Strategi

Jægerforbundet arbejder for en bæredygtig forvaltning af Danmarks bestande af klovbærende vildt.

Råvildt

Vores mest almindelig hjortevildtart – råvildt – er i dag udbredt i hele landet. På lokalt niveau er der dog tendenser til, at bestandene udviser mistrivsel via tæthedsafhængig dødelighed. Her findes forklaringen formentlig i et for stort jagttryk på bukkene, imens råerne bliver gamle.

Då- og kronvildt

Vores bestande af særligt då- og kronvildt har udvist en nærmest eksplosiv vækst over de seneste 10 til 15 år. Det giver lokalt store udfordringer i forhold til skade på skov- og særligt landbrug. Jægerforbundet ønsker ikke, at bestandene skal opnå status som skadedyr.

I takt med at produktionsapparatet hos vildtet stortrives, er der lokalt store problemer med, at selektionsapparatet er voldsomt udfordret af jægernes iver efter at nedlægge hjorte. Det betyder, at de danske bestande af hjortevildt ikke har en naturlig sammensætning i forhold til køn og alder. Samtidig har det store hjortevildt rekreativ værdi for en lang række andre naturbrugere end blot jægerne. Deres behov og ønsker skal forvaltningen også tilgodese.

Vildtforvaltningsrådet har nedsat en arbejdsgruppe for at løse fremtidens udfordringer med hjortevildtforvaltningen. Her er Danmarks Jægerforbund naturligvis repræsenteret, og du kan læse mere om det under Fremtidens hjortevildtforvaltning.

Nye vildtarter

Nye vildtarter kommer løbende til den danske natur, og hver nye vildtart repræsenterer en udfordring i sig selv.

Det gælder for eksempel ulven og vildsvinet, der begge er indvandret af sig selv. Bæver og Bison repræsenterer en anden udfordring, og de udsættes som et led i at øge naturindholdet i landskabet.

Alle disse arter rummer potentielle konflikter, men med en helhedsorienteret forvaltning, bør bæredygtigheden af disse kunne sikres, og fremadrettet skal nye bestande også kunne udnyttes via jagt, når det biologiske og juridiske grundlag herfor er i orden.