Knæk og bræk til pramjægerne

På tirsdag skal du på vandet. Det er en dag, du har ventet længe på - måske lige siden den 31. januar. Du vil sikkert få mulighed for at skyde svømmeænder og gæs. Og du vil møde andre jægere.

Du har forhåbentlig forberedt dig godt.

Båden er klar til bølgerne, og sikkerhedsudstyret er i orden.

Du har læst de 10 bud fra Søsportens Sikkerhedsråd.

Du har tjek på grænserne til de jagtfrie områder.

Du har set eller hørt vejrudsigten.

Du kender jagtloven.

Du har læst De jagtetiske Regler.

Godt!

Så vil jeg kun berøre De jagtetiske Regler, og dét fordi jeg har erfaring for, at de kan være svære at efterleve - især de første dage på sæsonen, hvor mange jægere er på vandet samtidig.

De jagtetiske Regler kaldtes oprindelig De uskrevne Love, men så blev de nedskrevet og måtte have anden titel. Som med andre love og regler kan det være nødvendigt med fortolkninger af De jagtetiske Regler. Her er ordet hensyn meget væsentligt. Når man er på landjagt med flere deltagere, er der altid en jæger, der leder jagtens gang, og, som noget vigtigt, viser den enkelte jæger, hvor hans plads er. En sådan person findes ikke på Den frie Jagt på fiskeriterritoriet, og netop de første dage i jagtsæsonen kan han være savnet nogle steder.

Der er områder på vandet, der er kendt for at være de bedste, og dér søger mange jægere hen - ofte flere, end der i virkeligheden er plads til. Afstanden mellem jægerne bliver derved kortere, end de bryder sig om. Da der jo ikke er en jagtleder til stede, og de etiske regler fortolkes forskelligt, opstår der nemt gnidninger, og de store forventninger til en spændende jagt kan blive kvalt i ævl og kævl.

Her kan det være på sin plads at supplere ordet hensyn med hjælpsomhed. De erfarne jægere, der kender området, bør hjælpe nyjægerne med at finde på plads. Samtidig vil de få lejlighed til at orientere om, hvordan jagten højst sandsynligt vil spænde af og vejlede i at camouflere prammen mest effektivt. Den slags initiativer medfører ro i området og kan være medvirkende til, at flere jægere får en god jagtoplevelse.

Nyjægerne skal til gengæld være tilbageholdende med nytænkning og vente med at eksperimentere til senere på sæsonen. Jeg har selv oplevet det ubehagelige, at jægere skændtes om pladserne, og jeg er af den grund fortrukket fra det gode sted. Ofte har jeg alligevel fået en god jagtoplevelse, da både ænder og gæs de første dage, hvor "alle" pramjægere er på vandet, snart opdager, at "det gode sted" kan være ondt.

Dyrlægen

Ofte har jeg været vidne til, at erfarne jægere har været til stor hjælp for nyjægere, men det bedste eksempel på hensyn og hjælpsomhed oplevede jeg for mange år siden, da jeg for første gang var på gåsejagt ved Eskildsø. Aftenen før premieredagen gik en jæger rundt og hilste på alle de andre pramjægere.

Det var "Dyrlægen fra Kattinge", Erik Sigurd Hansen. Han gav gode råd om prammens placering og camouflering og tilbød "en lille skarp til halsen". Derefter forsvandt han mellem de store sten, da hans pram var kunstfærdigt farvelagt og lignede kampestenene til forveksling. Næste dag kunne vi se et flot gåsetræk gå uden om den bugt, vi sad i - bortset fra en enlig grågås, der højt klagende stilede mod "Dyrlægens" flotte hjemmelavede gåselokkere. Den nåede dog ikke så langt i levende live. Nabojægeren til "Dyrlægen" gav den et velrettet skud, og den plaskede ned midt blandt "Dyrlægens" lokkere.

"Dyrlægen" forlod sin pram, samlede gåsen op, gik hen og overrakte den til sin nabo, løftede på kasketten og sagde: "Til lykke"!

John Friborg

På trods af, at man de første dage i september godt kunne tænke sig lidt færre pramjægere på nogle steder, er jeg enig med John Friborg, formand for Danmarks Jægerforbunds Strand- og havjagtudvalg, når han siger, at der er god plads til mange flere strandjægere på fiskeriterritoriet. Han undrer sig over, at ikke flere unge jægere vælger pramjagten, der efter hans mening sagtens kan konkurrere med de populære ekstremsportsgrene.

John Friborg har for nylig været medarrangør af den årlige "strandjæger-weekend" i Horsens, og her oplevede han til sin glæde, at mange af deltagerne var nye strandjægere. John Friborg har en hilsen til alle strandjægerne:

- Det er altid med meget store forventninger, at man tager hul på en ny jagtsæson, men et spørgsmål trænger sig altid på: Er der noget vildt i år? Rundt omkring på vandet er der faktisk set mange andefugle. Ganske vist spredte forekomster, men de er der. Og vi ved, at der i løbet af sæsonen kommer flere. Der har været gæs hele året mange steder. Lige nu trækker de til de høstede marker, hvor de samles i store flokke. Men de kommer også ud på vandet til pramjægerne.

- Jagtpremieren adskiller sig således ikke meget fra tidligere, så erfarne pramjægere kan planlægge dagen på baggrund af deres viden - en viden, som de bør dele med de nye jægere. Tag den unge jæger med på strandjagt. Lån ham en pram og vis ham, hvorledes man udlægger lokkere. Det er godt givet ud.

- Og så er der lige sikkerheden. Det er for mig ubegribeligt, at der her i 2015 med superteknologisk grej, avanceret påklædning, redningsudstyr og alle de uddannelsesmuligheder, vi kan ønske os, alligevel omkommer knap 20 mennesker på vandet hver år. Strand- og havjægerne tegner sig heldigvis ikke for særlig mange, men tallet er alligevel alt for højt. Gør noget ved det, brug vesten!

- Knæk & bræk.

Tekst og foto: Ole Andreassen