Mårbanden slår til igen!

Torsdag, 12. feb 2015

Eksotisk jagt kan være mange ting: Storvildtjagt i Afrika, antilopejagt på Pampassen i Argentina eller måske kronvildtjagt i Skotland? Eller hvad med mårjagt i Thyregod? Der er sikkert ikke mange der har prøvet det heller. Men skribenten Max Steinar har været med en flok erfarne herrer på mårregulering en isnende kold februardag. Det er blevet til en læsværdig beretning.

Skal man jage eller regulere husmår, så er der én faktor over dem alle, der skal være i orden.

Sne.

Eller sporsne, som det hedder i fagsproget. De efterhånden snefattige vintre er ikke befordrende for jagt på sporsne. Og derfor heller ikke noget, som den såkaldte Mårbande fra Thyregod bryder sig om. Så de få tidspunkter, hvor sneen kommer, lyder alarmsignalet blandt bandemedlemmerne i Midtjylland!

Der er så godt som mødepligt, når den mere eller mindre selvbestaltede formand, Bruno Jensen, kalder til samling. Sådan som han gjorde tirsdag den 3. februar.

Stort forarbejde

Det bedste er, hvis der er faldet sne i løbet af aftenen eller natten, og snefaldet ophører sidst på natten. Husmår er praktisk taget udelukkende aktive om natten, og når morgenen gryr, søger de meget ofte tilflugt i huse og bygninger. Altid steder, hvor der er isolationsmateriale, som er godt at holde varmen i, når dyrene sover i løbet af dagtimerne.

Masser af danskere har hørt det skramle på loftet, når en husmår skal til eller fra sit skjul. Men også i staldbygninger, hvor der er isolation i taget, er der meget ofte mår.

Mårbanden har en snes ejendomme på egnen omkring Thyregod, hvor de har en aftale med ejerne om, at de må komme og undersøge, om der er mår. Og i givet fald må de forsøge at jage den ud og nedlægge den.

Det er normalt Bruno Jensens og bandens næstformand, den 77-årige Erling Kjærgaard, der står for sporingsarbejdet. De kører rundt på deres rute og undersøger, om der er kommet mår til ejendommene i løbet af de sene nattetimer eller morgenen.

En pudsig detalje i den sammenhæng er, at år efter år - uanset hvilket individ, der er tale om - så benytter mårene næsten altid den samme indgang/udgang.

Den 3. februar var der bid. De karakteristiske mårspor - to og to ved siden af hinanden - stod tydeligt at se ved to ejendomme.

- Er I klar?!

Den første ejendom gav sig selv. Den tilhører et af bandemedlemmerne, den 72-årige Preben Christensen. En mår var kommet til og var krøbet op på staldloftet. Dermed havde den begået samme fejl som to artsfæller tidligere på vinteren.

Jægerne samledes i værkstedet hos Preben, og den sædvanlige slagplan blev lagt:

På gårdens forside skulle to mand tage opstilling, i det usandsynlige tilfælde, at måren ville den vej ud. Og på bagsiden skulle Bruno Jensen og Prebens bror, den 71-årige Poul Christensen, tage opstilling. Web-redaktionens udsendte fik besked om, at måren med stor sandsynlighed ville komme frem under et bestemt spær, og nok springe direkte ned på jorden og rundt om en staldbygning.

Her stod Poul klar.

Men sådan gik det ikke helt denne gang. Da planen om at jage måren ud endelig lykkedes, kom den ud gennem et hul i tagpladerne, løb hen over taget og landede efter et fald-lignende spring på jorden ved staldbygningen. Herfra opførte den sig som forventet, og rundede staldbygningen i fuld fart og stilede lige mod skjul i træerne.

Pouls første skud sad lige bag ved, andet skud var måren i "strålen". Den slog en kolbøtte, kom på benene, løb yderligere et stykke og forendte. Det forholdsvis lille rovdyr kan være utrolig skudstærkt, når dens krop er fyldt med adrenalin.

Sådan gør de

Når mårbanden skal jage dyrene ud, benytter de lange stokke. Ofte med et "t-stykke" øverst, som de slår op mod loftsbeklædningen. Måren er bange for disse bankelyde, og kan så at sige drives hen over loftsbeklædningen. Det er tydeligt at høre, når måren løber oven på beklædningen. Nogle gange kommer måren meget hurtigt ud. Andre gange skal der virkelig arbejdes på at få den ud. Så løber den tilbage over loftet.

De jægere, der står klar udenfor, skal mestre samme kunst som under gravjagt gyldige grunde til at melde forfald, når der er sporsne, og der bliver fundet mår "hjemme". I alt er der syv medlemmer af Mårbanden. De seks er blevet præsenteret i teksten. Det syvende og sidste medlem er Johannes Verner Christensen, bandens ældste med sine 84 år. Hans undskyldning for ikke at kunne komme? Vel, han er også med i en kortklub, og her var det hans tur til at komme med kage. Den slags vejer naturligvis også tungt, så bandeformanden mente ikke, at Johannes skulle udsættes for repressalier..! Fakta om mårhunden og mårreguleringEn husmår kan veje op til 2,3 kg. de skal kunne stå stille. Ofte stikker måren hovedet ud og sonderer terrænet, inden den vælger at springe. Her gælder det om at stå helt stille, men nogle gange er det ikke nok. Sådan som vi oplevede ved den næste mår. Lange næserVed en landejendom mellem Thyregod og Give var en mår kravlet ind på et staldloft, via et hul i en tagplade. Her viser erfaringen, at dyrene som oftest vil springe fra et bestemt staldhjørne. Her stod den 78-årige Preben Sørensen klar. Det var formanden og næstformanden, der stod for arbejdet med at banke i staldens loft. Denne mår var meget genstridig. Tiden gik. Dyret løb frem og tilbage på loftet. Der var en frisk vind, som fik egnens vindmøller til at snurre flittigt. Kulden begyndte at bide i de ventende jægere, og næsen løb. Hov! Måren stak hovedet frem under tagskægget omme ved Prebens side. Kiggede til venstre, kiggede til højre. Preben stod urokkelig. Men alligevel kiggede måren nu i hans retning, kunne åbenbart identificere den ventede fare, og trak sig tilbage. Yderligere ti minutter gik der, så sprang måren fra det hul i taget, den var krøbet ind af, hen til modsatte ende af stalden, ned på jorden og væk langs en lade.Problemet for den var, at omme på den anden side af laden havde banden posteret den 75-årige Erling Christensen.Et skud bragede. Dagens anden og sidste mår var nedlagt. Stor succesrateIgennem tiden har der været flere forskellige grupperinger af mårbander ved Thyregod. Den nuværende Mårbande er stiftet i 1993, og har siden fanget eller nedlagt 240 husmår. Sæson rekorden er 25. I denne sæson har de foreløbigt kun fundet fire mår, men til gengæld er de blevet jaget ud og nedlagt alle fire. - Jeg vil tro, at vores succesrate er cirka 80 procent, fortæller den purunge bandeformand - den blot 52-årige Bruno Jensen. - Altså lykkes det os at jage 8 ud af 10 mår ud, og det er meget sjældent, at der er nogen, der skyder forbi. Måske er mine medlemmer efterhånden nogle gamle drenge - men ramme, det kan de! Der er kun meget få Jagttiden er fra 1. september til den 31. januar. Ved ejendomme må husmår reguleres året rundt. Man må fange dem i fælder eller nedlægge dem med skydevåben.Mårbanden stopper deres regulering senest med udgangen af marts, om der er sne eller ej i april føder hunmåren 2-4 unger, og Mårbanden vil ikke risikere at nedlægge en hun med unger.