Adaptiv forvaltning er tilpasningsdygtig og dynamisk forvaltning

Danmarks Jægerforbund har med glæde konstateret et stort engagement blandt jægerne for det begreb, der hedder adaptiv forvaltning. Samtidig har der været en usikkerhed omkring forståelsen af begrebet. Det vil vi gerne medvirke til at rette op på. Derfor er her en kort introduktion, som også er første del af flere artikler om emnet.

Adaptiv forvaltning er tilpasningsdygtig forvaltning. Tilgangen er, at vi løbende sørger for at tilpasse for eksempel jagttiderne og forbedre vildtets levesteder, for at arbejde hen mod et fælles mål. Målet kan fastsættes på mange måder og være mange ting - for eksempel at vi gerne vil have flere agerhøns, færre markskader eller en stabil bestand af kortnæbbet gås - og som jægere kan vi hjælpe aktivt med til at nå målet. Jægere har kendskab til de krav, vildtet har til dets levesteder, og den indflydelse vildtet har på naturen og jordbruget.

Når den adaptive forvaltning rulles ud i større målestok, består den generelt i, at der udarbejdes en egentlig plan med et veldefineret mål og forskellige tiltag. Tiltagenes indvirkning på bestanden overvåges kontinuerligt og evalueres, således at de løbende kan justeres efter behov.

Den adaptive tilgang kan sammenlignes med den praksis, mange jægere gennem tiderne har udøvet som et led i det gode jægerhåndværk: Ved observationer forud for jagtsæsonen sikrer jægeren sig, at bestandene har et niveau eller et overskud, der tillader at han nedlægger vildt - høster af bestandene. Et eksempel herpå er, at jægeren vurderer, om ynglesæsonen for fasan har været vellykket, og dermed om der i den kommende jagtsæson skal nedlægges både kokke og høner, eller om hønerne skal spares. På den måde tilpasses parolen på jagterne til den givne bestand af fasaners ynglesæson.

Tilsvarende er det godt jægerhåndværk at undlade at skyde en flok af agerhøns ned, så der er under 7 i flokken - her tilpasses afskydningen en forvaltningspraksis, der medvirker til at pleje bestanden. Er bestanden af agerhøns meget lav, er øget og målrettet terrænpleje den tilpasning, der måske skal til for at øge bestanden.

Den adaptive tilgang kan altså tages i brug som beslutningsredskab og plan for, hvad der skal ske i de tilfælde, hvor mennesker eller dyr har et problem. Det kan i princippet ske lokalt (på bedriftsniveau), nationalt eller internationalt - afhængigt af hvilken vildtart, der er tale om. Det afhænger også af den tilknyttede problemstilling.

Adaptiv forvaltning er ikke for alle arter

Det er ikke alle vildtarter, der skal underlægges den adaptive tilgang, men for nogle arter kan adaptiv forvaltning medvirke til at sikre og øge jagttid, ligesom den kan medvirke til, at vi får jagttid på flere arter. Årsagen hertil er, at vi gennem den adaptive tilgang følger bestandsudviklingen mere nøje end normalt, og det giver en sikkerhed for, at vi ikke risikerer at overudnytte ressourcen - vildtbestanden. Og jægerne kan på ingen måde være interesseret i at overudnytte vildtbestandene. Samtidigt kan der være eksempler på, at samfundet ønsker en vildtbestand reduceret i antal, fordi dens øgede talrighed har medfører skader på for eksempel sårbar natur eller jordbruget.

Det faktum at DJ tilslutter sig den adaptive tilgang, har bevirket at jægerne har haft indflydelse på forvaltningen, og at jagt er et anerkendt redskab i denne forvaltning af vildt. Jagten kan bruges til at reducere en bestand. Men måske mere væsentligt er, at tilgangen kan medvirke til en fastholdelse og udbygning af jagt, hvor det ellers ikke umiddelbart ville være muligt!

Et godt eksempel er anvendelse af adaptiv forvaltning i forhold til bramgås, hvilket vi forventer vil gøre det muligt at indføre jagttid på arten. I øvrigt anbefaler de to forvaltningsplaner for hare og agerhøne fra 2012, at disse to arter forvaltes ved brug af adaptiv forvaltning. Det er med andre ord en af forudsætningerne for, at vi har bevaret og kan bevare jagten på de to markvildtarter.

Derfor ser DJ muligheder i adaptiv forvaltning

Det er DJs mål, at vildtforvaltningen herhjemme skal bygge på viden - på fakta. Vi ønsker faglighed og gennemsigtighed i de beslutninger, der træffes på jagt- og vildtforvaltningsområdet. Og det er lige nøjagtigt det, adaptiv vildtforvaltning kan bidrage med: et solidt fagligt grundlag, ny viden, læring og gennemsigtige beslutningsprocesser.

Derfor er adaptiv forvaltning også et meget velegnet redskab for arbejdet i vildtforvaltningsrådet. I den adaptive forvaltning er det helt centralt, at aktørerne enes om et fælles mål for forvaltningen. Det arbejde der leder op til vedtagelsen af et fælles mål - og selve det fælles mål - er meget værdifuldt. Historisk set har de enkelte aktører inden for vildtforvaltningen herhjemme kunnet grave sig ned i skyttegrave og tage de sejre hjem, der var mulige. I den adaptive forvaltning skal der opnås enighed om den fremtidige linje, hvilket giver styrke og gennemsigtighed.

Som tidligere skrevet er det vigtigt at holde for øje, at aktørerne kan være både lokale, regionale, nationale og internationale.

Adaptiv forvaltning er særligt relevant at anvende, når man skal forvalte vildtbestande, der breder sig og giver problemer i forhold til eksempelvis menneskelige interesser. På samme måde er metoden anvendelig, når man skal forvalte vildtbestande, der er i problemer, som eksempelvis markvildtet er det.

Det er adaptiv forvaltning ikke

Adaptiv forvaltning har intet at gøre med den måde, man i Holland forvalter jagten på. Det er et tegn på manglende viden, når situationen i Holland blandes sammen med en arbejdsmetode som adaptiv forvaltning.

Adaptiv forvaltning er heller ikke noget, som DJ har opfundet eller bragt til Danmark. Vi ser nogle helt klare muligheder i anvendelsen i forhold til nogle af vores vildtarter. Og naturligvis tager vi udfordringen op, når AEWA på internationalt niveau og Århus Universitet/DCE og Naturstyrelsen herhjemme introducerer metoden for udvalgte vildtarter.

Vildtforvaltningsrådet har allerede forholdt sig til adaptiv vildtforvaltning, og det står på ingen måde i opposition til den måde, vildtforvaltningsrådet gennem mange år har arbejdet med vildtforvaltning på. Adaptiv forvaltning handler ikke om, at vi som jægere får frataget vores frihed og glæde ved at gå på jagt. Tværtimod er det et af flere redskaber i værktøjskassen, som kan medvirke til at sikre jagten.

Af Niels Søndergaard, Jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund