Landkort skal bremse sygdomme fra flåter
Et nyt landkort kan snart vise dig, hvor der er mange flåter, og hvor risikoen for infektioner er størst. Ikke mindst for jægere er dette interessant.
Antallet af flåtbårne infektioner, som for eksempel borrelia og centraleuropæisk hjernebetændelse, skal bremses. Et nyt projekt skal blandt andet på baggrund af satellitdata og kunstig intelligens skabe et landkort over hele det sydlige Skandinavien, der kan vise fagfolk og borgere, herunder jægere, hvor risikoen for infektioner er størst, skriver DTU Veterinærinstituttet på dets hjemmeside.
Forskningsprojektet skal reducere antallet af flåtbårne infektioner hos både mennesker, landbrugsdyr og kæledyr og udvikle nye metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling i regionen omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak.
Ambitiøst projekt
– Det er det mest ambitiøse forsøg på at kortlægge smitterisikoen for alle flåtbårne bakterier, virus og parasitter i hele det sydlige Skandinavien, fortæller epidemiolog René Bødker fra DTU Veterinærinstituttet, som foretager risikoberegninger for alle kendte flåtbårne infektioner og skal præsentere disse data som ”landkort” på internettet.
– Landkortet skal vise den almindelige borger – herunder jægere – og fagfolk som læger og dyrlæger, hvilke skove der udgør en smitterisiko, og hvor stor risikoen er i hver skov. Landkortet kan på den måde hjælpe befolkningen med at træffe dens forholdsregler og i videst muligt omfang undgå infektioner fra flåter, siger René Bødker.
DTU Veterinærinstituttet vil anvende store mængder data fra miljøsatellitter, som eksempelvis kan vise, om et areal er bevokset med for eksempel skov eller krat. Vigtigt er også, at satellitterne kan bruges til at vurdere jordfugtigheden; en faktor, som har stor betydning for mængden af flåter i området.
Dataene fra satellitterne kobles med feltdata om antallet af flåter og de infektioner, de bærer. Computere med kunstig intelligens analyserer de store datamængder og ’trænes’ til at identificere sammenhængen mellem miljø- og feltdata. Resultatet bliver et kort over den forventede flåtbestand i de sydskandinaviske skove, og hvilke infektioner flåterne bærer på.
Projektet tager udgangspunkt i de forskellige borreliatyper samt i centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE-virus), babesiaparasitter og bakterier som anaplasma, rickettsia, neoerlichia og bartonella, skriver DTU Veterinærinstituttet.
Landkortet og jægerne
Til Jæger siger epidemiolog René Bødker: – Overvejer en jæger at tage på jagt i for eksempel Dalarne i Sverige, vil han straks kunne tjekke på landkortet, hvor stor risikoen er for, at områdets flåter er bærere af eksempelvis den farlige TBE-virus. Derudfra kan jægeren så vurdere, om han hellere vil jage et andet sted eller eventuelt lade sig vaccinere mod TBE, før han tager af sted.
– Jægere er generelt mere udsatte for flåtoverførte sygdomme end almindelige skovgæster, som ofte holder sig til stierne. Jægerne derimod bevæger sig tit rundt i vegetationen, hvor flåterne sidder på lur. Selvom man bliver bidt, fører de fleste bid dog heldigvis ikke til infektion.
– Vi har efterhånden rigtigt meget råvildt i den danske natur, og det betyder rigtigt mange flåter, oplyser René Bødker.
– Forestillede man sig, at råvildtet blev skudt væk, ville der ikke være mange flåter tilbage i Danmark. Vi kunne tydeligt se det nord for Limfjorden, hvor det før i tiden ikke var til at støve en flåt op, fordi der næsten intet råvildt var. Men med dyrenes indtog kom flåterne også.
– Flåterne sidder formentlig lige så tæt på bestandene af de store hjortearter, men dem er der jo ikke lige så mange af som af råvildt. Ræven er utvivlsomt også bærer af flåter.
På et spørgsmål om jagthunde og flåtoverførte sygdomme svarer René Bødker: – Vi ved reelt ikke meget om emnet, og der er et stort mørketal, men selvfølgelig bliver hunde også ramt. Det kan give sig udslag i akutte infektioner, men også ledproblemer og gigt.
For både din egen og hundens skyld kan det altså være en rigtig god idé at tjekke det nye landkort, før du tager af sted på jagt. Landkortet skal være operativt sidst i 2018, når projektet stopper.
Institutioner i både Danmark, Sverige og Norge medvirker i projektet. DTU Veterinærinstituttet koordinerer den danske del, hvor også Statens Serum Institut deltager. Parterne repræsenterer kompetencer inden for human- og veterinærområdet og samler forskere med ekspertise inden for økologi, molekylær- og mikrobiologi, veterinær- og humanmedicin, folkesundhed, diagnostik, behandling, vaccineudvikling og risikomodellering.
EU's InterReg-program har bevilget 33 millioner kroner til projektet, og de deltagende parter har givet et tilsvarende beløb, så projektets samlede budget er på 66 mio. kr. Projektet løber over tre år.
