Naturstyrelsens nye jagtpolitik sikrer mere jagt

De danske jægere kan se frem til mere jagt på statens arealer. Det står klart, efter Naturstyrelsen har offentliggjort sin nye jagtpolitik. Der er dog elementer, der stadig kan forbedres, mener DJ-formand Claus Lind Christensen.

Naturstyrelsen er nu kommet med en revision af deres jagtpolitik. Arbejdet med revisionen har stået på igennem en periode og Danmarks Jægerforbund har naturligvis været i dialog med Naturstyrelsen og departementet i processen, for at arbejde på at styrelsens nye politik sikrer mest mulig jagt til jægerne i Danmark.

- Helt overordnet kan vi kun være tilfredse med den politik, der er lagt frem, som åbner statens arealer ganske meget for almindelige jægerne i forhold til tidligere. Her gives der både mulighed for nyjægerjagter, invitation af lokale jægere, dagjagter og naturligvis udlejning af en stor del af de statslige arealer. Alt i alt en jagtpolitik der giver masser af danskere mulighed for at komme på jagt på vores fælles arealer, siger DJ-formand Claus Lind Christensen.

I forhold til jagt deles Naturstyrelsens arealer op i tre kategorier:

• A-arealer hvor der ikke drives jagt
• B- arealer hvor jagt forestås af Naturstyrelsen
• C-arealer hvor jagtretten på arealet udlejes

A-områderne er typisk områder, hvor der f.eks. er et meget højt publikumstryk eller områder med reservatforpligtigelser. B-områderne omfatter kongehusets arealer, hvor de har jagtretten efter civilistloven samt arealer, hvor der gælder særlige forhold for udøvelsen af jagten. Disse arealer benyttes til invitationsjagter og nyjægerjagter i det omfang, Kongehuset ikke selv udnytter dem. C-områderne er de områder, der lejes ud efter klare målsætninger, der er fastholdt i jagtlejekontrakterne. Det er disse områder, som Naturstyrelsen vil opprioritere, og som dermed giver flere danske jægere mulighed for jagt på de offentlige arealer.

Stadig plads til forbedringer

Denne opdeling virker godt i praksis, men fra Danmarks Jægerforbund side vil vi naturligvis løbende have en dialog med Naturstyrelsen om fordelingen af områder i de tre kategorier, sådan at mest muligt bliver tilgængeligt for de danske jægere. Vi har en klar forventning om, at vi løbende bliver taget med på råd i skovdistrikternes jægerfora. Selve jagten er underlagt nogle fastlagte principper, som Danmarks Jægerforbund grundlæggende kan tilslutte sig. Der er dog nogle knaster, som vi vil drøfte med Naturstyrelsen:

- Vi er for eksempel uenige i, at der ikke kan drives jagt på søer, der er større end to hektar. Her vil vi naturligvis løbende påvirke den gældende politik via den dialog, vi har med Naturstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet, siger Claus Lind Christensen.

Nedlagt hjortevildt på offentlige områder

I lyset af den igangværende debat om hjortevildtet har Jægerforbundet efterspurgt en opgørelse for jagt på hjortevildt på Naturstyrelsens arealer. Tallene kan ses nedenfor, og Naturstyrelsen oplyser at en stor del af hjortene nedlægges af jægere, der har lejet området, eller været på betalingsjagt. På statens arealer blev der i sæsonen 2014/15 nedlagt følgende mængder kronvildt og dåvildt.

Tallene omfatter vildt nedlagt på jagter ledet af Naturstyrelsen, betalingsjagter og fra udlejede arealer. Tallene er eksklusiv reduktionsbeskydning i Jægersborg Dyrehave og på Vestamager.

- Langt hovedparten af hjortene ud over spidshjortene nedlægges på de udlejede arealer eller i forbindelse med betalingsjagt, fortæller Peter Ilsø, der er vicedirektør i Naturstyrelsen.

- Der er omkring 600 inviterede jægere, og omkring 400 jægere der deltager i betalingsjagter. Dertil kommer, at Naturstyrelsen har indgået ca. 230 lejemål af forskellig størrelse, hvor der kan nedlægges kronvildt eller dåvildt på ca. 1/3 af disse arealer, som tilsammen udgør ca. 40.000 hektar. Her er der i øvrigt aftalt begrænsninger på, hvor mange hjorte der kan nedlægges inden for de enkelte lejemål, fortæller Peter Ilsø.

I Jæger 04/2015 kan du læse mere om jagten på de offentlige arealer.