Bidt af en gal ræv . I fire lande!
Hans-Jørgen Kirstein fra Nordsjælland var, allerede inden han nedlagde sin første ræv for næsten 30 år siden, meget fascineret af ræven som jagtobjekt. Da Kirstein for tre år siden købte sit første rævekald i England og fik sin første personlige oplevelse med at kalde ræv ind, steg fascination yderligere - den kulminerede i indeværende sæson 2014/15 med lokkejagt på ræv i ikke mindre end fire forskellige europæiske lande.
Først efter høst
Sæsonen startede med hvalperegulering i Danmark, hvor Hans-Jørgen Kirstein med begejstring greb den nye mulighed for at regulere ræv fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang. Hans-Jørgen Kirstein har dog ikke den tilgang til rævereguleringen, at bestanden blot skal nedbringes, hvorfor han ikke udnyttede mulighederne fuldt ud.
- Det er helt sikkert positivt for den øvrige fauna at bestandsregulere rævene, men det er ikke det primære mål for mig. Jeg er ude efter jagtoplevelsen og var derfor ikke på rævejagt i juni og begyndelsen af juli, hvor hvalpene er ret små, men startede først efter høst, hvor den jagtlige udfordring bliver lidt større, forklarer ræveentusiasten.
Han nåede således kun at kalde rævehvalpe ind nogle få gange fra midt i juli, inden han sidst i juli drog sydpå for at jage franske brunstbukke i medaljeklassen. Jagten foregik i den pyrenæiske del af Frankrig, hvor det viste sig, at rævebestanden var bedre end god i de dale, hvor han var på bukkejagt.
- Der var sindssygt mange ræve, og de var meget ude på markerne, så jeg spurgte franskmændene, der i det område går meget op i fuglejagt, om jeg måtte skyde nogle ræve, når jeg var på bukkejagt, fortæller Kirstein og fortsætter:
- Ræve er ikke bare ræve, de kan være meget forskellige i størrelse og farvetegninger. I det område var de store og meget mørke, og jeg kaldte på den tur flere ræve ind end bukke. Jeg havde helt sikkert en stor stjerne hos mine franske værter, da jeg rejste hjem.
Som i et rumskib
Efter den franske bukkejagttur, som måske mere blev en rævejagttur, var det planen, at Hans-Jørgen Kirstein skulle til Sverige og jage råbuk ved premieren d. 16. august, men dage og datoer passede ikke helt godt, så han droppede mere eller mindre bukkejagtplanerne og skrev i stedet til et par af sine svenske kontakter, for at høre om ikke de havde nogle ræve, der skulle nedlægges.
- Det var også en fantastisk jagt, hvor jeg havde flere succesoplevelser med de svenske ræve i årets tredje type biotop, fortæller han.
I både Sverige og Frankrig må ræven i et vist omfang nedlægges i perioden mellem solnedgang og solopgang, og da han returnerede til Danmark, fortsatte det nogle få dage med dæmrings/skumringsregulering. Men fra september måtte han så for første gang i sæsonen "nøjes" med kun at kalde ræven, når solen var oppe.
- Jeg elsker den danske rævejagt, som den er, men jeg havde fået blod på tanden efter nye oplevelser med rævene og spurgte derfor på en engelsk jagthjemmeside, om ikke der var nogen, der kunne tænke sig at vise mig, hvordan man skyder ræve i England, og det var der, fortæller han.
- Steve, der bor i Kent, skrev til mig, at jeg godt måtte komme med ham ud. Jeg fløj senere til Gatwick, lejede en bil og kørt ud til Steve, og få timer efter jeg landede ved midnatstid, var jeg på rævejagt, forklarer han.
England er et af de mest liberale lande, når det kommer til muligheder inden for rævejagt. Ræven må jages 365 dage om året 24 timer i døgnet - med spotlight, natkikkerter og termisk lys. Det blev en anderledes, men interessant oplevelse for danskeren.
- I England skyder man ofte rævene fra køretøj om natten, og da jeg satte mig i bilen, kunne jeg se flere små fjernsynsskærme, som ved hjælp af termiske kameraer viste, hvad der gemte sig i nattemørket. Bilen lignede nærmest et rumskib, fortæller han og understreger, at han var lidt uheldig med både helbredet og vejret, mens han var der, og derfor på trods af de teknologiske hjælpemidler blot nedlagde to ræve på turen.
Ude godt hjemme bedst
Der er ikke store forskelle på, om man går på rævejagt i Frankrig og Sverige, eller om man regulerer ræv i Danmark. England skiller sig på det punkt markant ud, og når det kommer til at vælge, er Hans-Jørgen Kirstein ret klar i mælet.
- Natjagten i England er anderledes og interessant, men det føles mere som om, ræven nærmest bare skal elimineres. Jeg synes, der er større respekt blandt danske jægere omkring det at skyde en ræv, end der er i både Sverige og Frankrig, siger rævejægeren, der derfor også, når alt kommer til alt, holder allermest af den danske rævejagt og -regulering.
- Jeg synes, den nye mulighed for at regulering ræv i skumring og dæmring er fantastisk. Ikke mindst fordi ræven er nataktiv og typisk indfinder sig på markerne 20-25 minutter efter solnedgang. Men også muligheden for at nyde revirets øvrige vildt, som ligeledes kommer frem efter solnedgang, er super. Det kan selvfølgelig ind imellem føles som om, man ødelægger stemningen, når man afgiver skud på det tidspunkt, forklarer han, men understreger derefter, at han har erfaring for, at den forstyrrelse i stor grad kan minimeres ved at udnytte endnu en ny dansk mulighed - nemlig brug af lyddæmper.
Tekst og foto: Thomas Lindy Nissen