Offentliggjort den: 23. september 2022

Et glimt af jagthundens historie

Hvordan opstod det gamle, ubrydelige bånd mellem mennesket og hunden? Svarene ligger gemt i fortidens mysterier, og vi er nødt til at kigge på hulemalerier og på hvad arkæologien ellers har kastet til os af skærver, knogler og stumper. Men også på moderne videnskab såsom DNA-forskning, der med sikkerhed linker ulven med den moderne hund. Vi har snakket med en ekspert.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Hvor langt vi skal vi tilbage i tiden for at finde begyndelsen – lige præcis dér, hvor hunden og menneskets historie smeltede sammen, og hvilke faktorer, der spillede ind, er vel det, som man kan kalde et godt spørgsmål. Vi har stillet det til Rune Clausen, museumsinspektør på Det Grønne Museum, hvor han har jagtens kulturhistorie som ansvarsområde. Han betegnet spørgsmålet som lidt af et hot forskningsmæssigt emne i øjeblikket, hvor nogle vil skubbe begyndelsen helt op til 40.000 år tilbage i tiden, mens andre går knapt så langt.

- Men kigger vi på menneskets udviklingshistorie er det måske ikke så mærkeligt at vi skal så langt tilbage. Grunden til at det er svært er jo, at vi har så lidt at arbejde med. Jo længere tid der går, jo færre spor er der at forfølge. Så det beror bl.a. på tolkning af nogle arkæologiske fund – bl.a. nogle fund af kranier i Belgien, hvor man mener at kunne se tydeligt forskel på hvad man mener er ulvekranier og nogle, der adskiller sig ret meget udseendemæssigt – de har en lidt længere snude og en større hjernekasse. Og der er så dem, der mener at det må være en hund, siger Rune Clausen.

Men ulven er jo stamfar til den art, vi i dag kender som en hund. Hvor meget ved vi egentlig om det?

- Det er også noget af det, som den moderne DNA-forskning har bragt os. Én af de første fulde genomer man har fået kortlagt, det er faktisk hunden. Og der har man så fået påvist at det uden tvivl ér ulven, der er stamfar til hunden. Det er ikke sjakaler, ræve eller hvad der ellers har været spekuleret i igennem tiden. Men det er altså ulven, og det kan man simpelthen se på disse her analyser, som man har fået foretaget.

Spørgsmålet om hvordan en sådan udvikling kan have taget sin begyndelse har museumsinspektøren også en række kvalificerede bud på. Men når vi er ude i de tidsrammer, der arbejdes med her, er der naturligvis intet, der er sikkert og vist:

- Jeg er historiker, og vi plejer at grine lidt ad arkæologer og palæontologer, der ligesom har licens til at tolke og fantasere lidt mere frit end os andre, fordi vi forholder os til skriftlige kilder og den slags. Men der er jo nogle ret gode bud. Når man tæmmer dyr, så er der nogle forskellige retninger, man kan gå i. En retning er tæmning af byttedyr – det svarer nogenlunde til at man tæmmer en ko. Det vil man kalde for byttedyrsdomesticering. Så er der noget der hedder dirigeret domesticering, hvor man med vilje plukker et dyr ud, som man på én eller anden måde bearbejder, og det er nok det, der er tilfældet her. Der er så også dem, der mener at man har en fælles udvikling – altså det, der kaldes for en kommensal evolution – hvor der er nogle dyr, der af forskellige årsager begynder at hænge ud tættere på mennesker. Et eksempel kan være en kat. Der står man også lidt med hunden. Er det i virkeligheden en kombination eller har det været mere dirigeret, har man fundet ud af at de her ulve, de er sgu dygtige til at jage? Og så har man snuppet en hvalp et sted og er startet derfra. Vi ved det jo ikke med sikkerhed. Men vi ved, og vi kan se på bl.a. hulemalerier, at hunden har været med fra meget, meget tidligt – det er jo det ældste husdyr vi har. Den ældste domesticering vi kender til, forklarer Rune Clausen.

Desuden har hunden uden tvivl haft en stor betydning i arbejdet med at skaffe føde. Én af teorierne er at man i forbindelse med en stor uddøen af store græssere – blandt andet på grund af ændrede naturforhold, men måske også fordi at jagttrykket presser dyrene længere og længere ud i marginen af hvor menneskerne er – har været nødt til at fokusere på nogle andre typer af byttedyr. Her har man haft brug for nye jagtteknikker og nogle andre måder at gå på jagt på.

- Og her kommer hunden – eller ulven – ind i billedet, fordi den har specialiseret sig i nogle andre ting end mennesket har på det tidspunkt. Og det er én af de teorier, der er om motivationen til at gå i gang med det arbejde, der ligger til grund for den moderne jagthund, forklarer Rune Clausen.


Hør hele det spændende interview med Rune Clausen om jagthundens historie i første afsnit i Danmarks Jægerforbunds podcast-serie om jagthunden: