Ulvefeberen ramte Silkeborg på en forårsdag

Det første af fire informationsmøder om ulv løb af stablen i går aftes i Silkeborg, hvor Medborgerhusets største sal var fyldt til randen. Der var med andre ord en overvældende interesse for mødet, i området hvor den fastboende ulv holder til.

Ved en hurtig sms afstemning ved starten af mødet viste det sig, at var der en overvejende positiv stemning for ulv, inden mødet for alvor blev sat i gang med en præmiere på naturstyrelsens nye film om ulv i Danmark.

Forvaltningsplanen for ulv dannede rammen

Et ulvepanel bestående af repræsentanter fra Landbrug og fødevare, Danmarks Naturfredningsforening, Skandinavisk Dyrepark og Danmarks Jægerforbund kom hver med deres input til emnet ulv. Her stod det klart, at der var en generelt tilfredshed med den nye forvaltningsplan for ulv.

I DJ mener vi, at ulven er en ny vildtart, som vi skal passe på med respekt. I forhold til udarbejdelse af forvaltningsplanen kunne Mads Flinterup berette, at:

- DJ har arbejdet for, at planen kom til at indeholde en liste over hvornår og hvordan en ulv kan blive en såkaldt problemulv, og at eventuelle problemulve kan reguleres og tilføjede, at når antallet fra ulvene muliggør det, vil Danmarks Jægerforbund arbejde for jagt som en naturlig del af den samlede ulveforvaltning.

Ulvepanelet fik lov til at svare på en bred vifte af spørgsmål

Mads Flinterup præsenterede en række fakta omkring kronvildtbestandens udvikling, der igennem de seneste år er steget med 13%. Han sagde i samme åndedrag

- 10% af den stigning på 13% vil kunne brødføde 100 ulve i Danmark. Så fødegrundlaget i er tilstede. Ulven vurderes at få en positiv effekt på vildtet og vil være med til at holde bestandene af det klovbærende vildt sundt.

Da spørgsmål fra salen gik på fremtidens kronvildtbestand, og hvordan den ville ændre sig som følge af ulvens komme var svaret fra Mads Flinterup:

- Vi ved det ikke, vi må vente og se - men undersøgelser fra Tyskland viser, at den ingen effekt har på bestanden der, og de tyske jægere har mulighed for at nedlægge stadig mere kronvildt.

Hvordan afgør man, om der er tale om et ulveangreb?

Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent gav et indblik i hvordan det fungerer i praksis, når NST modtager en henvendelse om et eventuelt ulveangreb. På mødet blev det kommunikeret klart, at naturstyrelsen nu kun rykker ud til angreb på husdyr. Er der tale om vildt nedlagt af ulv, vil Naturhistorisk Museum gerne høre om det i forhold til deres arbejde. Da ulven nu er en del af den danske natur indgår den, som et naturligt element i fødekæden og det indebærer også, at der helt naturligt bliver nedlagt vildt af ulv, hvilket er grunden til at naturstyrelsen nu ikke prioriterer at bruge ressourcer på det.

Naturstyrelsen rykker ud til angreb på husdyr, da de skal kunne afgøre, om der skal kompenseres for angrebet, og om der evt. skal ydes tilskud til et ulvesikkert hegn. Der udføres kun en DNA analyse hvis vildtkonsulenten vurderer, at der er over 50% sandsynlighed for, at der er tale om en skade forsaget af ulv. Det ses bedst ved at undersøge for blødninger og bidemærker ved flåning. Derfor er det mest optimalt for en kvalificeret vurdering, at dyret stadig har skind på. Er der kun skelet tilbage vil det ikke være relevant at Naturstyrelsen rykker ud. DNA prøverne fra ulvelort er langt at foretrække end spytprøver da celle DNA, som er i spyt nedbrydes hurtigt.

Ulvegruppen, som er den nedsatte arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde forvaltningsplanen er glade for, at der bliver indsendt prøver til DNA analyse og ønsker fortsat, at der i et eller andet omfang udføres DNA analyser til at følge med i udviklingen - men som Henrik Bertelsen fra Landbrug og fødevare udtrykte det på mødet:

- På et tidspunkt skulle vi jo gerne komme dertil, at der ikke skal skrives om det i avisen hver gang vi ser et død rådyr i naturen fordi, der måske har været en ulv på spil.

Hunulvene - hvor bliver de af?

Der var en del interesse for hvordan det kan være, at der endnu ikke er fundet bevis for hunulve i Danmark. Der er ingen endegyldig forklaring på, hvorfor det er sådan, men ulvepanelet var dog enige om, at hunulven med stor sandsynlighed er her, men gættede på, at hunnerne er bedre til at færdes i det skjulte.

Kan man færdes trygt i naturen?

Det klare svar er ja. Om du er spejderleder, der skal have ulveungerne med i shelter eller mountainbikerytter, er det sikkert at færdes i naturen, hvor der findes ulv. Der er ikke registreret et ulveangreb i Europa med døden til følge siden 1974. Der hvor der har været ulveangreb, har det skyldtes at ulvene har manglet føde eller har haft rabies. I Danmark har vi rigeligt vildt, og der er ikke konstateret rabies.

I forhold til hunde og jagthunde var emnet kort oppe og vende. I Danmark har vi endnu ikke oplevet konfrontation mellem hund og ulv. I Tyskland har man oplevet tre angreb, hvor hundene i første omgang har jagtet ulven, der derefter har vendt front mod hundene. To af hundene overlevede konfrontationen.

Mads Flinterup sluttede emnet af med at opfordre alle til at overholde adgangsreglerne i naturen ved at holde hunde i snor! På den måde undgår vi også skambidninger af vildt forårsaget af de mange løse hunde.

Stor interesse for ulven - men opsøg den ikke

Slutteligt på aftenen kom der et spørgsmål fra salen om hvornår på dagen, der var størst chance for at se en ulv i naturen, og til det havde Mads Flinterup et klart budskab:

- Vi gør ikke ulven nogen tjeneste ved at lede efter den. Opsøg den ikke - vi ønsker at bevare den sky.

Det første af fire planlagte ulvemøder må konstateres at være en succes, og DJ er glade for, at så mange spørgelystne mennesker havde valgt at bruge en dejlig forårsdag på at blive klogere på vores nye vildtart.

Lidt fakta:

• Der er registreret i alt 19 hanulve i Danmark (herunder også den døde ulv fra Thy)
• De ulve der findes i Danmark stammer fra Tyskland og Polen, det er bevist ved hjælp af DNA analyse
• Der er endnu ikke konstateret hunulve i Danmark
• Ulven er sky og skal gerne forblive sky
• Ulven æder en bred vifte af byttedyr, og i Danmark er den primære fødekilde råvildt.
• En hanulv kan uden besvær flytte sig 50-75 km på en nat
• Ulve lever i kobler med et alfa par. Alfa parret er det eneste i koblet der formerer sig.