Jagt er aktiv naturforvaltning

Så er Danmarks Jægerforbunds repræsentantskabsmøde i Kolding slut. Stemningen har været god og konstruktiv med anerkendende input til beretningen om det forløbne år. Knap var tonerne fra Broby Blæsernes skinnende jagthorn forstummet, før Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, indledte sin beretning på en helt ny måde i år. Det skete med en film, der viste de tre forvaltningssøjler, som Jægerforbundets faglige arbejde er baseret på.

Et meget klart budskab i filmen var, at jagt er aktiv naturforvaltning og understøtter Jægerforbundets vision om mest mulig jagt og natur! Vildtforvaltning

- De tre søjler for træk-, hjorte- og markvildt, gennemsyrer vores organisation og gør vores arbejde mere målrettet. Det gør os i stand til at være med til at sætte retningen for forvaltningen af de jagtbare arter, men også i forhold til generel styrkelse af naturindholdet og dermed forbedringer af vildtets levesteder. Indsatsen gavner hele naturen, hvilket er en af styrkerne i f.eks. vores markvildtlav, sagde formanden.

- Vi har indflydelse, og der bliver lagt mærke til os i vores omverden og på Christiansborg. Det skyldes ikke mindst Jægerforbundets troværdighed, viden, høje faglige niveau og ordholdenhed.

- Vi har en forpligtelse til at udvikle jagten, så den kan accepteres af befolkningen som en del af naturforvaltningen. Derfor afsøger vi nye forvaltningsmetoder, herunder adaptiv forvaltning, så vi kan sikre en bæredygtig jagt i fremtiden. Markvildtet har vi længe haft i fokus. Vi har kæmpet på mange faglige og politiske fronter, men nu synes der at komme skred i tingene i form af ministeriel og politisk opbakning, så vi kan skabe den natur, der er så afgørende for vildtet og dermed for jagten. I Vildtforvaltningsrådet har vi sammen med de øvrige organisationer skabt en forvaltningsplan for ulv. Vi har været en faglig solid og troværdig samarbejdspartner i den sammenhæng. Vi er tilhænger af en dynamisk forvaltningsplan, og jeg vil her fra talerstolen gerne slå fast, at vi på længere sigt, som de øvrige nordiske lande, ønsker at ændre habitatdirektivet, så der kan drives jagt på ulve i fremtiden.

Faglighed i højsædet

En stor udfordring i Vildtforvaltningsrådet bliver at få genforhandlet og landet et udsætningsforlig, der fastholder mulighederne for udsætning. Men vi ønsker også en bæredygtig udsætning, som er til gavn for naturen. Røsterne om, at Jægerforbundet kun kæmper godsernes sag, kunne ikke være mere forkerte. Vi kæmper hver dag, året rundt for jagten og alle jægere i Danmark. Det budskab må I gerne udbrede over hele landet!

- Frem mod næste jagttidsforhandling har Vildtforvaltningsrådets nye formand, Jan Eriksen, allerede skitseret en plan for forløbet, der afsluttes i 4. kvartal 2017. Inden da ønsker vi input fra hele organisationen, så vi kommer så langt rundt som muligt og ikke mindst får forberedt os rent fagligt, så anbefalingerne til miljøministeren kan hvile på så fagligt et grundlag som muligt. Et ønske vi deler med Jan Eriksen.

- Hvis nogen skulle være i tvivl, vil jeg gerne slå fast, at vi ønsker jagt, det gælder også på duerne. Vi går også her efter en faglig og etisk holdbar løsning. Regulering er kun et redskab, der skal løse et konkret problem.

- Når alle disse ord om forvaltning er sagt, skal vi huske, at jagt er en rekreativ fritidsinteresse. Vi går på jagt, fordi vi kan lide det, og det må vi aldrig glemme! RASKnatur - Jægerforbundets holdningsmæssige fundament er vores natursyn. Det blev sidst revideret i 2010. Sidste år fortalte jeg, at vi i år skulle tage stilling til et revideret natursyn under navnet RASKnatur. På formandsmødet i december tilkendegav flere tillidsfolk, at man ønskede en længere proces. Det tog vi til os og udsatte den endelige fremlæggelse af nyt natursyn til repræsentantskabsmødet i 2016, sagde formanden og tilføjede:

- Med en RASKnatur mener vi en natur, der er Rig på oplevelser, Autentisk, Storslået og Kompleks. Vi skal i den forbindelse have en skarp definition af begrebet bæredygtighed.

Våbenområdet

- På våbenområdet har vi øget samarbejdet på tværs af interessenter og især på den politiske front. Meget aktuelt har vi dels arbejdet intenst på at få politiet til at nedbringe sagsbehandlingstiden på de to våbencentre, dels få justitsministeren til at ændre i knivloven, så ikke flere hundredtusinde mennesker overtræder våbenloven uden at vide det. I Dansk Våbenforum, der består af DGI-skytterne, Dansk Skytte Union, Danmarks Våbenhandlerforening og Danmarks Jægerforbund, har vi et stærkt ønske om at få oprettet et våbenråd i stil med Vildtforvaltningsrådet.

Så bygger vi!

- Primo januar 2014 besluttede repræsentantskabet, at Danmarks Jægerforbund skulle samles på Kalø i Jagtens Hus. Den 7. maj 2015 blev en skelsættende dag, for der godkendte Folketingets finansudvalg købet af grunden, hvor vi har haft til huse i mange år. Det betyder, at vi nu kan komme i gang med nedrivningen og sidenhen byggeriet. Vi har samlet de fleste medarbejderne i Mørke, og jeg fornemmer summende aktivitet. Jeg vil gerne i dag rette en stor tak til alle medarbejdere. De som er kommet til, de som blev, de som har forladt os eller forlader os i løbet af i år. De har alle ydet en utrættelig indsats på trods af den svære situation, de har stået i. Byggeperioden forventes at tage ca. et år.

Tal ordentligt!

Som afslutning på beretningen kom Claus Lind med en opfordring.Tonen blandt danske jægere er ødelæggende for både forholdet mellem jægerne og for de politiske vilkår, som vi skal arbejde under. Lad os i stedet tale jagtsagen op til gavn og glæde for jagten og jægerne. Vær kritisk, men gør det i en konstruktiv ånd.

Gæstetalere

Henrik Bertelsen, Dansk Familielandbrug, gik som vanligt på talerstolen. Han roste Jægerforbundet for at have åbnet for en bedre MFO-brakordning, som landbruget ikke selv har kunnet komme igennem med. Til salens store morskab spandt han en ende over begrebet adaptiv forvaltning og spurgte, hvad forskellen er på adaptiv og dynamisk forvaltning. Svaret er nok, at adaptiv er et modeord, der i sin betydning ikke adskiller sig væsentligt fra ordet dynamisk. Bertelsen pegede i den mere seriøse afdeling på, at tilskuddet til læplantning er bortfaldet. Det så han gerne, at Jægerforbundet arbejdede på at få genindført.

Vildtforvaltningsrådets formand, Jan Eriksen, fik ordet efter frokost. Han slog fast, at han har en positiv tilgang til jagt, og at han opfatter jagt og regulering som værktøjer i naturforvaltningen. I rådet lægger han vægt på, at dialogen skal være styrende i den demokratiske proces frem mod anbefalinger til miljøministeren. Anbefalinger, der skal hvile på faktuel viden. Han ser i det hele taget frem til samspillet mellem organisationerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet og forskningsverdenen, der skal sikre solide og holdbare løsninger til gavn for naturforvaltningen. Derfor har han indført en matrix over arbejdet de næste fire år, således at rådet kan være på forkant med de forvaltningsmæssige problemstillinger. Jan Eriksen bemærkede, at han opfatter adaptiv forvaltning som en god tilgang til naturforvaltningen, men understregede, at det ikke kun gælder de jagtbare arter. Det kan også anvendes i forhold til f.eks. sommerfugle og bævere. Han pegede desuden på, at etikken er en vigtig del af forvaltningen, eksempelvis i forhold til aldersfordelingen af de store hjorte, men også i relation til at man ikke må sælge regulerede fugle, så han en etisk problemstilling. Han pegede afslutningsvis på en række problemstillinger, som rådet skal behandle i den kommende tid. Der er spørgsmål om jagt/regulering på duer, bramgæs og hjortevildt. Håndteringen af ulve er også et aktuelt spørgsmål, som Vildtforvaltningsrådet skal forholde sig til løbende. Dertil kommer forhandling af jagttider og udsætningsforliget som to store udfordringer i den kommende tid.

Klokken 16 var mødet som planlagt slut, efter at Danmark, nu blunder den lyse nat" var afsunget.