Opdatering fra stenalderen - moderne mænd på ældgammel jagt

Søndag, 21. jun 2015

Buen er en af menneskehedens ældste våben, og teknologiske landvindinger har forbedret jagtmetoderne mange gange siden bue og pil, var det foretrukne våben for jægeren. Men hvorfor er det så, at den stødt stigende jagtform tiltaler moderne mennesker? Tag med buejægeren Morten Olsen på jagt og find ud af, hvad der driver ham.

Arbejdet som vindmøllemontør giver Morten Olsen mange arbejdsdage, hvor han er på farten i udlandet og dermed ikke har mulighed for at gå på jagt. Fridagene hjemme i Danmark står derfor altid i jagtens tegn. Olsen nåede da også dårligt nok at lande i lufthavnen den 27. maj - altså dage efter sæsonens første bukke var nedlagt - inden han greb våbnet, trak i camouflagetøjet og iførte sig krigsmalingen. Nu skulle der jages.

Kort proces

- Samme aften sad jeg i skydestigen på Snertinge Gården, hvor jeg er med i et blandet riffel- buekonsortium. Efter kort tid så jeg en buk i skovbunden, jeg pürschede den, og efter mindre end en times bukkejagt nedlagde jeg min første buk i sæsonen 2015, fortæller Olsen.

Bukken blev nedlagt midt på skovsporet, da den krydsede, og den var kun 22 meter borte. For den lollandske jæger var afstanden dog at betegne som ret stor, han er nemlig grebet af jagtformen, der trækker spor helt tilbage til stenalderen - han en af konsortiets buejægere. Under normale omstændigheder er buejagt som bekendt ikke en jagtform, hvor man "går ud og høster" en buk på en lille time. Normalt kræver jagtformen dage, uger, måneder og for nogle buejægere år, inden den første buk nedlægges.

Ud over jagtheld på dagen havde Olsen også erfaringen at trække på. Længe inden de senere års opblomstring af jagtformen, drev den 43-årige jæger nemlig buejagt.

- Jeg har gået på buejagt i 25 år, men det bør nok samtidig nævnes, at det er de sidste fem år, jeg - som de fleste andre - har jaget meget aktivt med buen, forklarer han.

Han forfølger derefter udtalelsen ved at konstatere, at han de sidste fem år ikke har nedlagt en eneste buk med riffel. Og det er blevet til ni bukke i alt.

Hvorfor?

Som Olsen selv siger, så er det ikke kun det historiske islæt, jagtformens udfordring og det, at man skal helt tæt på vildtet, der er interessant. Også det aspekt at jagtformen fordrer et gran af jagtheld, hvis man skal have succes, tiltrækker ham.

- Nu lyder det så fint, hvis jeg siger, at det er for let med riffel, men et eller andet sted er det bare fakta. Er bukken inde på 200 meters afstand, kan en habil riffeljæger nedlægge den. Med buen er det bare anderledes svært, forklarer han.

Svært! Han nedlagde årets første buk på en lille time. Nogen vil måske tænke, at det lyder mindre udfordrende end at nedlægge den med riffel. Så hvorfor denne "stenalder-tankegang"? Krudtet er trods alt opfundet og jagtriflen afprøvet og fundet effektiv på praktisk jagt!

- Som mange buejægere har erfaret, når de på praktisk jagt, kommer helt tæt på råvildt, så har vildtet en form for sjette sans. Selv om jægeren er camoufleret så godt, at han går i ét med terrænet, selv om vinden er god, og selv om han er totalt lydløs, så kan byttet en gang imellem fornemme faren. En gang imellem vil man opleve, at vildtet springer eller fortrækker uden nogen egentlig grund, uddyber han.

Han fortsætter:

- På buejagt skal du være en dygtige jæger og ikke bare en dygtig skytte, hvis jagten skal lykkes. Og så skal du have jagtheldet på dagen, kunne holde nerverne i ro og sætte en god pil på rette tidspunkt.

Hvorfor så ikke bare pürsche sig ind på 20 meter med riflen, kunne man spørge?

- Det er jo et almindeligt postulat, men med en riffel i hånden vil konsekvensen blandt de færreste jægere være 100 procent. Ser man en god trofæbuk, som forholdende ikke tillader jægeren at komme ind på 20-25 meter af, vil de fleste ganske sikkert ændre taktik undervejs og skyde på længere hold. En anden ting, der gør riffeljagt lidt lettere, er, at man i det sekund dyret registrerer noget, kan skyde. Det er ikke muligt med buen, der skal trækkes, og det uden bukken fornemmer noget, forklarer han.

Godt med store bukke

Olsen har - qua de mange års buejagterfaring - et stort netværk både gennem Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og på de sociale medier. På spørgsmålet om bue-bukke-sæsonens resultater generelt svarer han:

- Jeg fornemmer, at der er skudt mange bukke med bue i år. Om der er skudt flere end normalt, ved jeg ikke, men jeg vil mene, at der er en fremgang i antallet af specielt større bukke, der nedlægges med bue.

Og det er jo interessant, selv om trofæstørrelsen ikke har særlig relevans for en buejæger. En buk nedlagt med bue er ganske enkelt en buk.

- Og med alle de nye buejægere, der kommer til i disse år, kender jeg selvfølgelig til en hel del, der har nedlagt deres første buk med bue, forsætter han.

På en anden af Olsens jagter, oplevede han faktisk en ung buejæger nedlægge sin første buk. Den aftenjagt blev i særdeleshed god. Året har nemlig været et fantastisk år for Olsen. Ikke alene nedlagde han sæsonens første buk efter en times jagt, han er også en af de buejægere, der i år har været heldig at nedlægge to bukke - den sidste en ældre buk.

- Det var en ældre gaffelbuk, som gik på et sydsjællandsk revir. Jeg havde set den flere gange, og den kostede rundt med alle andre bukke - også store seksendere. Den 1. juni - altså fem dage efter jeg nedlagde årets første buk - sad jeg i en skydestige. Jeg så den ældre gaffelbuk jage med en pæn seksender, og da gaffelbukken havde sat seksenderen på porten, kom den tilbage op ad en markvej lige foran mig. Da den var 50 meter væk, trak jeg buen. Bukken kom ind på otte meters afstand, drejede siden til og jeg satte en perfekt pil. Dyret løb 45 meter, hvorefter det forendte i tagrørene, slutter den moderne jæger sin opdatering fra, hvad man i overført betydning godt kunne kalde stenalderen.

Jagtsæsonen på sommerbukken er mere end halvvejs, men med to succesfulde situationer "på kontoen", kan Morten Olsen bestemt ikke forlange mere. Der er dog ingen tvivl om, at han ville være at finde i skoven, på marken, i skydetårnet eller på pürsch indtil montørjobbet igen kalder - træk og slip.