Det går godt for de danske fuglereservater

En rapport fra Aarhus Universitet viser, at det går godt med de fleste danske fuglereservater - blandt andet fordi at jagt- og adgangsrestriktionerne bliver overholdt. Det er godt nyt for de danske jægere, der udøver jagt på trækvildtarter.

Der er problemer med næringsstofbelastningen nogle steder, men hovedkonklusionen er, at det går godt i langt de fleste af landets 88 fuglereservater. Det skriver Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet i en ny rapport, der gør status over situationen i de danske fuglereservater.

Rapporten behandler data, der er samlet i perioden 2008 til 2010, men bygger videre på tidligere undersøgelser. Og når det går godt i fuglereservaterne, er det gode nyheder for jægerne:

- Når man giver fuglene plads og tid til at fouragere og raste i et område, bliver de der i længere tid. Og det betyder, at de for eksempel også tager på deres aftentræk over jagtbare områder i længere tid, forklarer seniorforsker ved DCE og hovedforfatter på artiklen, Preben Clausen.

De nuværende danske fuglereservater tjener dermed det formål, de i sin tid blev skabt med:

- Det er glædeligt, at det nuværende antal reservater, som jægerne har medvirket til at sikre, udfylder behovet ved at bidrage positivt til forvaltningen af fuglevildt og skabe gode livsbetingelser for fuglene samtidig med, at reservaterne medvirker til grundlaget for bedre og mere jagt, siger Stig Egede Hansen, der er formand for Trækvildtudvalget i Danmarks Jægerforbund.

Selvom fuglereservaterne i de fleste tilfælde fungerer, betyder et dårligt vandmiljø, at fuglene nogle steder har hårdere kår.

Problemerne med en høj næringsstofbelastning, kaldet eutrofiering, der ødelægger fødegrundlaget for fuglene, er registreret i 15 af de 88 fuglereservater. To af disse beskrives som næsten fugletomme, formentligt fordi fuglene foretrækker at raste i nærtliggende naturgenoprettede områder. Yderligere seks reservater er på vej i samme retning. Forskerne bag rapporten forventer dog, at de allerede igangsatte vandmiljøplaner vil forbedre levevilkårene - og dermed øge antallet af fugle i reservaterne. Hvis altså man fra politisk side holder fast i de langsigtede planer.

- Det tager mange år at få bundplanterne til at vinde frem igen i de områder, hvor de har lidt mest. De mest velkendte eksempler er Ringkøbing og Nissum fjorde, hvor der længe har været problemer med eutrofiering. Der er tegn i sol og måne på, at det er ved at vende i Ringkøbing Fjord, men det kræver, at indsatsen på vandmiljøområdet fastholdes, siger Preben Clausen, og slutter:

- Specielt i det nordvestlige Danmark har fjordene og de indre farvande lidt under udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand, mens man i Sydøstdanmark har konstateret en bedre vandkvalitet og en positiv indvirkning på fuglebestanden.

ksc@jaegerne.dk