Arbejdet med Natura 2000-planerne ruller videre i anden fase
Det indledende arbejde til næste planperiode af Natura 2000-planerne, der træder i kraft i 2016, er godt i gang. I de planforslagene fra Miljøministeriet indtager jagten sin naturlige plads uden at blive problemtatiseret - et resultat af jægernes indsats i den nuværende planperiode. I disse dage forbereder jægerforbundet nye høringssvar ved en række lokale møder.
Natura 2000-planernes næste periode løber fra 2016 til 2021, og før jul kom Miljøministeriets samlede forslag til planerne i høring. Forslagene giver ikke anledning til mange panderynker hos de tillidsfolk og ansatte i Danmark Jægerforbund, der arbejder med planerne. Det er et direkte resultat, af det vagthunde-arbejde, som forbundet og dets lokale tillidsfolk har gjort i forbindelse med den igangværende cyklus af planer.
I Danmark er der udpeget 246 Natura 2000-områder, der skal sikre en fremgang i den vigtigste danske natur. Der er udviklet planer for hver enkelte lokale Natura 2000-område, som det er kommunernes ansvar at implementere. Selve grundlaget for planerne stammer fra EU's Naturbeskyttelsesdirektiver, og unionen har også udarbejdet en vejledning til arbejdet.
Danmarks Jægerforbund har blandt disse områder udpeget 48 prioriterede områder, hvorom indsatsen for at sikre jagtens rolle i naturforvaltningen er koncentreret. Områderne er spredt over hele landet - undtagen Bornholm.
Danmarksturné sikrer høringssvar
Den lokale forvaltning af planerne betyder, at biolog og jagtkonsulent i Danmarks Jægerforbund, Bent O. Rasmussen, i disse dage er på en mindre Danmarksturné for at rådgive og uddanne jægerforbundets lokale repræsentanter. Der har været en god respons fra de fleste kredse, men endnu mangler de sidste at komme op i højeste gear.
Møderne giver tillidsfolkene en introduktion til Natura 2000-planerne og historikken bag, og så ruster de dem til det videre arbejde med at indgive høringssvar til Miljøministeriet:
- Natura 2000-planernes decentrale forvaltning kræver indsigt i de særlige lokale forhold. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt at få aktiveret de lokale tillidsfolk i denne del af procesessen. Jeg holder et oplæg til møderne, der er særligt tilpasset de enkelte områder. Efterfølgende arbejder vi med de høringssvar, der skal laves lokalt, og til sidst guider vi de fremmødte igennem processen med at indgive høringssvarene til ministeriet, forklarer Bent O. Rasmussen.
Fra vagthund til jagthund
I de indledende faser til den første planperiode fra 2010 til 2015 var Danmarks Jægerforbund meget agtpågivende og råbte vagt i gevær i de tilfælde, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved jagtens berettigelse. Det medførte en generel positiv stemning over for bæredygtig jagt i de fleste Natura 2000-områder. Selvom enkelte andre organisationer, hovedsageligt Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening, i første omgang medbragte nogle negative holdninger til jagt. Men fakta er altså, at bæredygtig jagt og jagt på udpegningsarter ikke er problematiseret fra EU's side.
Til gengæld fremhæver unionens vejledning flere gange de danske reservater med jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder som en eksemplarisk model for resten af Europa.
- Succesen med vagthundearbejdet har fået Danmarks Jægerforbund til at påbegynde et mere opsøgende arbejde. Vi kan så at sige slippe jagthunden løs. Det kræver en større træningsindsats, men belønningen er, at vi ikke bare får opsnust de potentielle problemer tidligt i forløbet, men også at vi får udnyttet de store naturplejemuligheder, Natura 2000 indsatsen indeholder, og det tror vi på, kan give nogle meget interessante resultater fremadrettet, siger Bent O. Rasmussen.
Du kan læse mere om Natura 2000 her og få yderligere information om Danmarks Jægerforbunds planer i dit område hos dit lokale medlem af trækvildtudvalget.
- Kenneth Sletten Christensen