OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Dødelig sygdom på fremmarch: Afrikansk svinepest

Afrikansk Svinepest er på fremmatch, hvor danske jægere tager på jagt. Læs her, hvordan du som jæger skal tage dig i agt for at medbringe den dødelige smitte til Danmark.

Afrikansk svinepest er en meget smitsom virussygdom hos såvel vild- som tamsvin. Siden 2008 har sygdommen spredt sig i Østeuropa, med udspring fra Georgien. Hvert år spredes smitten yderligere ca. 50 km. Virus kan ikke smitte til mennesker

Jægere har stor risiko for at slæbe smitten med til Danmark, når vildsvinekødet bringes med hjem. Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark, men et udbrud vil lukke alle eksportmarkederne for svinekød.

Symptomer

Fra grisene smittes til de viser symptomer, går der kun fem - ti dage. Grisene bliver sløve og har ingen ædelyst. Når dyrene bevæger sig, er det på stive ben med slingende bagpart, voldsom tåreflåd og røde eller blålige misfarvninger i huden - fortrinsvis på ben, bug og ører. Kommer man som jæger ind i områder med udbrud, kan man finde typisk finde vildsvinene liggende døde med et eller flere af disse symptomer. Det er vigtigt at kontakte myndighederne for at årsagen kan afklares. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle dyr udviser tydelige symptomer.

Når et smittet vildsvin er nedlagt, behøver der altså ikke være ydre symptomer på sygdom hos dyret. Men ved opbrækningen vil man typisk finde meget blodig væske i bughulen (se foto) – men det kan jo godt snyde afhængigt af skuddets placering.

Smitteveje

Smitte mellem tamsvin sker hyppigst ved transport/handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer. Men også beskidt tøj eller beskidte transportvogne kan overføre smitten. Smitten mellem svin sker typisk ved direkte kontakt eller ved kontakt med strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning, næseflåd eller blod fra syge dyr. Områder, hvor der har gået svin smittet med Afrikansk svinepest, er smittefarlige i op til to uger. 
Risiko for indslæbning af smitten til Danmark kan ske med slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Disse smitteveje har været årsag til adskillige sygdomsudbrud i andre lande. Flåter, der har suget blod fra smittede svin, kan bære virus gennem længere tid og bidrage til overførsel af smitten, hvilket er sket i Sydspanien og Portugal. Men også stikfluer kan overføre smitten.

Status og forholdsregler i dag

I Estland fandt man i 2014 i alt 73 tilfælde af afrikansk svinepest (ASF) hos vildsvin, og hidtil er der fundet 387 inficerede dyr i 2015. Smittekilderne til udbruddene menes at være grøntfoder, bær- og svampeplukkere og jægere.

Der er indført forbud mod fodring af vildsvin i perioden 1. oktober-30. april, og der må kun fodres med små mængder på jagtpladserne. Tamsvin må ikke fodres med grøntfoder. Alt foder skal være enten varmebehandlet eller ligge i mindst 30 dage før brug.

I Letland er der i 2015 fundet 653 ASF inficerede vildsvin efter test af 7.433 vildsvin. Der har været ni udbrud i tamsvin ved områder med en meget høj forekomst af smittede vildsvin.

I Litauen har der i 2015 været 12 udbrud i tamsvin, hvoraf de 10 af disse var i den sydøstlige del af landet - tæt ved den russiske grænse. Der er testet i alt 6.617 vildsvin. 78 blev fundet positive.

I Polen er der påvist ASF i 76 vildsvin og konstateret tre udbrud hos tamsvin. Der er undersøgt 5.159 vildsvin - heraf 46 positive. Vildsvinebestanden i det smittede område er faldet 25 % fra ca. 12.000 til 9.000 dyr. Myndighederne ved ikke om dette skyldes et øget jagttryk eller høj dødelighed hos vildsvin som følge af smitte med ASF.

EU-kommissionen følger løbende situationen og har drøftet mulighederne for at begrænse smitten f.eks. ved at fjerne selvdøde vildsvin, så smittekilden fjernes. En reduktion af vildsvinebestanden kan bidrage til bedre at kunne kontrollere smittespredningen. Det efterlader imidlertid et tomrum, som andre vildsvin i nærområdet kan vandre ind i - og dermed eventuelt slæbe smitte med ind. Desuden kan visse jagtformer bidrage til at sprede vildsvinene yderligere og dermed også sygdommen. Produktion af tamsvin skal sikres bedre gennem forbud mod udendørs svineproduktion og fodring med grønt og andre produkter fra naturen, da det er kendte smitteveje.

Tekst: Mariann Chriél, dyrlæge og specialkonsulent, DTU Veterinærinstituttet Direkte tlf. 35 88 87 09, e-mail march@vet.dtu.dk og Anette Boklund, seniorrådgiver, DTU Veterinærinstituttet