rabat på halv pris, hvis ansøgeren i forvejen havde en våbentilladelse, hvor der var betalt fuld afgift. Denne pris holdt, helt indtil Nick Hækkerup (S) som justitsminister den 1. februar 2021 hævede afgiften til de nuværende 1.085 kr.

Et kvalificeret gæt på, hvorfor prisen i dag er 1.085 kr., kan ses i faktaboksen, hvor udregningen af afgiften fra 1990 reguleres med udviklingen i det samlede nettoprisindeks fra februar 1990 til februar 2021. Hvis udgangspunktet er en gennemsnitlig pris på 630 kr. i 1990 (halvt imellem 840 og 420 kr.), vil en pristalsregulering hæve afgiften til 1.089 kr. i 2021.

Vi betaler ikke for selve våbentilladelsen, men for at ansøge om tilladelse. Uanset om du får din tilladelse eller ej, så er pengene brugt.

Læs hele artiklen i årets første nummer af Jæger.