Hjemme på jagt-jule-ferie
De fleste danske jægere drager indlysende nok til udlandet, når de skal på jagtrejse, men for udenlandsdanskeren Per Agerlund Jacobsen, der siden 2009 har været bosat på den anden side af jordkloden i New Zealand, forholder det sig i nogen grad modsat.
For første gang siden han sammen med hustruen Louise Østergaard Jacobsen forlod Danmark til fordel for et eventyrligt liv i jagtens tjeneste, var den gamle "næver-dreng" i julen 2014 tilbage i familien skød i Næstved. Der var dog ikke tale om en decideret familiejul, idet den jagtgale udenlandsdansker havde flere invitationer til jagt i juledagene - dette betød, at der i stedet var lagt op til en kombineret jagt- og juleferie!
Opringning fra Putin
- Det er meget vigtigt for mig, at vi, selv om vi har bosat os så langt væk fra vores familier, ikke mister kontakten til vores rødder, fortæller Jacobsen, men gør samtidig opmærksom på, at en rejse fra New Zealand til Europa på en og samme tid er både lang og ret dyr.
I New Zealand driver han bl.a. sin egen jagtguidevirksomhed, men har også en del opgaver som freelance jagtjournalist, og det var faktisk ad den vej, muligheden for at rejse til Europa og dermed også Danmark opstod.
- Gennem min gode ven den franske jagtjournalist Philippe Jaeger blev jeg inviteret til Europa for at udføre nogle jagtrelaterede skribentopgaver, som jeg så kunne anvende i de forskellige jagtmagasiner, jeg skriver for, forklarer Jacobsen.
Derfor begyndte den målrettede unge mands danske jagt-jule-ferie med en elgjagt i Rusland. Derfra rejste han videre på forskellige fabriksbesøg og jagt i både Frankrig og Tyskland, for til sidst - lige før jul - at ende op med et juleophold på to uger hos familie og svigerfamilie i Næstved. I øvrigt kun ganske få kilometer fra det jagtkonsortium, han var medlem af, før han rejste til New Zealand.
- Mens jeg var i Rusland ringede Putin, fortæller den humørfulde dansknewzealænder med et glimt i øjet.
- Det var selvfølgelig ikke DEN Putin, fortsætter han så og forklarer:
- Putin er en jagtkammerat fra mit gamle jagtkonsortium ved Næstved. Han er en virkelig dygtig duejæger, og jeg blev selvfølgelig meget glad for den invitation han gav mig til duejagt i juledagene. Det er en jagtform, jeg dyrkede meget, inden jeg flyttede til New Zealand, men duejagt kræver jo, at fuglene er der, og at de trækker, hvor det er muligt at komme til at skyde nogle af dem, så det håber jeg, vil ske på et tidspunkt, inden jeg rejser hjem igen i begyndelsen af det nye år.
Gammel passion
Også Mathias Knudsen, en ung mand fra Lolland, som har hjulpet Jacobsen med at guide trofæjægere i New Zealand, kontaktede ham, mens han var i Rusland.
- Med lollandsk dialekt forklarede han mig, at hvis jeg skulle til Danmark i julen, så skulle jeg med på gåsejagt hos ham. Det var vi den 23. dec., og efter al regnvejret må jeg sige, det er den vildeste gang pladder, jeg nogensinde har været på jagt i, fortæller han.
Det blev en jagt, hvor Jacobsen og kompagni nedlagde 47 gæs fordelt på tre arter, en jagt, hvor han "i embedsmedfør" tog 500 billeder og en jagt, hvor alt og alle var smurt ind i fed lollandsk plører.
- Inden jeg rejste til New Zealand var en af mine store passioner lige præcis gåsejagt, men de sidste fem år har primært og helt oplagt for New Zealand næsten kun stået i jagtriflens tegn. Efter den gåsejagt, kan jeg godt mærke, det er en jagtform, jeg virkelig kunne tænke mig at tage op igen, hvilket faktisk er muligt hjemme i New Zealand, forklarer han.
Der er ingen tvivl om - og heldigvis for det - at der er stor forskel på, hvordan jagten drives herhjemme og på den anden side af jorden. Jacobsen driver ofte reguleringsjagt på større klovbærende arter i New Zealand lidt i stil med det Freddy Wulff i sine yngre dage gjorde samme sted. Når man så er klar over, at Jacobsen er vant til den form for jagt, kan man godt forestille sig, at den erfarne jagtguide og jagtjournalist, ikke vil være i stand til at finde "en grimasse, der kan passe", når han skal med på en af de traditionsrige danske fasanjagter, han også er inviteret med på under sin jule-jagtrejse i sit oprindelsesland.
- Min svigermor siger altid om Freddy Wulff, at han minder om en gammel cirkushest, der kan lugte savsmuld, når der er eventyr i luften, og sådan har jeg det nok også med fasanjagt. Jeg holder meget af en god fasanjagt, så selvfølgelig kan jeg opfører mig efter forskrifterne og følge takt og tone, men en ting er sikkert, jeg dukker ikke op i slips og knickers. Fasanjagterne bliver afviklet med mig iført mit klassiske newzealandske Swazi-tøj, konkluderer den bramfri jæger, der gennem tiden har nedlagt utallige tahr, gemser, vildsvin osv. i den newzealandske natur.
Med kamera og gevær
- Jeg har nedlagt så meget vildt i New Zealand, at jeg ikke længere lægger stor vægt på, om jeg skyder noget og således også her i Danmark. Jeg glæder mig bare til at komme ud med haglgevær og kamera og opleve alle de jagtformer og jagttraditioner, jeg husker fra min ungdom på de danske jagtrevirer, ligesom jeg glæder mig til at møde gamle jagtkammerater, og ikke mindst glæder jeg mig til at få nogle gode jagtfotos ned på kortet til mine artikler, forklarer han.
Den unge udenlandsdansker kommer i hvert fald ikke til at kede sig på sin jule-jagtrejse i sit fødeland, inden turen i begyndelsen af det nye år, går tilbage til landet på den anden side af jordkloden. Et land, som rigtigt mange danske jægere drømmer om at få mulighed for at opleve bare en gang i livet - for Per Jacobsen er den drøm hverdag.