Europæisk biodiversitet skal måles i agerhøns

Et nyt projekt skal vende tilbagegangen af biodiversitet i landbrugslandet i EU. Først og fremmest skal projektet foregå i landene omkring den engelske kanal, men endnu en gang understreges det, at mere biodiversitet på landbrugsarealer kan skabes ved en gennemførelse af kvalificeret vildtpleje for agerhønen.

Det er ikke ny viden, at intensiv landbrugsproduktion kan resultere i et fald af naturindhold i landbrugslandet. Og det er heller ikke ny viden, at målrettet vildtpleje for agerhøns kan medvirke til en øget biodiversitet. Det nye er, at et landegrænseoverskridende projekt skal medvirke til at genoprette biodiversiteten på europæisk plan ved at bruge forsknings- og vildtplejeerfaringer fra agerhønen.

Agerhøns er en af indikatorarterne for biodiversitet på landbrugsarealer i omdrift, altså områder der dyrkes ved jordbearbejdning. Findes agerhønen på landbrugsarealer fortæller dens tilstedeværelses omfang noget om niveauet og kvaliteten af naturindholdet. Truede eller delvist truede arter, som kornværling (bomlækre), dværgmus, vibe, tårnfalk, hare, guldspurv og ugler, vil ligeledes få gavn af vildtplejen.

Internationalt samarbejde

Projektet hedder Grey matters og kan oversættes til at agerhøns har betydning eller rettere vildtplejen knyttet til agerhøns har betydning. Og grey henviser til den grå agerhøne, der som bekendt findes naturligt i Danmark og de fleste europæiske lande. I blandt andet England har man også rødbenet agerhøne, men den er ikke naturligt hjemmehørende, og derfor er fokus altså på den grå agerhøne.

Projektet gennemføres som en samlet indsats omkring den engelske kanal via et partnerskab mellem mere end 20 grønne organisationer i Storbritannien, Belgien, Holland og Frankrig. Projektet benytter sig af viden fra de seneste 40 års agerhøneforskning og erfaringer med vildtpleje for agerhøns. Målet er at vende udviklingen, så der i stedet for nedgang i biodiversiteten i landbrugslandet skabes fremgang for indikatorarter som agerhøne og altså dermed en øget biodiversitet.

Blandt organisationerne der støtter projektet, finder man blandt andet den hollandske BirdLife-partner, vogelbescherming, en række offentlige institutioner, forskningsinstitutioner, og rådgivningsorganisationer inden for naturforvaltning og landbrug i de respektive lande.

Biodiversiteten i Europas landbrugsland er under stærkt pres med mange arter, der er i tilbagegang, og det vurderes, at der er sket et fald på over 80 procent i de sidste 50 år.

Erfarne kræfter

Det er den anerkendte engelske forsker Dr. Francis Buner, som skal lede projektet og de mange forskere, der deltager. Dr. Francis Buner er tilknyttet Game & Wildlife Conservation Trust (GWCT), som er en af verdens førende forskningsinstitutioner inden for markvildt, og han har erfaringer fra et utal projekter, der gennem tiderne har medvirker til at få vigtig viden om agerhøns og deres forvaltning. GWCT har mange års erfaringer med at omsætte forskningsresultaterne til en praksis, der kan genoprette lokale bestande af agerhøns og samtidig har de erfaring med at anvende tilstedeværelsen af agerhøns, som en indikator for niveauet af biodiversiteten.

Anvendelsen af agerhøns som indikator for biodiversitet er nationalt anerkendt af de grønne organisationer og offentlige myndigheder i Storbritannien. Det samme er den tilknyttede vildtplejemetode, der skaber bedre biotoper for agerhønen, og som er medvirkende til at opnå den øgede biodiversitet. Det er bemærkelsesværdigt, at vildtplejen også tilgodeser mange andre arter, som er truede på grund af en intensiv landbrugsdrift.

Målet er ny international model

Det er denne viden og erfaring, som Dr. Francis Buner sammen andre forskere og aktører, skal sætte i spil og udarbejde en model for at skabe mere biodiversitet i landbrugslandet. Modellen skal være international og fungere på tværs af landegrænserne. Projektet har flere centrale elementer, der skal i spil, herunder demonstrationsarealer for vildtplejetiltag og markdrift, der kan formidle 'best practice' inden for de givne muligheder i EU's rammevilkår for landbrug og de tilhørende støtteordninger.

Det mest betydende element, og det vigtigste for motivationen og drivkraften, er en demonstration af agerhønevenlig markdrift - altså vildtpleje for agerhøns på landbrugsarealer i omdrift. Forskerne vurderer, at dette element er det vigtigste for en udbygning af forekomsten og tætheden af fuglevildt, der er knyttet til marken, samt den generelle biodiversitet på landbrugsarealet.

Lande kan lære af hinanden

En af partnerne i projektet, det der svarer til Naturstyrelsen i Belgien, fremhæver hvordan de engelske landbrugs- og naturmyndigheder har formået, at benytte EU's rammer for landbrugsstøtte, så hensynet til miljø, natur og vildt kan integreres i et effektivt og moderne landbrug. Markvildtet og biodiversiteten i landbrugslandet i Belgien er faldende, mens man i England, og særligt via viden fra GWCT, har skabt mere biodiversitet ved at gennemføre en målrettet vildtpleje for agerhøns i samspil med en effektiv landbrugsproduktion. Det har gjort indtryk på alle parterne uden for England.

Partnerne i Grey Matters håber projektet kan sætte fokus på, at landbrugsstøtteordningerne skal kunne bidrage til øget naturindhold i landskabet, og det kan medvirke til en fjernelse af de, for natur og miljø, uholdbare politikker der vedrører landbrug og arealanvendelse. GWCTs erfaringer med vildtpleje for agerhøns viser, at vi har den fornødne viden om, hvad der skal til for at vende udviklingen, så vi kan få mere biodiversitet i landbrugslandet og gøre landbrugsproduktionen mere bæredygtig. Og hvor der er vilje er der vej - budskabet skal være bærende for at skabe bedre betingelser for naturen i landbrugslandet i forhold til at påvirke EU.

Tekst: Niels Søndergaard, jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund