To unge gåsejægere så lyset i den netop overståede jagtsæson

Da 24 årige Martin D. Hansen og 27 årige Morten Christiansen i september 2014 anskaffede de første 12 lokkegrågæs i fuldkropsstørrelse, var de endnu ikke klar over, hvilken sæson der lå foran dem. ;Anderledes viden om dette havde Hansen til gengæld på årets sidste gåsejagt, som d. 28. januar.

Jagten fandt sted på en hvedemark ikke så langt fra Skibby i Nordsjælland, og unge Hansen, der normalt danner gåsejagtsmakkerpar med førnævnte Christiansen, var denne formiddag inviteret på træk hos en anden jagtkammerat - den erfarne gåsejægere Johnny Søndergaard.

Hos naboen

Søndergaard har som Hansen og Christiansen et frugtbart og for alle parter fordelagtigt samarbejde med flere af egnens landmænd. Gåsejægerne holder så vidt muligt gæssene af markerne, således at skaderne på vinterafgrøden holdes på et acceptabelt niveau.

Dagen før stod der ifølge Søndergaard omkring 300 canadagæs på marken, men de første gæs, der ankom den morgen, var grågæs. De ankom, mens det endnu var halvmørkt, og inden de to jægere var helt klar. Kun labradoren Mille var kommet på plads i skjulet.

På minuttet for klarmeldingen ankom de næste, og der var som med de første tale om grågæs. Der var tre gæs i flokken, men fordelt med en fugl forrest og to fugle lidt bag denne. Søndergaard og Hansen var endnu ikke kommet helt ned i deres skjul, og kun den forreste fugl nåede således ind på skudhold. Den kom dog i god fart og skæv vinkel - et svært skud!

Martin D. Hansen er trods sin unge alder en erfaren haglskytte, han tog guld i Nordisk Trap ved Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i Herning i 2014 og nedlagde da også uden problemer morgenens første gås.

Herefter kravlede de to gåsejægere endelig i skjul - de var klar til at modtage flok efter flok af canadiske kæmper suppleret med sporadiske grupper af grågæs. Det viste sig hurtigt, at de gæs, som denne morgen og formiddag trak i området, var grågæs, og ydermere ville de fleste af dem ned på en nabomark en lille kilometer væk.

I den første time kom der alligevel jævnligt fugle over lokkerne, men de fleste holdt sig lidt på afstand eller kom kun på skudhold som overflyvere i en højde lige på grænsen af de acceptable 25 meter.

Gider ikke overflyvere

En enkelt grågås slog pludselig ind fra venstre, den var allerede på stive vinger, da jægerne fik øje på den, og den trak på langs af lokkesystemet. Dette forhindrede ikke Søndergaard i at nedlægge dagens anden, og - skulle det vise sig - sidste gås.

Kun fire canadagæs var over lokkerne denne formiddag, og de kom som overflyvere, de resterende fugle af arten, trak i en anden retning og understregede dermed, at gåsejagt kan være en særdeles uforudsigelig jagtform.

- Man kan godt mærke på fuglene, at det er sidste udkald, de er mere påpasselige og overvågne nu end første på sæsonen, forklarede Hansen og understregede, at det - for ham - er når grejet virker, det er mest interessant.

Overflyvere får oftest lov at passere, for det er helt enkelt, det at kalde de store fugle ind, der er udfordringen for Martin D. Hansen og hans venner.

- Vi gider ikke skyde gæssene som overflyvere, så vi lader dem flyve, og hvis de så ikke vender for at kom ind igen, har vi alligevel haft en god oplevelse ud af det. Det er ikke antallet af nedlagte fugle, der tæller, det er mere spændingen, når de vender og kommer lige ind i systemet, vi går efter, forklarede den unge gåsejæger, der i øvrigt nedlagde sin første gås som 16-årig på sin fars jagtterræn.

- Det var en canadagås, og den røg faktiske lige igennem en tagplade på ejendommen, forklarede han.

Grejudvidelse

Martin D. Hansen har da også altid interesseret sig for gåsejagt, men holdningen til, hvordan fuglene skal jages, ændrede sig i sæsonen 2014 med de første 12 lokkegæs.

- Morten og jeg nedlagde 15 grågæs over en stubmark i september, og der fandt vi ud af, hvor fedt det er, når de store fugle kommer til lokkerne på stive vinger. Efterfølgende havde vi mange gode træk, og blandt andet nedlagde vi den 1. januar i år 45 canadagæs og fem grågæs på et par timer, fortalte gåsejægeren, der sammen gåsemakker Christiansen har mulighed for at jage gæs på omkring 15 terræner i Nordsjælland.

At de to er blevet bidt af jagtformen, kunne også aflæses af lokketøjsarsenalet på sæsonens sidste gåsejagt. Det var udvidet til at bestå af tre Power Hunter-skjul, 12 svanelokkere, et stort udvalg af gåsekald, små 25 grågåselokkere og tilsvarende antal canadagåselokkere.

Sæsonen sidste gåsejagt på Søndergaards vinterhvedemark blev ikke det brag af et træk, de to jægere havde håbet, men de var dog enige om, at netop uforudsigeligheden er en del af charmen ved denne jagtform - at man aldrig kan være sikker på noget, uanset hvor godt man har forberedt sig og uanset, hvor gennemførte skjul og lokkere man anvender.

- Det er da surt at skulle pakke sammen og slæbe alt grejet ud efter et nultræk, men de dage skal også være der, for at man sætter pris på de store dage, forklarede gåsejægeren, der sammen med sin på denne dag fraværende gåsejagtsmakker, Morten Christiansen, i sæsonen nedlagde mere end 200 gæs over de nyanskaffede lokkefugle.

Har set lyset

- Efter den gode efterårssæson havde vi virkeligt glædet os til udnytte den nye mulighed for at jage grågæs på landjorden i januar, og det er da gået rimeligt, men det har godt nok været en våd og mudret fornøjelse, forklarede Hansen.

Og for lige at opsummere vejret, så var denne gåsejagtsæson - i hvert fald i de sidste måneder - overvejende for gåsejægere, der ikke har noget mod mudder under støvlerne . og pladder alle andre steder.

- At nedlægge gæs, som bliver kaldt ind til systemet og som hænger lige over lokkerne på stive vinger, med svømmehuden udspillet og hovedet lagt forover i den strakte hals, fangede mig virkelig, første gang jeg prøvede det. Det gav en følelse af spænding, som jeg bare måtte opleve igen, og den følelse er ikke aftaget, heller ikke selvom vi har haft mange gode og enkelte rigtigt gode træk i den foregående sæson, forklarer gåseentusiasten.

- At jage gæs på denne måde, det er bare den helt rigtige måde at jage dem på, konstaterede den unge gåsejæger afslutningsvis. Han lagde ikke skjul på, at "han har set lyset", og at han i næste sæson med sikkerhed vil være at finde på ryggen i sit skjul blandt de utallige og - på mere end én måde - kostbare lokkefugle.