En haglskydeprøveaspirant fortæller
Den nye haglskydeprøve blev bestået på Bredebro skydebane den15/09/2014 kl. ca. 10.00. Jeg havde gået til jagttegnsundervisning i klubhuset på Vejen skydebane hos Ole Hansen hele vinteren 2013-2014, hvor alt blev lært om jagt, og hvad der dertil tilhører - spændende at lære så meget nyt. Vi skulle op til den nye jagttegnprøve, hvor spørgsmålene ikke kunne læres på forhånd, så det var bare med at høre efter i timerne og læse derhjemme, så man kunne materialet.
Jeg meldte mig til jagtprøven i Skærbæk den 30/04/2014. Inden da havde de en frivillig jagtprøve, og den meldte jeg mig til for at få en fornemmelse af, hvordan det hele foregik, den prøve gik godt og gav en god følelse. Selve jagtprøven gik også rigtig fint, der var rigtig mange spørgsmål i teorien, som man ikke kendte i forvejen, men med en god logisk tænkning kommer man vidt.
Jagtprøven blev bestået med én fejl i teorien og én fejl i afstandsbedømmelsen.
Første træning til haglskydeprøven
Nu kunne der startes på at øve til haglskydeprøven, som var en ny prøve, der var blevet indført fra 2014. Den kan først tages, når man har bestået jagtprøven. Der skal rammes to bagduer, to venstreduer og to højreduer. Man har 18 patroner til prøven, så det er jo bare med at ramme de første 2 hver gang! Det sikkerhedsmæssige skal naturligvis også være i orden.
Efter at have bestået jagtprøven kunne jeg endelig starte på at lære at skyde lerduer. Jeg lånte et jagtgevær af en arbejdskollega og tog til Kroager Skydebane mandag aften for at lære at skyde, som formanden for Kroager Skydebane havde lovet at hjælpe mig med.
Kroager skydebane har den fordel, at de den første ½ time har skydning for nybegyndere, hvilket er dejligt, når man står der og fumler med et gevær og ikke kan ramme hverken det ene eller andet.
Den første aften gik det ikke særlig godt, geværet passede ikke til mig, og det var heller ikke med automatisk sikring. Dog var der en venlig jæger (mange tak for lån til Lars Peter), som også trænede i Kroager, der gerne ville låne mig et gevær, som han ville tage med til næste øveaften.
Intensiv træning
Næste skydeaften prøvede jeg det nye gevær, og det passede perfekt til mig. Så nu gik de næste mange mandag aftener med at skyde (derhjemme blev der tørtrænet hver dag i mindst 5 min). Efter at have trænet en god måneds tid syntes jeg, at nu skulle der mere til, så jeg kunne komme til at ramme noget bedre (jeg kunne slet ikke ramme, det der skulle rammes). Jeg havde vist lært, hvad der kunne læres i Kroager (Kroager Skydebane var lukket i hele juli måned).
Jeg begyndte derfor at finde andre baner, hvor der kunne trænes, når jeg havde fri fra mit aftenjob. Dette skulle helst være mandag, tirsdag og når jeg havde fri onsdag. Jeg tog på Skudstrup Skydebane cirka hver anden onsdag, og fra 1. juli tog jeg også hver tirsdag aften på Vejen skydebane. Derudover gik turen hver anden mandag til Bredebro skydebane.
Der var nogle rigtig dygtige skydeinstruktører på alle banerne, som alle har forskellige måder at gøre tingene på, og nogle er bedre til at lære fra sig end andre. Her kunne man så tage det, man selv bedst kunne bruge. De gode instruktører forklarede noget om skuldring, de var med rundt ved hvert skud og forklarede, hvorfor de enkelte skud var enten gode eller dårlige, og de justerede ens positioner i forhold til skudafgivelserne. Instruktørerne hjalp mig med, om jeg skulle sigte direkte på duen eller over/under/foran, for at jeg kunne ramme den.
I hvert fald fik jeg lært at skyde korrekt og også ramme, det jeg skulle med hjælp fra de forskellige instruktører og den megen træning.
Klar til Haglskydeprøven
Jeg bestemte mig for at tage haglskydeprøven, da jeg i august 2014 var kommet så vidt, at jeg ramte de seks første duer i hver kategori. Jeg meldte mig derfor til prøven i Bredebro den 15/09/2014. Hvis jeg skulle dumpe, havde jeg stadig en mulighed for at melde mig til prøven i Vejen sidst i september 2014.
Inden da havde både Vejen og Bredebro Skydebane en ekstra træningsdag for alle dem, som skulle op til haglskydeprøven. Disse tilbud benyttede jeg mig også af.
Haglskydeprøven
Endelig kom dagen for haglskydeprøven. Og nervøs var jeg selvfølgelig.
Der var omkring 80-100 aspiranter, der mødte op kl. 9.00. Vi fik forklaret, hvordan prøven ville foregå, og dernæst fik hver enkelt at vide, hvornår man skulle op. Jeg var blandt de første fem. Endelig blev det min tur.
Jeg fik en dommer fra Skærbæk - en venlig og rolig mand. Heldigvis var min nervøsitet væk, for jeg vidste, at jeg kunne ramme.
Først gjaldt det bagduerne. De første to duer blev ramt. Så til venstreduerne, og her blev de to første duer ramt, så jeg havde 14 patroner til de sidste to højreduer. Første due ramte jeg perfekt. Anden due skød jeg forbi i første skud (jeg nåede lige at tænke, at det ikke kunne være rigtigt). Så affyrer jeg anden patron i geværet og rammer heldigvis duen lige inden, den når jorden.
Glad og tilfreds fik jeg udlevet mit bevis for veloverstået haglskydeprøve.
Nu kunne jeg komme på jagt.
Tekst: Lilly Stenger, Vejen Jagtforening
Artiklen har tiligere været bragt i Vejen Jagtforenings medlemsblad Masser af træning gav pote for Lilly Stenger, da hun skulle bestå haglskydeprøven.