FM i nordisk skydning

Danmarks Jægerforbund har afviklet sit mesterskab i nordisk kombi skydning på HJC's baner i Ørre nord for Herning. Arrangementet henvender sig til de mange jægere, der ejer både et haglgevær og en jagtriffel, og er altså en slags allround jægerens legeplads.

En jæger, der befinder sig specielt godt på den plads, er Thomas Hansen, Tiset Jagtforening. For tredje år i træk kunne han træde øverst på skamlen, med den absolut korteste margen til nummer to, Jørn Henrik Jensen. Thomas Hansen skød sig til 372 point, mens Jørn Henrik Jensen skød 371.

Havde sidstnævnte fået 372 point, ville han have vundet på grund af reglen om, at ved point lighed i den samlede stilling er det delresultaterne, det afgør det: Først skal man kigge på skydningen til den løbende elg. Her havde de dog begge skudt 79 point. Så skulle det have været resultatet fra nordisk trap, der i givet fald skulle afgøre det. Her havde de dog begge skudt 100 point! Dermed ville de to konkurrenter have været fremme ved tredje delresultat af de i alt fire skydninger, buk, og her havde Jørn Henrik scoret 100 mod Thomas' 97. Nu blev det ikke nødvendigt med denne fintælling, og i stedet var det en meget glad og stolt Thomas Hansen, der kunne klatre den efterhånden vante vej til toppen af skamlen.

Skrap veteran

Det var måske ikke så opsigtsvækkende. Mere overraskende var det, at den gamle, garvede veteran, Aage Teglgaard, kunne mase sig op på podiet i konkurrencen om weekendens tre bedste skytter på tværs af klasserne. Aage Teglgaard åndede sine to meget yngre konkurrenter i nakken med sine 370 point. Hvis han skudt 372, ville han som veteran automatisk have haft en fordel, og ville dermed have vundet den samlede konkurrence.

"Hvis" er i øvrigt det meste brugte ord ved et skydearrangement som dette. Hvis ikke lige den due havde lavet et hop i luften (hvad der skete meget ofte denne blæsende weekend), eller hvis den knebne forbier på bukkeskiven havde siddet blot 2 mm inde i 8'eren i stedet, og så videre med et utal af "hvis'er". Men bordet og pointskiven fanger, og da vilkårene er ens for alle, så handler det om held, tilfældigheder, talent og ikke mindst træningsmængden forud for mesterskabet.

Denne skribent - som selv deltog med stor fornøjelse og knap så vildt et udbytte - vil vove den påstand, at der er mange deltagere efter sådan en weekend (ud over undertegnede), der lover sig selv at træne mere flittigt op til næste års mesterskab. Skulle det lykkes at holde fast ved den målsætning, er et af de store mål med sådan et skydearrangement opfyldt. Vedholdende træning er det vigtigste redskab til at blive mere træfsikker.

Hagl og kugle

For de ikke indviede, så gælder det fire forskellige skydediscipliner, henholdsvis to med riffel og to med haglgevær.

Med riflen skal man skyde ti skud på DJ bukkeskiven på 100 meters afstand. Maksimum er 10 point pr. skud. Fem liggende uden fast anlæg, tre siddende eller knælende og to stående uden anlæg. Og man skal skyde 10 skud på løbende elg, afstand 100 meter. Også her er maksimum 10 point.

Med haglgeværet skal man skyde 25 duer i sporting og 25 duer i nordisk trap. Hver truffet due udløser fire point.

Den opmærksomme læser vil straks konkludere, at den samlede maksimum score altså er 400 point. Når Thomas Hansen scorede 372 point, har han altså i gennemsnit blot tabt syv point ud af de 100 mulige i hver disciplin. I praksis er det dog elgen, der er den helt store faktor i nordisk kombi skydningen.

Her startede Thomas med beskedne 54 point. Havde han ikke kunnet hæve den score, havde han i stedet fået en delt 10. plads.

En, der bittert måtte erkende elgens betydning, var sølvvinderen hos damerne, Berit Larsen. Nordjyden har ikke adgang til træning på løbende mål, og er derfor uvant med at beregne foranhold. Hendes bedste skydning af de tre, som alle deltagerne har mulighed for i løbet af weekenden, lød på 37 point. Til sammenligning, så scorede den samlede vinder, Marianne Rasmussen, 72. Alligevel var der blot tre point imellem dem i den samlede stilling, med 311 og 308.

- Kom nu bare!

I alt deltog 45 skytter, og alle gode kræfter er enige om, at det tal er alt for lidt. Og der er også bred enighed om, at betegnelsen som forbundsmesterskab bærer en stor del af "skylden", idet mange jægere nok lader sig skræmme lidt af den titel.

- Åh, jeg kunne sådan ønske, at folk i stedet så på det på den måde, at dette arrangement er årets bedste mulighed for intensiv træning sammen med ligesindede, siger riffeludvalgets formand, Per Henriksen.

- Vi skyder altså tre gange på hver bane. Det vil sige, at deltagerne har mulighed for at skyde i alt 30 skud på elg, 30 skud på bukken, 75 skud i nordisk trap og 75 skud i sporting. Det giver jo en masse i sig selv, også for gennemsnitsskytten, der måske ikke er så ofte af huse. Hvis man anskuer det på den måde, at man skal forsøge at gøre det mindst lige så godt som sidste gang, man skød, så er man jo realistisk i sin bedømmelse af egne evner, hvis man ikke har trænet specielt flittigt. At de bedste derudover naturligvis også konkurrerer mod hinanden, ligger jo indbygget i titlen som forbundsmesterskab.

Tænker du nu, at du måske gerne vil være med til sådan en omgang hygge og træningsskydning? Så vil vi hjælpe dig med at holde fast i den tanke! Du vil i et af forårsnumrene af "Jæger" kunne læse, hvornår mesterskabet - eller "træningssamlingen" - afvikles i juni 2016!